Old/New Testament
Retfærdighed og upartisk vidneudsagn
23 Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. 2 Lad dig ikke presse af mængden til at gøre uret. Når du er vidne i retten, så hold dig til sandheden, selv når det er upopulært. 3 Du må heller ikke tage den fattiges parti, blot fordi han er fattig.
4 Hvis din fjendes ko eller æsel er sluppet løs, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. 5 Hvis du ser, at din fjendes æsel er faldet under sin byrde, må du ikke lade ham i stikken, men hjælpe ham med at læsse byrden af.
6 At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretfærdigt. 7 Hold dig fra falske anklager, og døm aldrig en uskyldig eller ærlig person til døden. Jeg vil ikke frikende den skyldige.
8 Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse får folk til at lukke øjnene for sandheden og modvirker, at retfærdigheden kan ske fyldest.
9 Undertryk ikke de udlændinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det føles at være fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.
Sabbatår og sabbatsdag
10 Du kan tilså dine marker og høste din afgrøde seks år i træk, 11 men lad din jord ligge brak det syvende år, så de fattige i landet kan høste, hvad der kommer op af sig selv, og så de vilde dyr kan æde, hvad der bliver tilovers. Det samme gælder for dine vingårde og olivenlunde.
12 Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud.
13 Vær omhyggelig med at gøre nøjagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, nævn end ikke deres navne.
De tre store højtider
14 Tre gange om året skal I fejre højtid for mig.
15 I skal fejre de usyrnede brøds højtid til den fastsatte tid i aviv måned, den måned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise brød bagt uden surdej, sådan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal være med til at bringe mig et påskeoffer.
16 Dernæst er der festen for kornhøsten, hvor I skal bringe mig et takoffer fra markens første afgrøde.
Til sidst kommer festen for frugthøsten, efter at I har fået den sidste høst fra jeres marker og frugthaver i hus.
17 Disse tre gange om året skal alle mænd i Israel træde frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.
18 I må ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet brød, og fedtet fra et festoffer må ikke gemmes til næste morgen.
19 Bring det bedste af den første høstafgrøde som et takoffer til Herrens, jeres Guds, hus.
I må ikke koge et gedekid i dets mors mælk.
Løfter og yderligere instrukser
20 Jeg vil sende min engel med jer, og han skal føre jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil gå foran jer og beskytte jer. 21 Hør godt efter, hvad han siger, og vær ikke ulydige imod ham, for han repræsenterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. 22 Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, så I følger mine instrukser, vil jeg altid være med jer i kampen mod jeres fjender. 23 Han skal gå foran jer og føre jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana’anæernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, så I kan tage landet i besiddelse.
24 I må under ingen omstændigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religiøse og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og ødelægge deres afgudsstøtter. 25 I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. 26 Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv.
27 Frygt og rædsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, så de flygter under jeres fremmarch. 28 Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana’anæerne og hittitterne bort foran jer. 29 Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det første år, for så ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overhånd. 30 Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. 31 Jeg vil lade landets grænser strække sig fra Det Røde Hav til Middelhavet og fra ørkenen mod syd til Eufratfloden[a] mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres hænder, og I skal drive dem på flugt foran jer. 32 I må ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at gøre. 33 De må ikke blive boende iblandt jer, for så vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.”
Pagten med Israels folk besegles
24 Herren sagde til Moses: „Kom op til mig sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig på afstand, 2 og ingen må komme mig nær undtagen dig, Moses. Ingen af folket må komme op på bjerget overhovedet.”
3 Da Moses havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: „Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”
4 Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt næste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, én for hver af Israels 12 stammer. 5 Så satte han nogle af de unge mænd til at samle brænde og slagte unge tyre som brændofre og takofre til Herren. 6 Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og hældte det i offerskålene. Den anden halvdel stænkede han på alteret. 7 Så tog han pagtsbogen og læste den op for folket. Og folket gentog: „Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!”
8 Moses tog da blodet fra offerskålene og stænkede det ud over folket. „Det her er pagtsblodet,” sagde han. „Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.”
Moses og Herrens herlighed på bjergets top
9 Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op på bjerget. 10 Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. 11 Men selv om folkets ledere så Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens nærvær.
12 Herren sagde til Moses: „Kom højere op på bjerget, kom op til mig og vent. Så vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet på stentavler, og som du skal lære folket at adlyde.” 13 Så gik Moses sammen med sin medhjælper Josva højere op ad Guds bjerg. 14 Forinden havde han sagt til Israels ledere: „Bliv her og vent på os, til vi kommer tilbage. Hvis der opstår problemer, mens jeg er væk, kan I rådføre jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.”
15 Da Moses og Josva var på vej op ad bjerget, sænkede en sky sig over bjergets top. 16 Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen dækkede det i seks dage. På den syvende dag kaldte Herren på Moses fra skyen. 17 Og israelitterne ved bjergets fod så et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav på bjergets top. 18 Moses gik nu alene endnu højere op og forsvandt ind i skyen. Og han var på bjerget i 40 dage.[b]
Historien om arbejderne i vingården
20 Jesus fortsatte med følgende historie: „Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2 Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde. 3 Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4 Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn. 5 Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme. 6 Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‚Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han. 7 ‚Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‚Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’
8 Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først. 9 De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde. 10 Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11 De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12 ‚Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’
13 ‚Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‚har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14 Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15 Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’ ”
16 Og Jesus sluttede: „På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.