Old/New Testament

Præsternes værelser i den ydre forgård

42 Derpå førte han mig ud i den nordlige del af den ydre forgård, hvor der lå en stor bygning ikke langt fra bygningen i baggården. ² Bygningen var 50 m lang og 25 m bred og havde tre etager. ³ Syd for bygningen var der den 10 m brede åbne plads i den indre forgård,^[a] og nord for bygningen var der en flisebelagt åben plads, og der var en svalegang i tredje sals højde. ⁴ Den flisebelagte strækning nord for bygningen var 5 m bred og 50 m lang, og der var døre ind til bygningen fra nordsiden. ^5-6 Værelserne på den øverste etage var ikke så brede som på de nederste, fordi der skulle være plads til svalegangen. Bygningen var nemlig ikke konstrueret med søjler, som svalegangen kunne hvile på. ⁷ De nederste værelser i den del af bygningen, der vendte mod øst, var afskærmet af en mur på 25 meters længde, ⁸ for den side, der vendte mod øst, var 25 m, mens den side, der vendte ind mod templet, var 50 m. ⁹ Da muren afskærmede den nederste del af bygningen, kunne præsterne gå ind i den fra øst uden at blive set fra den ydre forgård.^[b]

¹⁰ På den sydlige side af templet var der en tilsvarende bygning ikke langt fra bygningen i baggården. ¹¹ Der var en passage foran den sydlige bygning svarende til passagen foran den nordlige bygning, og de to bygninger var lige lange og brede og havde ens udgange og døre. Det hele var bare spejlvendt. ¹² Præsterne gik ind i bygningen fra den østlige side via en passage, som kom fra templet, og som var afskærmet af muren ud mod den ydre forgård.

¹³ „Værelserne i både den nordlige og sydlige bygning er særligt indviede værelser,” forklarede han. „De præster, som forretter altertjeneste for Herren, opbevarer og spiser deres del af de hellige offergaver her, både afgrødeofrene, syndofrene og skyldofrene, for disse værelser er hellige. ¹⁴ Når præsterne har været inde i templet, må de ikke komme ud i den ydre forgård, før de har taget deres særlige tjenestedragt af. Den er jo indviet til tjenesten i helligdommen. De må skifte til noget andet tøj, før de bevæger sig ud blandt folket.”

¹⁵ Da han var færdig med opmålingen inde på tempelområdet, førte han mig ud gennem den ydre østport og gav sig til at måle udenfor. ^16-20 Muren omkring tempelområdet var 250 m på alle fire sider, mod vest, mod nord, mod øst og mod syd. Den gik hele vejen rundt om tempelområdet og adskilte således det hellige område fra det alment tilgængelige.

Guds herlighed vender tilbage til templet

43 Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport. ² Pludselig så jeg Israels Guds herlighed komme fra øst med en lyd som et mægtigt vandfald, og hele landskabet lyste op i skæret fra hans herlighed. ³ Det mindede om det syn af Herren, jeg modtog ved Kebarfloden, og senere ved synet af Jerusalems ødelæggelse. Jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden foran ham. ⁴ Imens bevægede Herrens herlighed sig ind gennem østporten og videre ind i templet.

⁵ Så løftede Ånden mig op og førte mig ind i den indre forgård. Herrens herlighed fyldte hele templet. ⁶ Manden, som havde foretaget opmålingerne, stod stadig ved siden af mig, og nu hørte jeg Herren tale til mig inde fra templet: ⁷ „Du menneske, her er min trone, hvor jeg kan sidde midt iblandt mit folk Israel for altid. De og deres konger skal ikke længere vanære mit hellige navn ved åndelig utroskab og ved at tilbede deres livløse afguder på højene.^{[c] 8} De byggede deres afgudstempler side om side med mit tempel, så der kun var en mur imellem, og de tilsmudsede mit hellige navn ved de afskyelige ting, de foretog sig der. Derfor tilintetgjorde jeg dem i min vrede. ⁹ Men nu skal de tage afstand fra deres åndelige utroskab og de livløse afguder, som de bøjede knæ for. Derefter vil jeg bo midt iblandt dem for altid.

¹⁰ Du menneske, giv Israels folk en beskrivelse af templet, dets udseende og grundplan, så de må skamme sig over alle deres synder. ¹¹ Når de så af hjertet angrer det onde, de har gjort, skal du forklare dem templets indretning i detaljer, også de forskellige døre og indgange, så de kan danne sig et billede af det. Forklar dem også alle forskrifterne og reglerne. Skriv det op for dem, så de kan få overblik over det alt sammen, og så de kan overholde mine forskrifter. ¹² Templets vigtigste lov er hellighed. Hele toppen af tempelbjerget skal holdes helligt.”

Det nye brændofferalter

¹³ Det følgende er alterets mål:^[d] Rundt om alteret var der en slags rendesten nede i jorden, som var en halv m dyb og en halv m bred med en kant på 25 cm. ^14-17 Selve alteret var bygget op i tre sektioner. Den nederste sektion var 1 m høj med et grundareal på 8 gange 8 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til mellemsektionen. Mellemsektionen var 2 m høj med et grundareal på 7 gange 7 m og en afsats på en halv meter hele vejen rundt ind til øverste sektion. Den havde også en bort rundt om på 25 cm. Den øverste sektion var selve ildstedet, der var 6 m i kvadrat og 2 m høj. I dens hjørner var der horn, der ragede op over ildstedet. På alterets østside var der en trappe.

¹⁸ Herren sagde: „Du menneske, når alteret er bygget, skal det indvies med brændofre, og der skal stænkes offerblod på det. ¹⁹ Til den tid skal Zadoks efterkommere af Levis stamme, som er mine offerpræster, ofre en ungtyr som syndoffer. ²⁰ De skal tage noget af blodet og smøre det på alterets horn samt på de fire hjørner af midtersektionen og borten udenom. På den måde bliver alteret renset og gjort helligt. ²¹ Derefter skal de tage syndoffertyren og brænde den på det dertil bestemte sted i den ydre forgård.

²² Næste dag skal de ofre en ung gedebuk uden fysiske defekter af nogen art. Den skal også ofres som et syndoffer, og dens blod vil ligesom ungtyrens blod være med til at rense alteret og gøre det helligt. ²³ Når de har fuldført denne renselsesceremoni, skal de ofre endnu en ungtyr og en vædder, begge uden fysiske defekter. ²⁴ De skal bringes hen foran templet, så præsterne kan gnide salt på dem og ofre dem som brændofre til Herren.

^25-26 I syv dage skal der dagligt som syndoffer ofres en gedebuk, en ungtyr og en vædder uden defekter, så alteret kan blive renset og gjort helligt. ²⁷ På den ottende dag, og hver dag fremover, skal præsterne ofre de normale brændofre og takofre på alteret. Så vil jeg acceptere jer og anerkende jer som mit folk, siger Gud Herren.”

Den lukkede østport

44 Derefter førte manden mig tilbage til den ydre østport, men den var nu lukket. ² „Denne port skal forblive lukket,” sagde Herren. „Intet menneske må gå igennem den, for Herren, Israels Gud, kom ind gennem denne port, og derfor skal den fra nu af være lukket. ³ Kun folkets leder^[e] må sidde inden for denne port og spise brød for Herrens ansigt. Han må dog ikke gå igennem døren i porten, men skal gå ind og ud gennem forhallen i portkomplekset.”

Templets og præsternes hellighed

⁴ Så førte manden mig gennem nordporten ind i den indre forgård og hen foran templet. Jeg så, at Herrens herlighed fyldte templet, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden i tilbedelse. ⁵ „Du menneske,” sagde Herren. „Hold øjne og ører åbne og læg nøje mærke til alt, hvad jeg siger om alle lovene og forskrifterne for templet. Jeg vil fortælle dig, hvem der må få adgang til templet. ⁶ Sig så til mit oprørske folk: Hør, hvad Herren siger, Israel! Nu er det nok med jeres afskyelige handlinger. ⁷ I lod uomskårne og vantro fremmede komme ind og vanhellige min helligdom, alt imens I tilberedte min mad, mit fedt og mit blod. I har brudt min pagt ved alle jeres afskyelige handlinger. ⁸ I har ikke overholdt de love, jeg gav jer angående de hellige offergaver, for I har ansat fremmede folk til at udføre tempeltjenesten.

⁹ Men jeg, Herren, siger jer: Intet uomskåret og vantro menneske må gå ind i min helligdom. Det gælder alle de fremmede, som bor iblandt jer. ¹⁰ Levitterne, der vendte sig fra mig, da Israels folk begyndte at dyrke afguder, skal straffes for deres utroskab. ¹¹ De kan få lov at være tempelvagter og portnere, og de kan få lov at hjælpe folk med at slagte offerdyrene. ¹² Men fordi de hjalp med at slagte offerdyr til afguderne og var med til at føre mit folk på afveje, så sværger jeg på, at de skal få deres straf. ¹³ De får ikke lov at fungere som præster, og de får heller ikke lov til at røre ved nogen af de hellige ting. De må bære skammen for den synd, de har begået. ¹⁴ De må nøjes med at udføre de praktiske opgaver i templet. ¹⁵ Men de levitter af Zadoks slægt, som trofast fortsatte deres tjeneste i mit tempel, selv om resten af folket vendte sig til afguderne, de skal være mine præster. De skal stå for mit ansigt og ofre fedtet og blodet fra offerdyrene, siger Gud Herren. ¹⁶ De skal have fri adgang til min helligdom og træde hen til alteret for at tjene mig. Ja, de skal sørge for, at alle forskrifterne nøje overholdes.

¹⁷ De må ikke gå i tøj af uld, men skal være iført linnedklæder, når de opholder sig i templet eller den indre forgård. ¹⁸ Også deres turbaner og deres undertøj skal være af linned, for de må ikke have noget tøj på, som får dem til at svede. ¹⁹ Før de vender tilbage til den ydre forgård og blander sig med den menige befolkning, skal de skifte til deres eget tøj og efterlade de indviede klæder i de hellige værelser, for ingen almindelige mennesker har lov til at røre de hellige klæder.

²⁰ De må hverken lade deres hår vokse langt eller rage det af, men de skal sørge for jævnligt at blive klippet. ²¹ Ingen præst må drikke vin, lige før han skal gøre tjeneste i helligdommen, ²² og han må kun gifte sig med en israelitisk jomfru eller en præsteenke. Han må ikke gifte sig med en fraskilt eller en almindelig enke.

²³ Præsterne skal lære mit folk, hvad der er helligt, og hvad der ikke er helligt, hvad der er rent, og hvad der er urent.

²⁴ Præsterne skal varetage opgaven som dommere i retssager blandt mit folk, og de skal træffe afgørelser baseret på min lov. De skal adlyde mine love og forskrifter for de religiøse højtider og sørge for, at sabbatsdagen holdes hellig.

²⁵ En præst må ikke gøre sig uren ved at komme i nærheden af et lig, medmindre det drejer sig om hans far eller mor, en søn eller datter, en bror eller en ugift søster. ²⁶ Er han blevet uren, skal han gennemgå renselsesceremonien, og derefter skal der gå yderlige syv dage, før han kan betragtes som ren igen. ²⁷ Den dag, han vender tilbage til tempeltjenesten i den indre forgård og i helligdommen, skal han bringe et syndoffer, siger Gud Herren.

²⁸ Præsterne får ikke tildelt nogen jord eller ejendom i Israel, for jeg vil selv sørge for deres behov. De skal være helt afhængige af mig. ²⁹ Præsterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til templet: afgrødeofrene, syndofrene og skyldofrene. ³⁰ Den første del af afgrøden og alle de ofre og afgifter, som tilhører mig, skal gå til præsterne. Også det første groftmalede mel af kornhøsten skal I give til præsterne, så jeg kan velsigne jeres hjem. ³¹ Præsterne må ikke spise kød af selvdøde dyr eller af fugle eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr.”

Budskabet om Kristus er en øjenvidneberetning

1 ^1-3 Vi fortæller jer om det Livets Ord, som var til fra begyndelsen hos Faderen. Han blev sendt her til jorden, for at vi kunne se ham og gennem ham få del i det evige liv. Vi så ham med vores egne øjne, og vi rørte ved ham med vores egne hænder. Han bragte budskabet om evigt liv til os mennesker, og vi har selv lyttet til det. Vi fortæller jer om det, vi selv har set og hørt, for at I må opleve det samme fællesskab, som vi oplever, nemlig fællesskabet med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. ⁴ Vi skriver det her til jer, for at jeres^[a] hjerter må blive fyldt med glæde.

Lev i lyset

⁵ Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham. ⁶ Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. ⁷ Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd.

⁸ Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene. ⁹ Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han, som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. ¹⁰ At påstå, at vi aldrig har begået en synd, er det samme som at kalde Gud for en løgner, og det viser, at vi endnu ikke har taget hans ord til os.