Old/New Testament

Josef hos Potifar

39 Efter at Josef var bragt til Egypten af ishmaelitterne, blev han som nævnt købt af Potifar, der var chef for egypterkongens livvagt. ² Herren velsignede Josef og hans arbejde i hans egyptiske herres hus. Alting lykkedes for ham. ³ Selv Potifar indså, at Josef var under Herrens særlige velsignelse, da alting åbenbart lykkedes for ham. ⁴ Derfor valgte Potifar hurtigt Josef som sin personlige tjener, lod ham bestyre hele sin ejendom og gav ham ansvaret for alle sine forretningsforetagender. ⁵ Straks begyndte Herren for Josefs skyld at velsigne Potifar og alt, hvad han ejede, både hans landbrug og hans husholdning. ⁶ Til sidst overlod Potifar hele ansvaret for sin ejendom til Josef og bekymrede sig ikke om noget som helst—udover den mad, han spiste.

Josef var velbygget og så godt ud, ⁷ og det varede ikke længe, før hans herres kone sendte ham lange blikke. En dag sagde hun: „Kom og gå i seng med mig!” ⁸ Men Josef afviste hendes tilnærmelser. „Min herre har fuld tillid til mig og har givet mig ansvar for alt, hvad han ejer, ⁹ og samme autoritet, som han selv har,” sagde han til hende. „Jeg har adgang til alt, hvad han har—bortset fra dig, for du er hans kone. Hvordan skulle jeg da kunne gøre noget så usselt? Det ville være en stor synd mod Gud!”

¹⁰ Dag efter dag blev hun ved med at friste ham, men han nægtede at gå i seng med hende og i det hele taget at have noget med hende at gøre. ¹¹ Men en dag, da han som sædvanlig kom ind i huset for at arbejde, og der ingen andre tjenestefolk var i nærheden, ¹² greb hun fat i hans kjortel. „Kom og lig med mig!” beordrede hun. Men Josef rev sig løs og flygtede ud af huset, og hun stod tilbage med hans kjortel i hånden. ¹³ Da hun så, at hun havde hans kjortel, fik hun en idé: ^14-15 Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks løbende for at se, hvad der var på færde. „Har min mand bragt den elendige hebræer hertil for at vanære mig?” hulkede hun. „Han forsøgte at voldtage mig—men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kjortel!”

¹⁶ Hun beholdt kjortlen, og da hendes mand om aftenen kom hjem, ¹⁷ fortalte hun ham samme historie. „Den hebræiske slave, som du har bragt hertil, trængte ind til mig og forsøgte at voldtage mig! ¹⁸ Men jeg skreg, og han flygtede så hurtigt, at han ikke nåede at få sin kjortel med.”

Josef kommer i fængsel

¹⁹ Da Potifar hørte, hvad hun fortalte, blev han rasende. ²⁰ Han arresterede Josef og kastede ham i det fængsel, hvor kongens fanger sad. ²¹ Men også der var Herren med Josef, så han hurtigt blev ven med fængselsinspektøren. ²² Inden længe fik han ansvaret for de andre fanger og for alle aktiviteterne i fængslet. ²³ Fængselsinspektøren havde ikke længere noget at bekymre sig om, for Josef tog sig af det hele. Herren var med Josef, og alting lykkedes for ham.

Josef tyder drømme i fængslet

40 Nogen tid senere skete det, at kongen blev vred på sin hofbager og sin mundskænk. ² Han blev så vred, ³ at han satte dem i fængsel, det samme fængsel, hvor Josef var. ⁴ De sad inde i nogen tid, og fængselsinspektøren satte Josef til at have opsyn med dem.

⁵ En nat havde både hofbageren og mundskænken en drøm, og hver drøm havde sin egen betydning. ⁶ Næste morgen, da Josef kom ind til dem, bemærkede han, at de to mænd virkede mere mismodige end normalt.

⁷ „Hvorfor er I så triste i dag?” spurgte han.

⁸ „Vi havde nogle underlige drømme i nat,” forklarede de, „men der er ingen, som kan tyde dem for os.”

„Drømmetydning er Guds sag!” sagde Josef. „Fortæl mig, hvad I drømte.”

⁹ Først fortalte mundskænken sin drøm: „I drømmen så jeg en vinstok. ¹⁰ Den havde tre grene, som begyndte at skyde knopper, og senere fik den blomster. Snart var der også klaser af modne druer på den. ¹¹ Jeg stod med Faraos vinbæger i hånden, så jeg tog drueklaserne og pressede saften ud i bægeret, og rakte det til Farao.”

¹² „Jeg ved godt, hvad den drøm betyder,” sagde Josef. „De tre grene betyder tre dage. ¹³ Inden tre dage vil Farao føre dig ud af fængslet og give dig dit gamle job tilbage, så du igen rækker ham bægeret som før, da du var hans mundskænk. ¹⁴ Når det så går dig godt igen, vil jeg bede dig om at huske mig og lægge et godt ord ind for mig hos Farao, så jeg kan komme ud herfra. ¹⁵ Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg blev kidnappet fra hebræernes land, og her i Egypten har jeg heller ikke gjort noget, man kunne sætte mig i fængsel for.”

¹⁶ Da hofbageren hørte den positive tydning af den første drøm, fortalte han også sin drøm til Josef. „I drømmen bar jeg tre kurve med brød på hovedet,” sagde han. ¹⁷ „I den øverste kurv var der alle mulige slags bagværk til Faraos bord, men fuglene kom og spiste det hele!”

¹⁸ „Nu skal jeg sige dig, hvad den drøm betyder,” sagde Josef. „De tre kurve betyder tre dage. ¹⁹ Inden tre dage vil Farao føre dig ud af fængslet—men så vil han hugge hovedet af dig og hænge dig op på en pæl, så fuglene kan komme og æde din krop.”

²⁰ To^[a] dage efter var det Faraos fødselsdag, og han holdt en fest for sine hoffolk. Da lod han sin mundskænk og sin hofbager komme ud fra fængslet. ²¹ Mundskænken fik sit tidligere embede tilbage, så han igen rakte Farao bægeret. ²² Men bageren lod han henrette, som Josef havde forudsagt. ²³ Mundskænken glemte imidlertid alt om Josef i fængslet.

Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias^(A)

11 Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder.

² I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham: ³ „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”

⁴ Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: ⁵ Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.^{[a] 6} Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”

Jesus taler om Johannes som profet^(B)

⁷ Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? ⁸ Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. ⁹ Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. ¹⁰ For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:

¹¹ Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand^(C)

¹² Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.^{[c] 13} Både Toraen^[d] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige. ¹⁴ Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias. ¹⁵ Lad dem høre, som har øre.

¹⁶ Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?^[e] Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: ¹⁷ ‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

¹⁸ Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’ ¹⁹ Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”

Dommen over de byer, som har forkastet Jesus^(D)

²⁰ Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: ²¹ „Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. ²² Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. ²³ Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag. ²⁴ Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede^(E)

²⁵ Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. ²⁶ Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”

²⁷ Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.

²⁸ Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. ²⁹ Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. ³⁰ Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”