Old/New Testament

Abrahams efterkommere gennem Ketura

25 Abraham havde taget^[a] sig endnu en kone. Hun hed Ketura, ² og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. ³ Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne. ⁴ Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.

⁵ Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede. ⁶ De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.

Abrahams død og begravelse

⁷ Abraham blev 175 år gammel. ⁸ Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage. ^9-10 Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.

¹¹ Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Be’er-Lahaj-Roi i Negev.

Ishmaels slægt

^12-13 Det følgende er en liste over Ishmaels^[b] efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam, ¹⁴ Mishma, Duma, Massa, ¹⁵ Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. ¹⁶ Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem. ¹⁷ Ishmael var 137 år gammel, da han døde. ¹⁸ Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.

Jakob køber førstefødselsretten

¹⁹ Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham. ²⁰ Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban. ²¹ Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid ²² med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.

²³ Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”

²⁴ Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger. ²⁵ Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau. ²⁶ Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.^[c] Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.

²⁷ Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene. ²⁸ Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.

²⁹ En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:

³⁰ „Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.^[d]

³¹ „Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.

³² „Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.

³³ „Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob. ³⁴ Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.

Isak hos Abimelek

26 Engang var der alvorlig hungersnød i landet—ligesom det var tilfældet på Abrahams tid—og det betød, at Isak flyttede til Gerar, hvor filisterkongen Abimelek boede. ² Herren havde nemlig åbenbaret sig for Isak og sagt til ham: „Rejs ikke til Egypten, men bosæt dig i det land, jeg giver dig besked om. ³ Du skal bo der en tid som fremmed, og jeg vil være med dig og velsigne dig. For jeg vil give dig og dine efterkommere disse landområder i eje—nøjagtig som jeg lovede din far Abraham. ⁴ Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner, og de skal tage alle disse lande i besiddelse. Desuden skal alle folkeslag på jorden opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere. ⁵ Alt dette vil jeg gøre for Abrahams skyld—fordi han adlød mig. Han gjorde, hvad jeg bad ham om, og tog mine anvisninger alvorligt!” ⁶ Derfor bosatte Isak sig i Gerar.

⁷ Da mændene dér spurgte ham ud angående Rebekka, svarede han: „Hun er min søster!” Han var nemlig bange for at sige, at hun var hans kone. Han troede, at de så ville slå ham ihjel for at få fat i Rebekka. Hun var nemlig meget smuk.

⁸ Men nogen tid efter, da filisterkongen Abimelek tilfældigt kiggede ud ad vinduet, så han, at Isak kærtegnede sin kone Rebekka. ⁹ Da sendte Abimelek bud efter Isak og udbrød vredt: „Hun er jo din kone! Hvorfor i alverden påstod du, at hun var din søster?”

„Fordi jeg var bange for at blive slået ihjel,” forsvarede Isak sig. „Jeg troede, at man ville dræbe mig for at få fat i hende.”

¹⁰ „Hvordan kunne du dog udsætte os for den risiko?” fortsatte Abimelek. „En af mine mænd kunne jo intetanende have taget hende og ligget med hende, og så havde du bragt skyld over os alle.” ¹¹ Derpå udsendte Abimelek følgende erklæring: „Enhver, som rører denne mand eller hans kone, skal dø!”

Isak bliver nødt til at flytte lejren og kommer til Be’ersheba

¹² Samme år høstede Isak 100 fold af, hvad han havde sået der i landet, for Herren velsignede ham ¹³ og gjorde ham til en velstående mand, der blev rigere og rigere. ¹⁴ Han havde får og geder og kvæg i massevis—og desuden mange slaver. Det gjorde filistrene så misundelige, ¹⁵ at de fyldte jord i alle hans brønde—de brønde, som hans far Abrahams slaver havde gravet.

¹⁶ Kong Abimelek bad derfor Isak om at rejse væk. „Tag et andet sted hen!” sagde han. „Du er blevet os for rig og for stærk.” ¹⁷ Så rejste Isak væk derfra og slog sig ned i Gerars dal. ¹⁸ Han lod de brønde udgrave, som hans far Abrahams tjenere havde gravet, men som filistrene havde fyldt op efter Abrahams død—og han gav dem de samme navne, som hans far havde givet dem.

¹⁹ Under gravearbejdet i Gerars dal stødte Isaks tjenere på en kilde med rindende vand. ²⁰ Men de lokale kvæghyrder skændtes med Isaks hyrder: „Det vand tilhører os!” sagde de. Isak kaldte kilden Esek^[e] på grund af den strid, som opstod om den.

²¹ Isak satte sine folk til at grave en ny brønd et andet sted. Da de lokale hyrder også gjorde krav på den, kaldte han den Sitna.^{[f] 22} Så flyttede han også væk derfra og lod grave en ny brønd et nyt sted, og da de ikke skændtes om den, kaldte han den Rehobot^[g] for—som han sagde: „Endelig har Herren givet os plads, så vi kan brede os i landet.”

²³ Senere flyttede han sin lejr til Be’ersheba. ²⁴ Samme nat, han kom dertil, åbenbarede Herren sig for ham og sagde: „Jeg er din far Abrahams Gud. Vær ikke bange! Jeg er med dig for at velsigne dig! Jeg vil gøre dig til et stort folk, sådan som jeg lovede Abraham, fordi han var lydig imod mig.” ²⁵ Da byggede Isak et alter og tilbad Herren. Han slog lejr der, og hans slaver gravede en ny brønd.

Isaks pagt med Abimelek

²⁶ En dag kom kong Abimelek til Be’ersheba sammen med sin rådgiver Ahuzzat og sin hærfører Pikol.

²⁷ „Hvorfor kommer I her?” spurgte Isak. „Det er næppe et venskabsbesøg, siden I jog mig bort.”

²⁸ „Vi ser tydeligt, at Herren på en særlig måde er med dig,” svarede de. „Derfor har vi tænkt, at vi burde lave en aftale med hinanden, ²⁹ sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.”

³⁰ Da holdt Isak en stor fest for sine gæster, hvor de spiste og drak. ³¹ Næste morgen aflagde de højtidelige løfter, der skulle besegle fredsaftalen. Så tog Isak afsked med dem, og de skiltes i al fordragelighed.

³² Samme dag kom Isaks slaver hjem og fortalte, at de havde fundet vand i brønden, de havde gravet. ³³ Derfor kaldte han brønden Shiba^[h]—og byen, som blev grundlagt der, kaldte han Be’ersheba,^[i] og det hedder den stadigvæk.

Esau tager sig to koner fra et ugudeligt folk

³⁴ Esau var 40 år gammel, da han giftede sig med en pige, der hed Judit og var datter af hittitten Be’eri. Han giftede sig også med Basemat, en datter af hittitten Elon. ³⁵ Det var Isak og Rebekka meget skuffede over.

Jesus helbreder en spedalsk mand^(A)

8 Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. ² Inden længe kom der en spedalsk^[a] mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”

³ Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.

⁴ Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”

En romersk officers tro^(B)

⁵ Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: ⁶ „Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” ⁷ Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”^[b]

⁸ Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. ⁹ Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”

¹⁰ Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. ¹¹ Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. ¹² Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”

¹³ Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme^(C)

¹⁴ Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. ¹⁵ Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.

¹⁶ Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. ¹⁷ Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas: