Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Book of Common Prayer

Daily Old and New Testament readings based on the Book of Common Prayer.
Duration: 861 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 40

Lovprisning af Guds nåde og hjælp

40 Til korlederen: En sang af David.

Jeg satte al min lid til Herren,
    og han bøjede sig og hørte mit råb.
Han løftede mig op fra afgrunden,
    op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
    gav mig fast grund under fødderne.
Han gav mig en ny sang at synge,
    en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
    og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
Lykkelige er de mennesker,
    som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
    hos dem, der bygger deres liv på en løgn.

Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
    Du har gennemført dine underfulde planer.
        Ingen var i stand til at hindre dem.[a]
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
    men de er for mange til at tælles.
Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
    men du har givet mig ører til at høre med.
        Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
    Der står skrevet om mig i bogrullen,
og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
    Din lov er skrevet i mit hjerte.”

10 I dit folks forsamling
    har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
    det ved du, Herre.
11 Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
    jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
    har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12 Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
    Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13 for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
    De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
    så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
    og alt mit mod er forsvundet.

Bøn om hjælp(A)

14 Herre, vær mig nådig og frels mig.
    Skynd dig at komme mig til hjælp.
15 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
    blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
    blive tvunget til at trække sig tilbage.
16 Lad dem, som håner mig,
    selv blive ydmyget og hånet.

17 Må alle, som søger hjælp hos dig,
    opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
    dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18 Jeg er svag og værgeløs,
    men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
    Skynd dig at komme mig til hjælp.

Salme 54

Bøn om hjælp mod fjenden

54 1-2 Til korlederen: En visdomssang af David, dengang folkene fra Zif kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

Kom mig til hjælp, almægtige Gud,
    jeg ved, du har magt til at redde mig.
Hør min bøn, oh, Gud,
    og lyt til mine ord.
Fremmede folkeslag rejser sig imod mig,
    voldsmænd vil mig til livs,
        de regner slet ikke med dig.
Men du er min redning, Gud,
    du er den, der holder mig i live.
Lad fjenderne blive straffet for deres ondskab.
    Gør det af med dem, Herre,
        for du er trofast imod mig.
Så vil jeg ofre til dig med glæde,
    jeg vil lovprise dig, Gud, for du er god.
Du udfrier mig fra alle mine problemer,
    og jeg ser mine fjender blive besejret.

Salme 51

Bøn om tilgivelse

51 1-2 Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba.

Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig,
    for du er barmhjertig og trofast.
Forbarm dig over mig og tilgiv min synd,
    så jeg kan begynde på en frisk.
Jeg ved, at jeg har handlet forkert,
    min synd plager mig dag og nat.
Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod,
    det er dine bud, jeg har overtrådt.
Du anklager mig med rette,
    din dom er retfærdig.
Jeg har været en synder fra fødslen af,
    været skyldig, siden jeg blev undfanget.
Du ønsker at se et oprigtigt hjerte,
    du længes efter at lære mig visdom.
Stænk vand på mig og rens mig fra min skyld,
    så jeg bliver ren som nyfalden sne.
10 Jeg føler mig knust på grund af din straf,
    men jeg ser frem til at blive glad igen.
11 Bliv ikke ved at stirre på min synd,
    men tilgiv mig og udslet min skyld.
12 Giv mig et rent hjerte, oh, Gud,
    og skab en ny ånd i mit indre.
13 Skub mig ikke væk fra din nærhed,
    tag ikke din Helligånd[a] fra mig.
14 Lad mig igen glædes over din frelse,
    og giv mig et lydigt hjerte.
15 Så vil jeg lære syndere dine bud,
    så de omvender sig til dig.
16 Lad mig ikke dø, selv om jeg er skyldig i drab,
    men frels mig, så jeg kan synge om din tilgivelse.
17 Giv mig noget godt at fortælle om,
    så jeg kan lovprise dig og give dig ære.
18 Du er ikke interesseret i slagtofre,
    mine brændofre formilder dig ikke.
19 Det offer, du ønsker, er en ydmyg ånd,
    du længes efter at se et angrende hjerte.

20 Se også i nåde til Zion.
    Genopbyg Jerusalems mure.
21 Derefter kan du glæde dig over vore ofre,
    både brændofre og helofre.
        Vi vil ofre vore tyre på dit alter.

Nehemias 2

Nehemias rejser til Jerusalem

En dag i nisan[a] måned i kong Artaxerxes’ 20. regeringsår skulle jeg bringe vin ind til kongen. Jeg havde aldrig tidligere set sørgmodig ud, når jeg stod foran ham. Da jeg rakte ham vinen, udbrød han: „Hvorfor ser du så bedrøvet ud, Nehemias? Du er jo ikke syg, så der må være noget andet, der piner dig.” Jeg blev helt bange, men jeg tog mod til mig og svarede: „Deres Majestæt længe leve! Ja, det piner mig, at den by, hvor mine forfædre er begravet, ligger i ruiner, og at portene er nedbrændt.”

„Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte kongen.

Da sendte jeg en bøn op til Gud i Himlen og svarede: „Hvis det behager Deres Majestæt at vise godhed imod mig, så lad mig rejse til Juda og genopbygge mine forfædres by.”

Kongen kastede et blik på dronningen, der sad ved hans side, og spurgte så: „Hvor lang tid vil det tage? Hvornår kan du være tilbage?” Jeg gav ham en omtrentlig tidsramme, og han gav mig lov at rejse.

„Hvis det behager Deres Majestæt, så lad mig få breve med til guvernørerne i området vest for Eufratfloden, så de kan give mig lov til at rejse gennem deres område på vej til Juda,” fortsatte jeg. „Lad mig også få et brev med til Asaf, der har ansvar for de kongelige skove, så han kan give mig bjælker til nye porte i bymuren og til genopbygningen af tempelborgen og til det hus, hvor jeg skal bo.” Kongen gav mig alt, hvad jeg bad om, for Herren var med mig.

Kongen gav mig desuden officerer og ryttere med til beskyttelse på rejsen. Da vi nåede frem til provinserne vest for Eufratfloden, afleverede jeg kongens breve til de forskellige guvernører og rejste videre uden problemer. 10 Men da horonitten Sanballat og den ammonitiske embedsmand Tobija hørte om det, blev de vrede over, at nogen ønskede at hjælpe israelitterne.

Nehemias inspicerer muren omkring Jerusalem

11-12 Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, foretog jeg om natten en inspektion sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad Gud havde lagt mig på hjerte angående Jerusalem. Vi havde kun et æsel, som jeg red på, mens de andre gik. 13 Først red jeg ud gennem Dalporten i retning af Sjakalbrønden og nåede til Møgporten, mens jeg undersøgte den nedrevne murs beskaffenhed og resterne af de brændte porte. 14-15 Derfra fortsatte vi til Kildeporten og Kongedammen, men der var der ikke plads til, at mit æsel kunne komme videre. Så drejede jeg af og red op gennem Kedrondalen, mens jeg inspicerede murene, hvorefter vi vendte hjem gennem Dalporten.

16 Ingen af de lokale embedsmænd vidste, hvor jeg havde været, eller hvad jeg havde foretaget mig. Jeg havde nemlig ikke sagt noget til nogen, hverken judæere, præster, embedsmænd eller de andre ledere, selvom det var dem, som ville få ansvar for genopbygningen.

17 Men nu sagde jeg: „I ved alt om den tragedie, der har ramt vores by. I ved, at murene ligger i ruiner, og at portene er brændt. Men lad os nu i fællesskab genopbygge Jerusalems mure, så ingen længere skal gøre nar af os.”

18 Så fortalte jeg dem, hvordan Gud havde været med mig, og hvad kongen havde sagt. „Lad os begynde med det samme!” udbrød de ivrigt. Derefter gik de i gang med at forberede arbejdet.

19 Da Sanballat, Tobija og araberen Geshem hørte om planen, gjorde de nar af os: „Hvad er I ude på? Gør I oprør imod kongen?”

20 „Himlens Gud vil hjælpe os,” svarede jeg. „Vi er hans tjenere, og nu går vi i gang med at genopbygge muren. Men I har ingen rettigheder i Jerusalem, for det er ikke jeres by og har aldrig været det.”

Aabenbaringen 6:12-7:4

12 Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod. 13 Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm. 14 Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere. 16 De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![a] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! 17 For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”

Guds tjenere på jorden blandt jøderne

Derefter så jeg fire engle stå ved de fire verdenshjørner. De holdt jordens fire vinde tilbage, så de ikke kunne blæse over land og hav eller mod noget træ. En femte engel trådte frem i den østlige horisont, og han havde den levende Guds segl med sig. Han råbte med høj røst til de fire engle, som havde fået magt til at skade både jord og hav: „Rør ikke jorden eller havet eller noget træ, før vi har mærket vores Guds tjeneres pander med hans segl.” Jeg hørte tallet på de beseglede. Det var 144.000 af alle Israels stammer,

Matthæus 13:24-30

Satan modarbejder Guds rige

24 Her er et andet billede, Jesus brugte for at forklare, hvad der sker i Guds rige: „En landmand såede god hvede i sin mark. 25 Men en nat, da folkene lå og sov, kom hans fjende og såede ukrudt oven i hveden. Derefter forsvandt han. 26 Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. 27 Landmandens medhjælpere kom hen til ham og spurgte: ‚Du såede jo god hvede i din mark, men nu er den fuld af ukrudt! Hvordan kan det gå til?’

28 ‚Det er min fjende, der har gjort det,’ svarede han. ‚Skal vi rive ukrudtet op?’ spurgte de så. 29 ‚Nej,’ sagde han, ‚så river I bare hveden med op. 30 Lad begge dele gro side om side indtil høsten. Så vil jeg give høstfolkene besked på at sortere ukrudtet fra, så det kan blive brændt, og vi kan bringe hveden i hus.’ ”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.