Book of Common Prayer
Sørgesang i Babylonien
137 Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6 Gid min tunge må klæbe til ganen,[a]
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8 Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9 Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.
Guds folks sejr og fremgang
144 Af David.
Lovet være du, Herre,
du er min urokkelige Klippe.
Du træner mine hænder til kamp,
du styrker mine fingre til krig.
2 Du er min trofaste beskytter,
mit skjold, min tilflugt og befrier.
Jeg søger ly og hjælp hos dig,
for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.
3 Hvad er et menneske, at du tænker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det.
4 Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,
som en skygge passerer livet forbi.
5 Skub himlens forhæng til side og stig ned,
sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.
6 Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,
jag dem på flugt med dine pile.
7 Ræk hånden ned til mig fra himlen,
træk mig op af det frådende dyb.
Red mig fra dette hav af fjender,
befri mig fra de fremmedes magt.
8 De er fulde af løgn,
og de sværger gerne falsk.
9 Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,
spille for dig på en ti-strenget harpe.
10 For du gav dine konger sejr,
du hjalp din tjener David.
11 Red mig fra det dødbringende sværd,
fra fremmede folkeslags herredømme.
De er jo fulde af løgn
og sværger gerne falsk.
12 Gid vore sønner må vokse sig stærke
og stå ranke som store træer.
Gid vore døtre må vokse sig smukke
som de kunstfærdige søjler i paladset.
13 Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde
og vore får formere sig i tusindvis,
så de står tæt på alle vore marker.
14 Gid vore køer må få masser af kalve.
Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,
at ingen af os bliver taget til fange,
og at vi bliver skånet for jamren på torvene.
15 Velsignet er det folk, som oplever dette.
Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.
Skabningens Herre
104 Min sjæl, pris Herren.
Min Gud, du er vidunderlig stor.
Du udstråler kongelig værdighed,
2 du er omgivet af et strålende lys.
Du udspændte himlen som en teltdug
3 og byggede din bolig på hvælvingens bue.
Du bruger en tordensky som stridsvogn
og farer af sted på vindens vinger.
4 Du bruger stormvinde som dine sendebud
og gør lynene til dine tjenere.
5 Du grundfæstede jorden,
den står urokkeligt fast.
6 Havets vandmasser dækkede den som en klædning
og gik hen over bjergenes tinder.
7 Ved din befaling kom vandene i bevægelse,
de styrtede væk ved din tordenrøst,
8 de strømmede over bjerge og gennem dale,
for at komme til det sted, du havde beredt for dem.
9 Havene fik en grænse at holde sig bagved,
så de aldrig skulle dække hele jorden igen.
10 Du lod kilder risle frem i dalene
og bække bane sig vej mellem bjergene,
11 så dyrene kan få vand at drikke,
vildæslerne slukke deres tørst.
12 Ved bredden bygger fuglene rede,
fra trækronerne høres deres sang.
13 Fra himlen sender du regn over bjergene,
du velsigner jorden med væde.
14 Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,
du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.
15 Vin, som giver os glæde,
olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,
brød, som giver os styrke og helse.
16 Herren passer de træer, han har plantet,
Libanons cedre får rigeligt med regn.
17 Fuglene bygger rede i træernes grene,
storkene bor i fyrretræernes toppe.
18 Højt på bjerget holder stenbukken til,
mellem klipper er grævlingens skjul.
19 Du skabte månen til at markere årets gang,
solen står op og går ned på den fastsatte tid.
20 Du skabte nattens mørke,
hvor de vilde dyr kommer frem.
21 De unge løver brøler efter bytte,
fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22 De trækker sig tilbage, når solen står op,
går hjem til deres huler og lægger sig.
23 Da begynder mennesket sin daglige dont,
bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.
24 Oh, Gud, hvor er din visdom stor!
Jorden er fuld af dine skabninger.
Hvilken mangfoldighed du har skabt.
25 Foran mig ligger det mægtige hav,
det vrimler af liv i alle former og farver.
26 Skibene pløjer sig gennem de store have,
Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27 Hele skabningen er afhængig af dig,
du giver dem føde i rette tid.
28 Du giver, og de tager imod,
når du åbner din hånd, bliver de mætte.
29 Men vender du ryggen til dem,
bliver de skrækslagne.
Tager du deres livsånde bort,
dør de og bliver til støv.
30 Din livgivende Ånd har skabende kraft,
du fornyer alt liv på jorden.
31 Gid Herrens herlighed må vare for evigt!
Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!
32 Når han ser på jorden, skælver den.
Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.
33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
prise Gud til mit sidste åndedrag.
34 Må han finde behag i min lovsang,
for han er kilden til al min glæde.
35 Gid der ingen syndere var tilbage,
ingen gudløse på hele jorden.
Min sjæl, pris Herren!
Halleluja!
Rekabitternes lydighed og judæernes ulydighed
35 Herren gav mig følgende budskab, dengang Jojakim, Josias’ søn, var konge i Juda:
2 „Gå hen i den bydel, hvor rekabitterslægten holder til, og indbyd slægtens overhoveder til at komme op til templet. Når de indfinder sig, skal du føre dem ind i et sideværelse og servere vin for dem.”
3 Så opsøgte jeg Ja’azanja, Jeremjas søn, sønnesøn af Habazzinja, hvorefter jeg førte ham, hans brødre og sønner til templet som repræsentanter for alle rekabitterne. 4 Jeg samlede dem i det værelse, hvor profeten Hanan, Jigdaljas søn, underviste sine elever. Det værelse lå ved siden af hofmarskalens værelse, umiddelbart over tempeldørvogteren Ma’asejas, Shallums søns, værelse. 5 Jeg satte bægre og vinkarafler frem og indbød dem til at drikke. 6 „Nej tak,” sagde de, „vi drikker ikke vin, for vores forfar Jonadab, Rekabs søn, forbød én gang for alle sine efterkommere at drikke vin. 7 Ved samme lejlighed advarede han os imod at eje fast ejendom og befalede os at bo i telte i stedet. Han forbød os at bygge huse, plante vinmarker og så korn. Han lovede os, at hvis vi overholdt de regler, ville vi få fremgang i det land, hvor vi bor som nomader. 8 Indtil nu har vi gjort, som han sagde, så hverken vi selv, vores koner eller børn har nydt vin. 9 Vi har heller ikke bygget huse eller anskaffet os gårde og marker, og vi har hverken dyrket korn eller vin. 10 Vi har altid levet som nomader i lydighed mod vores forfar Jonadabs ord. 11 Den eneste grund til, at vi nu bor i Jerusalem, er, at vi blev bange, dengang kong Nebukadnezar af Babylonien besatte landet. Derfor flygtede vi ind i byen.”
12 Da sagde Herren til mig: 13 „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Gå ud og sig til Judas og Jerusalems indbyggere: Her har I noget at lære. 14 Rekabitterne drikker ikke vin, fordi de ønsker at være lydige mod deres forfars befaling. Men hvor er jeres lydighed? Jeg har gang på gang talt til jer, men I nægter at høre efter. 15 Jeg har sendt den ene profet efter den anden til jer for at få jer til at vende om fra jeres ondskab og afgudsdyrkelse. Og jeg har givet jer det løfte, at I skulle få fred og gode kår i det land, jeg gav til jer og jeres forfædre, hvis I adlød mig. 16 Men I har nægtet at adlyde mig i modsætning til rekabitterne, der har adlydt deres forfar til punkt og prikke. 17 Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: Fordi I ikke vil høre på mig og nægter at adlyde mig, vil jeg straffe jer med alle de ulykker, jeg har truet jer med.”
18-19 Derefter gik jeg tilbage til rekabitterne og sagde: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Fordi I adlød jeres forfar til punkt og prikke, vil Jonadab, Rekabs søn, altid have efterkommere, der tjener mig.”
27 I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det. 28 Og de dele, som Gud har sat i sin menighed, er først og fremmest apostlene, dernæst profeterne og for det tredje lærerne. Desuden er der dem, der gør undere, dem, der har nådegaver til at helbrede syge, dem, der er gode til at hjælpe andre, dem, der har evner til at organisere, og dem, der har forskellige slags tungetale. 29 Er alle dele på legemet apostle? Er alle profeter? Er alle lærere? Kan alle gøre undere? 30 Har alle nådegaver til at helbrede syge? Er det alle, der kan give et budskab i tunger? Eller kan alle udlægge et sådant budskab?
31 Søg blot efter de største nådegaver, men lad mig først vise jer noget, som er større end alt andet.
Størst af alt er kærligheden
13 Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.
2 Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
3 Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære,[a] men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.
Høsten er stor
35 Jesus gik nu omkring til alle byer og landsbyer i hele den egn. Hvor han end kom frem, underviste han i synagogerne og forkyndte de gode nyheder om Guds rige. Overalt helbredte han mennesker for alle slags sygdomme og lidelser. 36 Når han så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte. De var som får uden hyrde. 37 Og han sagde til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. 38 Bed derfor ham, der har ansvaret for høsten, om at sende flere arbejdere ud for at få høsten ind.”
Jesus udsender de 12 apostle(A)
10 Jesus kaldte nu 12 af sine disciple til sig og gav dem autoritet til at uddrive onde ånder og til at helbrede alle slags sygdomme og lidelser. 2 Her er navnene på de 12 apostle: Simon, der senere fik navnet Peter; Andreas, der var bror til Simon; Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus; 3 Filip; Bartolomæus; Thomas; Mattæus, som var skatteopkræver; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; 4 Simon Frihedskæmper[a] og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.