Book of Common Prayer
De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid
37 En sang af David.[a]
At de onde synes at klare sig godt
må ikke få dig til at misunde dem,
2 for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
og de vil falme og visne som blomster.
3 Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
Sæt din lid til Herren og gør det gode.
4 Så vil du opleve glæden fra Herren,
og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.
5 Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
stol på ham, så griber han ind.
6 Bliver du udsat for falske anklager,
vil Herren selv bevise din uskyld.
7 Er der en synder, som klarer sig godt,
skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber han ind.
8 For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
skal du ikke fare op i vrede.
9 De onde får deres straf engang,
men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.
10 Glem ikke, at det snart er ude med de onde,
går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.
11 Men de ydmyge har en fremtid i landet,
de skal leve i fremgang og fred.
12 Hvorfor er de onde så fulde af had?
De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.
13 Men Herren ryster på hovedet ad dem,
for han ved, at regnskabets time kommer.
14 Intet kan åbenbart standse deres ondskab,
de griber sværdet og spænder buen.
De overfalder de svage og værgeløse
og udrydder uskyldige mennesker.
15 Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,
og deres buer skal brækkes itu.
16 Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed
frem for at få del i forbryderes overflod,
17 for de onde vil uvægerligt få deres straf,
men Herren velsigner de retsindige.
18 Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,
for Herren er hos dem og hjælper dem.
19 I vanskelige tider svigter han dem ikke,
midt i hungersnøden sørger han for dem.
20 Lovløse mennesker vil få deres straf,
for Herrens fjender vil ende i en ovn,
de vil forgå i flammer og røg.
21 Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,
mens de gudløse låner uden at betale tilbage.
22 De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,
mens de, som han forkaster, bliver udryddet.
23 Når vi vælger Herrens vej,
vil han lede vore skridt.
24 Når vi snubler, falder vi ikke,
for han holder os i hånden.
25 Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,
har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken
eller deres børn tigge om brød.
26 For de er gavmilde og låner ud med glæde,
deres børn er til velsignelse for mange.
27 Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,
så vil du opleve fremgang og fred.
28 For Herren er god,
han svigter aldrig dem, der tjener ham.
Han vil altid beskytte og hjælpe dem,
men den gudløses slægt skal udryddes.
29 De gudfrygtige skal arve landet
og bo der til evig tid.
30 Retsindige mennesker taler med visdom
og handler ret.
31 Guds lov er skrevet i deres hjerter,
derfor farer de aldrig vild.
32 Skurke lægger sig ofte i baghold
og prøver at få ram på de uskyldige.
33 Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham,
han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.
34 Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej.
Så vil du få landet i eje.
Du får lov at se de gudløses undergang.
35 Voldsmænd er store og stærke
som mægtige knejsende træer.
36 Men går man senere forbi deres hus, er de væk.
Det er forgæves at kigge efter dem.
37 Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til,
for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.
38 Men gudløse oprørere skal udryddes,
de onde har ingen fremtid.
39 Herren beskytter dem, der adlyder ham,
han redder dem ud af deres problemer.
40 Han hjælper dem og befrier dem,
han redder dem fra de ondes angreb,
for de søger tilflugt hos ham.
Kyros sender judæerne hjem for at genopbygge templet
1 I det første år Kyros[a] var konge i Persien, opfyldte Herren det løfte, han havde givet sit folk gennem profeten Jeremias. Han talte til Kyros, som derefter udsendte en skriftlig meddelelse, der skulle læses op i hele hans rige:
2 Kyros, konge af Persien, bekendtgør herved, at Himlens Gud, som har givet mig herredømmet over alle jordens riger, nu har pålagt mig at bygge ham et tempel i Jerusalem i Judas land. 3 De af jer, der hører til Herrens folk, kan nu frit vende tilbage til Jerusalem og genopbygge Herrens tempel, for han er Israels Gud, og han bør tilbedes i Jerusalem. Må jeres Gud være med jer. 4 De, som bor i nærheden af nogle af de tilbageværende fra dette folk, skal hjælpe dem på vej ved at give dem sølv og guld, forsyninger til rejsen og husdyr såvel som offergaver til Herrens tempel i Jerusalem.
5 Og Gud vakte en hjemlængsel hos lederne for Judas og Benjamins stammer og hos præsterne og levitterne, så mange gjorde sig parat til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet. 6 Deres naboer hjalp dem med sølv, guld, forsyninger og husdyr, og de gav dem gaver med til templet.
7 Kong Kyros befalede desuden sin skatmester Mitredat at hente alle de kostbarheder, som kong Nebukadnezar i sin tid havde taget fra templet i Jerusalem og placeret i sit eget gudetempel. 8 Mitredat skulle så overgive det hele til Sheshbatzar, der var leder for Judas folk. 9 Det drejede sig om 30 guldbakker, 1000 sølvbakker, 29 offerknive, 10 30 guldskåle, 410 mindre sølvskåle samt 1000 diverse redskaber. 11 I alt fik Sheshbatzar overdraget 5400 ting af guld og sølv, som han skulle tage med sig fra Babylon til Jerusalem.
Om indsamlingen til de fattige kristne i Jerusalem
16 Med hensyn til indsamlingen til de kristne i Jerusalem skal I gøre det samme, som jeg har pålagt menighederne i Galatien: 2 Hver søndag skal hver enkelt af jer lægge noget af sit overskud til side, så I ikke først begynder indsamlingen, når jeg kommer. 3 Efter at jeg er kommet, kan I så udvælge nogle pålidelige budbringere, og jeg vil skrive et brev, som de kan få med til Jerusalem, når de tager af sted med jeres kærlighedsgave. 4 Og hvis det er bedst, at jeg selv tager med, kan vi følges ad.
Om Paulus’ planer
5 Jeg kommer og besøger jer, når jeg har været i Makedonien, som jeg blot rejser hurtigt igennem. 6 Hos jer vil jeg gerne blive et stykke tid—måske hele vinteren—for at I kan hjælpe mig med forsyninger, før jeg fortsætter mod mit næste rejsemål. 7 Denne gang ønsker jeg ikke blot at gøre et kort ophold og rejse videre med det samme. Jeg kommer for at blive en tid, hvis ellers Herren vil. 8 Jeg bliver i Efesos til pinse, 9 for selvom her er mange modstandere, er der åbne døre for et stort og frugtbart arbejde.
Jesus opfylder profetierne om Messias
15 Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16 men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17 Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:[a]
18 „Se min tjener, som jeg har udvalgt,
min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.
Jeg lægger min Ånd på ham,
han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.
19 Han går ikke rundt og skændes,
han råber ikke op i gaderne.
20 Et knækket siv brækker han ikke af.
Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.
Han fører retfærdigheden igennem til sejr,
21 fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.