Book of Common Prayer
Guds trøst under vanskelige forhold
49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter,
for det er dem, der giver mig håb.
50 Hver gang jeg kommer ud for modstand,
giver dit ord mig nyt mod på livet.
51 Hån og spot hagler ned over mig,
men jeg holder fast ved dit ord.
52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje,
de har stået deres prøve, og de giver mig trøst.
53 Harmen vælder op i mig,
når de gudløse gør nar af dine bud.
54 Hvor jeg end opholder mig,
hylder jeg dine befalinger med glæde.
55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig,
også da vil jeg adlyde dine bud.
56 Hver dag vil jeg følge dine bud,
for det giver mig glæde i livet.
At handle på Guds bud
57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre,
og jeg har besluttet at følge dine bud.
58 Jeg beder dig af hele mit hjerte:
vær nådig imod mig, som du har lovet.
59 Jeg har gjort status over mit liv
og har valgt at rette mig efter dit ord.
60 Jeg vil ikke vente eller tøve,
men straks gøre det, du siger, jeg skal.
61 Jeg vil aldrig glemme din lov,
selv om de gudløse prøver at få mig i fælden.
62 Jeg kan stå op midt om natten
for at takke dig for dine gode love.
63 Jeg er ven med alle, der tjener dig
og overholder dine forordninger.
64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre,
lær mig at forstå dine bud til bunds.
Guds bud og samvittigheden
65 Du har holdt dit løfte, Herre.
Du har velsignet mig som din tjener.
66 Dine befalinger og bud er gode,
lær mig at forstå dem og bruge dem ret.
67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje,
men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord.
68 Du er god og gør altid det gode.
Hjælp mig at adlyde dine befalinger.
69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig,
men jeg vil helhjertet holde din lov.
70 De er både tykhovedede og stivnakkede,
men at adlyde dit ord giver mig glæde.
71 Det var godt, at du ydmygede mig,
så jeg kunne lære at overholde dine bud.
72 Dit ord er mere værd for mig
end guld og sølv i dynger.
Rigdom set i dødens perspektiv
49 Til korlederen: En sang af Koras slægt.
2 Hør her, alle folkeslag,
lyt til mig, alle folk på jorden,
3 høj og lav, rig og fattig.
4 Jeg taler med visdom,
og mine tanker er fulde af indsigt.
5 Jeg har lyttet til mange ordsprog
og giver min indsigt videre med sang og musik.
6 Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,
selv om bedragere omringer mig på alle sider.
7 De stoler på deres rigdom,
praler af alt det, de ejer.
8 Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,
for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.
9 Gud har sat prisen så højt,
at den slags aldrig kan lade sig gøre.
10 Ellers kunne den rige jo leve evigt
og aldrig opleve død og grav.
11 Alle ved, at selv vise folk dør.
De ender i graven akkurat som tåberne
og efterlader deres rigdom til andre.
12 Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,
bliver graven deres hjem til slut,
og de vender aldrig tilbage derfra.
13 Selv de rige lever ikke evigt.
De dør ligesom dyrene og forsvinder.
14 Sådan går det med de selvsikre,
dem, der tror, de kan klare alt.
15 Som får bliver de gennet ned i dødsriget.
Det er døden, der driver dem af sted.
Næste morgen går mennesker hen over deres grav,
mens de selv rådner op i deres nye bolig.
16 Men Gud har magt til at redde mit liv,
han kan rive mig ud af dødens kløer.
17 Derfor skal du ikke blive modløs,
hvis nogle bliver styrtende rige,
18 for i døden tager de intet med sig,
deres velstand må de lade tilbage.
19 Om end de er selvsikre hele livet,
og folk berømmer dem for deres succes,
20 så ender de dog hos deres forfædre
og ser aldrig dagens lys igen.
21 De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,
for det går dem som dyrene, de skal alle dø.
Menneskets ondskab
53 Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.[a]
2 Tåberne mener, at Gud ikke findes.
De er fordærvede i tanke og handling.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.
3 Fra himlen ser Gud på menneskene:
Er der nogen, der er forstandige?
Er der nogen, der søger ham?
4 Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd.
Ingen gør noget godt, ikke én eneste.
5 „Fatter de da intet?” siger Gud.
„De forsynder sig uden at blinke,
og de regner slet ikke med mig.”
6 En dag skal de gribes af rædsel,
fyldes af frygt som aldrig før.
Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk.
De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.
7 Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion
og redde Israels folk.
Når Gud griber ind og genrejser sit folk,
da bliver der jubel og glæde i Israel.
Kong Dareios’ kendelse
6 Da kong Dareios modtog brevet, iværksatte han en efterforskning i de babyloniske arkiver, hvor man opbevarede gamle dokumenter. 2 I fæstningen i Ekbatana i provinsen Medien fandt man en skriftrulle med følgende ordlyd:
3 I kong Kyros’ første regeringsår udsendte han følgende erklæring angående Guds tempel i Jerusalem: Templet skal genopbygges, så judæerne kan have et sted at bringe deres slagtofre og brændofre. Templet skal være 27 m højt og 27 m bredt. 4 Murene skal bygges med tre lag kvadersten og et lag træ ovenpå. Alle udgifter hertil skal dækkes af kongen. 5 Derudover skal alle de guld- og sølvkar, som Nebukadnezar tog fra Guds tempel, føres til Jerusalem og sættes tilbage i templet, hvorfra de blev taget.
6 Efter fundet af Kyros’ befaling sendte kong Dareios følgende besked til guvernør Shetar-Bozenaj og de andre embedsmænd vest for Eufratfloden:
Lad være at standse tempelbyggeriet. 7 Lad blot templet blive opført på sit oprindelige sted, og forsøg ikke at genere Judas guvernør og de andre ledere under arbejdet. 8 Jeg befaler endvidere, at I fremover uden tøven skal betale alle byggeomkostninger med de kongelige indtægter fra skatteopkrævningen i området vest for Eufratfloden. 9 Giv præsterne i Jerusalem de unge tyre, væddere og lam, som de har brug for til deres brændofre til Himlens Gud. Giv dem også den hvede, vin, salt og olivenolie, de skal bruge til deres daglige ofringer. 10 Når de på den måde ofrer til Himlens Gud, kan de også gå i forbøn for mig og mine sønner.
11 Hvis nogen ikke retter sig efter denne befaling, skal en bjælke rives ud af hans hus, og han skal til straf nagles fast på den, hvorefter hans hus skal jævnes med jorden. 12 Den Gud, som har valgt at bo i Jerusalem, vil tilintetgøre en hvilken som helst konge eller nation, der modsætter sig denne befaling og ødelægger hans tempel i Jerusalem. Jeg, Dareios, har udstedt denne befaling. Sørg for, at den bliver omhyggeligt overholdt.
Templet færdiggøres og indvies
13 Guvernør Tattenaj, Shetar-Bozenaj og de øvrige embedsmænd var nødt til at tage kong Dareios’ befaling til efterretning og adlyde hvert et ord. 14 Det betød, at de judæiske ledere kunne fortsætte arbejdet, og de fattede nyt mod gennem profeterne Haggajs og Zakarias’ profetiske ord. Tempelbyggeriet blev efter Guds vilje fuldført, sådan som det var blevet befalet af perserkongerne Kyros, Dareios og Artaxerxes. 15 Den tredje dag i adar måned i kong Dareios’ sjette regeringsår stod templet færdigt.
16 Under stor jubel blev templet derefter indviet af præsterne, levitterne og alle dem, som var vendt tilbage fra eksilet. 17 Ved indvielsen blev der ofret 100 unge tyre, 200 væddere og 400 lam foruden 12 gedebukke som syndoffer for Israels 12 stammer. 18 Derpå blev præsterne og levitterne inddelt i skiftehold og sat til at varetage tempeltjenesten for Herren i Jerusalem i overensstemmelse med instrukserne i Toraen.
Påsken
19 De hjemvendte judæere fejrede påsken den fjortende dag i den første måned. 20 Præsterne og levitterne havde alle gennemgået renselsesritualet, så de var ceremonielt rene. De udvalgte præster slagtede nu påskelammene for alle de hjemvendte og for sig selv og de øvrige præster. 21-22 De hjemvendte judæere fejrede påsken sammen med de andre i landet, som havde vendt sig fra afguderne for at søge Herren, Israels Gud, og de fejrede de usyrnede brøds fest i syv dage med stor glæde, fordi Herren havde ladet perserkongen[a] vise forståelse for dem og støtte arbejdet på templet, Israels Guds hus.
Bogrullen med de syv segl
5 Derefter lagde jeg mærke til, at han, der sad på tronen, havde en bogrulle i sin åbne højre hånd. Der var skrevet både inden i den og uden på den, og den var forseglet med syv segl. 2 Og jeg så en mægtig engel, som råbte: „Hvem er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen?” 3 Men der var ingen i himlen eller på jorden eller under jorden, der var i stand til at åbne bogrullen eller se, hvad der stod i den. 4 Jeg græd meget over, at ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen. 5 Men en af medregenterne sagde til mig: „Du skal ikke græde. Løven af Judas stamme, rodskuddet[a] fra Davids slægt, har sejret, og han er værdig til at bryde de syv segl og åbne bogrullen.”
Lovprisning af det slagtede Lam, Jesus Kristus
6 Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel. Det havde syv horn, og det havde syv øjne, der symboliserer Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. 7 Lammet gik frem og tog bogrullen ud af hånden på ham, der sad på tronen.
8 Idet Lammet tog bogrullen, udtrykte de fire levende væsener deres hyldest til det ved at kaste sig ned på knæ foran det. Det samme gjorde de 24 medregenter, og de havde hver en harpe og en guldskål fyldt med røgelse, som er Guds folks takoffer i form af bøn. 9 De sang en ny sang, der lød således: „Du er værdig til at tage bogrullen og til at bryde dens segl. For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. 10 Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.”
Guds riges mysterier forklares kun for disciplene(A)
10 Disciplene kom bagefter hen til Jesus og spurgte: „Hvorfor bruger du billedsprog, når du underviser folk?”
11 Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre. 12 De, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, så de har overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det hele. 13 Grunden til, at jeg taler til dem i billeder, er, at selv om de har øjne, ser de dog ikke. De har ører, men hører dog ikke og forstår ikke. 14 På dem opfyldes profeten Esajas’ ord, for Gud talte på følgende måde gennem ham:
‚I hører, men forstår dog intet.
I ser, men fatter dog intet.
15 For dette folk går rundt med lukkede øjne,
så de intet ser.
De har ørerne tilstoppede,
så de intet hører.
Deres hjerter er tillukkede,
så de ikke føler anger eller skyld.
Derfor kommer de ikke til mig,
så jeg kan helbrede dem.’[a]
16 Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre. 17 Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har i tidens løb længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.