Old/New Testament
25 1-2 Hvis en mand kendes skyldig for retten og idømmes pryglestraf, skal dommeren befale manden at lægge sig ned på maven og modtage sin tilmålte straf, mens alle ser på det, 3 dog højst 40 slag, for at manden ikke skal blive totalt ydmyget.
4 I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.[a]
5 Hvis to brødre bor i nærheden af hinanden, og den ene dør, uden at hans kone har født ham en søn, må hans enke ikke gifte sig uden for slægten. Broderen skal tage hende til kone. 6 Hvis kvinden da bliver gravid og føder en søn, skal denne søn regnes for søn af den afdøde bror, for at dennes slægt kan fortsætte. 7 Men hvis den afdødes bror nægter at gifte sig med enken, skal hun gå til byens ledere og sige: ‚Min svoger vil ikke gifte sig med mig. Derved nægter han at føre sin afdøde brors slægt videre.’ 8 Da skal byens ledere sende bud efter manden og drøfte sagen med ham, og hvis han stadig nægter at gifte sig med hende, 9 skal hans svigerinde for øjnene af byrådet gå hen til ham, trække hans sandal af og spytte ham i ansigtet med ordene: ‚Sådan går det den, der nægter at skaffe sin bror efterkommere!’ 10 Fra da af skal mandens slægt kaldes ‚dem med de bare fødder’.
11 Hvis to mænd er i slagsmål, og den enes kone kommer sin mand til hjælp ved at gribe fat i den anden mands kønsdele, 12 må I ikke vise barmhjertighed, men hugge hendes hånd af.
13-15 Når I køber og sælger, skal I bruge korrekt mål og vægt, hvis I vil gøre jer håb om et langt og godt liv i det land, Herren vil give jer, 16 for Herren afskyr enhver, der snyder.
Amalekitterne
17 Glem ikke, hvad amalekitterne gjorde imod jer, da I kom fra Egypten. 18 Husk på, hvordan de overfaldt jer undervejs og brutalt og uden gudsfrygt huggede alle dem ned, der var kommet bagud af udmattelse. 19 Når I har bosat jer i det land, Herren har givet jer til arvelod, og når de omliggende lande ikke længere udgør en trussel, skal I huske at udrydde amalekitterne fuldstændigt.
Høstofre og tiende
26 Når I har taget det land i besiddelse, som Herren har lovet jer, og er begyndt at dyrke jorden, 2-3 skal I hver især bringe den første del af hvert års høst i en kurv til præsten, der gør tjeneste i Herrens helligdom, og sige til ham: ‚Denne gave er min påskønnelse af, at Herren har ført os til det land, han lovede vores forfædre.’ 4 Præsten skal modtage din kurv og sætte den ned foran Herrens alter. 5 Du skal give udtryk for din taknemmelighed til Herren ved at sige: ‚Jeg nedstammer fra en omvandrende aramæer, der med sin familie søgte tilflugt i Egypten. De var kun få dengang, men mens de boede som fremmede i landet, blev de til et stort og mægtigt folk. 6 Egypterne gjorde os til slaver og mishandlede os, 7 men vi råbte til dig, vores fædres Gud, og du hørte os og så vores lidelse og elendighed. 8 Da greb du ind og sendte frygtelige plager over Egypten, og du førte os ud med magt og vælde 9 og førte os til dette land, som „flyder med mælk og honning”. 10 Derfor kommer jeg nu til dig, Herre, med noget af den første høst fra den jord, du har givet mig.’ Efter denne bøn skal kurven stilles ned for Herrens ansigt, og du skal tilbede ham. 11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer.
12 Hvert tredje år skal I tage en tiendedel af jeres afgrøder og give den til levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse, så de kan spise sig mætte. 13 Når det er gjort, skal I bede følgende bøn til Herren, jeres Gud: ‚Nu har jeg givet den del, som er helliget dig, til de trængende, sådan som du har befalet. Jeg har ikke glemt eller overtrådt nogen af dine befalinger. 14 Jeg har ikke rørt ved tienden, mens jeg var i sorg eller var uren. Jeg har heller ikke ofret noget til de døde, men jeg har adlydt Herren, min Gud, og gjort, hvad han har befalet mig. 15 Se derfor i nåde til os fra din hellige bolig i Himlen. Velsign dit folk og det land, du har givet os, et land, der „flyder med mælk og honning”, sådan som du lovede vores forfædre.’
Påmindelse om pagten mellem Herren og hans folk
16 Herren, jeres Gud, pålægger jer i dag at adlyde hans love og bestemmelser af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. 17 I har i dag bekræftet jeres pagt med Herren. Det betyder, at han vil være jeres Gud, og at I vil holde jer til hans veje, lytte til hans røst og følge hans love og forskrifter. 18 Det betyder, at I vil være hans ejendomsfolk, som han har udvalgt, og at I derfor vil overholde alle hans befalinger. 19 Gør I det, vil han gøre jer til en mægtig nation, større end nogen anden nation, han har skabt, så I kan bringe ham ære og lovsang og være et helligt folk, indviet til Herren, sådan som han har sagt.”
Alteret og stenene med pagtens bud på Ebals bjerg
27 Moses stod sammen med Israels ledere og sagde til folket:
„Husk at adlyde alle de befalinger, jeg pålægger jer i dag. 2-4 Når I går over Jordanfloden og kommer ind i det land, Herren, jeres Gud, har lovet jer, et land, der ‚flyder med mælk og honning’, skal I tage nogle store sten fra floden og senere stille dem op på Ebals bjerg. Stenene skal I stryge over med kalk, og I skal skrive Herrens love i kalken. 5-7 Samtidig skal I bygge et alter af utilhugne kampesten og ofre brændofre og takofre til Herren, og I skal feste og glæde jer for hans ansigt. 8 Glem ikke at skrive de her love på de kalkede sten med tydelig skrift.”
9 Derefter sagde Moses på præsternes vegne til hele folket: „Hør efter, Israels folk! I dag er pagten mellem jer og Herren, jeres Gud, blevet bekræftet. 10 Adlyd nu alle hans befalinger, som jeg har givet jer.”
Dramaet på Ebals og Garizims bjergsider
11 Samme dag sagde Moses til folket: 12 „Når I er kommet over på den anden side af Jordanfloden, skal Simeons, Levis, Judas, Issakars, Josefs og Benjamins stammer stille sig op på Garizims bjergside som tegn på, at Herren vil velsigne dem, der holder sig pagten for øje, 13 mens Rubens, Gads, Ashers, Zebulons, Dans og Naftalis stammer skal stille sig op på Ebals bjergside som tegn på, at Herren vil dømme dem, der vender ryggen til pagten.[b] 14 Levitterne[c] skal så med høj røst erklære over for hele Israels folk:
15 ‚Herren afskyr afgudsdyrkelse, og han vil dømme enhver, der laver støbte eller udskårne afgudsbilleder og i al hemmelighed stiller dette menneskeværk op!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
16 ‚Guds dom over enhver, der ringeagter sin far eller mor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
17 ‚Guds dom over enhver, der flytter markskellet mellem sin og sin nabos jord!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
18 ‚Guds dom over enhver, der leder den blinde vild!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
19 ‚Guds dom over enhver, der behandler de fremmede, enkerne eller de forældreløse uretfærdigt!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
20 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin fars kone!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
21 ‚Guds dom over enhver, der har seksuel omgang med dyr!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
22 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin søster eller halvsøster!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
23 ‚Guds dom over enhver, der står i forhold til sin svigermor!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
24 ‚Guds dom over enhver, der med overlæg slår et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
25 ‚Guds dom over enhver, der tager imod betaling for at slå et andet menneske ihjel!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’
26 ‚Guds dom over enhver, der ikke holder fast ved og handler efter ordene i denne lovbog!’ Og folket skal svare: ‚Ja, bestemt!’ ”
27 Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I vil alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’[a] 28 Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
29 „Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så gør jeg det ikke!” forsikrede Peter. 30 Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
31 „Aldrig i livet!” forsikrede Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane(A)
32 De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 33 Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. 34 „Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”
35 Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. 36 „Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37 Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? 38 Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39 Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. 40 Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.
41 Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. 42 Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig(B)
43 Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. 44 Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”
45 Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. 46 I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. 47 En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 48 „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. 49 „Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”
50 Derefter flygtede alle disciplene. 51 Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.[b] Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, 52 viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere(C)
53 Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.