Old/New Testament

Pagtens ark og levitternes tjeneste

10 Herren sagde til mig, at jeg skulle lave to nye stentavler ligesom dem, jeg slog i stykker, og en trækasse til at opbevare tavlerne i. Derefter skulle jeg gå op på bjerget igen, ² så han på de nye tavler kunne skrive de samme bud, der stod på de oprindelige tavler. De nye tavler skulle fremover opbevares i kassen. ³ Så lavede jeg en kasse af akacietræ, tilhuggede to stentavler magen til dem, jeg havde slået i stykker, og tog stentavlerne med mig op til Herren på bjerget. ⁴ Der skrev han på ny de ti bud på tavlerne, de bud, han tidligere havde givet folket fra ilden på bjerget, mens de stod ved bjergets fod, og han gav tavlerne tilbage til mig. ⁵ Da jeg kom ned fra bjerget, lagde jeg tavlerne i kassen, pagtens ark, hvor de opbevares den dag i dag, sådan som Herren har befalet.

⁶ Efter at vi drog op fra lejren ved Ja’akans sønners brønde,^[a] kom vi til Mosera. Der døde Aron og blev begravet, hvorefter hans søn Eleazar blev præst i hans sted. ⁷ Så drog vi til Gudgoda og videre til Jotbata, et vandrigt område med mange kilder.

⁸ På den tid udvalgte Herren levitterne til at bære pagtens ark, stå vagt for Herrens ansigt og velsigne folket i Herrens navn, sådan som de gør i dag. ⁹ Af den grund får levitterne ikke som de andre stammer arvelod i Kana’ans land, men de får del i de ofre, som bliver givet til Herren.

At overholde Guds lov betyder velsignelse, og at bryde den betyder dom

¹⁰ Efter at jeg for anden gang havde opholdt mig på bjerget i 40 dage, og Herren havde hørt min bøn om ikke at tilintetgøre sit folk, ¹¹ sagde han til mig: ‚Rejs dig og før folket af sted mod det land, jeg lovede deres forfædre, så de kan tage landet i besiddelse.’

^12-13 Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. ¹⁴ Ham tilhører alt på jorden og i himlen, ¹⁵ og dog elskede han jeres forfædre så højt, at han blandt alle jordens folk udvalgte jer til sit ejendomsfolk, og det er I den dag i dag. ¹⁶ Derfor skal I være lydige mod Herren og holde op med at være så egenrådige.

¹⁷ Herren jeres Gud er Gud over alle guder og Herre over alle herrer. Han er Gud den almægtige, der bør frygtes og æres. Han gør ikke forskel på folk og tager ikke imod bestikkelse. ¹⁸ Han er retfærdig imod enker og forældreløse, og han elsker de fremmede og giver dem føde og klæder. ¹⁹ På samme måde skal I vise omsorg for de fremmede, for jeres forfædre boede selv som fremmede i Egypten. ²⁰ I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, tilbede ham og holde jer til ham. Kun ved hans navn må I sværge på, at I taler sandt. ²¹ Ham skal I lovsynge, for han er jeres Gud, og I har hørt om de mægtige tegn og undere, han har gjort. ²² Dengang jeres forfædre drog til Egypten, var de en lille flok på 70 personer, men nu har han gjort jer talrige som himlens stjerner.

11 I skal elske Herren, jeres Gud, og altid adlyde alle hans befalinger og lovbud. ² Det er til jer, jeg taler, ikke til jeres efterkommere, for de har ikke som jer erfaret Herrens straf, storhed og vældige magt. ³ De så ikke de store undere, han gjorde i Egypten mod kongen og hans folk. ⁴ De oplevede ikke, hvordan Herren i Det Røde Hav druknede hele den egyptiske hær med alle dens heste og stridsvogne, der var i hælene på jer, så de én gang for alle blev uskadeliggjort. ⁵ De oplevede ikke på egen krop, hvordan Herren gang på gang tog sig af sit folk under vandringen i ørkenen og helt frem til i dag. ⁶ De var ikke vidne til, hvordan Datan og Abiram, Eliabs sønner af Rubens stamme, syndede imod ham, så de i folkets påsyn blev opslugt af jordens gab sammen med deres familier, telte, husstande og dyr.

⁷ Men I, I har hørt om eller selv været vidne til Herrens mægtige indgreb. ⁸ Derfor skal I omhyggeligt lægge mærke til de bud, som jeg påbyder jer i dag, så I må få styrke til at gå ind og tage landet i besiddelse. ⁹ Hvis I adlyder hans love, vil I få et langt og godt liv i det land, Herren lovede jeres forfædre og jer, et vidunderligt land, der ‚flyder med mælk og honning’. ¹⁰ Det land, som I skal ind og tage i besiddelse, er ikke som det land, jeres forfædre boede i. I Egypten var afgrøderne afhængige af det hårde arbejde ved vandingsanlæggene, ¹¹ men det land, der ligger foran jer, er et frodigt land med bakker og dale, hvor regnen falder fra himlen og vander jorden, ¹² et land, som Herren omsorgsfuldt våger over året rundt.

¹³ Hvis I vil adlyde de lovbud, jeg pålægger jer i dag, hvis I vil elske Herren, jeres Gud, og tjene ham med hele jeres hjerte, alle jeres tanker og hele jeres sjæl, ¹⁴ vil han hvert forår og efterår sende den regn, der er behov for, så I får masser af korn, vin og oliven. ¹⁵ Han vil sørge for, at der er rigeligt med græs til jeres kvæg og masser af føde til jer selv.

¹⁶ Men pas på, at I ikke bliver narret til at vende jer fra Gud og begynde at dyrke andre guder. ¹⁷ Gør I det, vil Herrens vrede blusse op imod jer, og han vil lukke for himlens sluser, så høsten slår fejl, og I går til grunde i det dejlige land, han gav jer. ¹⁸ Læg derfor omhyggeligt mærke til alle hans befalinger, bind dem om jeres hænder og pander, så I altid husker at adlyde dem. ¹⁹ Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. ²⁰ Skriv dem på jeres dørstolper, ²¹ for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre.

²² Hvis I omhyggeligt adlyder de befalinger, jeg giver jer, og elsker Herren, jeres Gud, så I følger ham og holder jer til ham, ²³ vil Herren jage indbyggerne ud af landet, selv om de er både flere og stærkere end jer. ²⁴ Den jord, I indtager, skal tilhøre jer, fra Negevs ørken i syd til Libanons bjerge i nordvest, og fra Eufratfloden til Middelhavet. ²⁵ Ingen kan holde stand imod jer, for Herren, jeres Gud, har lovet at skabe panik iblandt dem, så de flygter for jer, overalt hvor I rykker frem.

²⁶ I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom. ²⁷ Velsignelsen får I, hvis I adlyder Herren, jeres Guds, bud, som jeg pålægger jer i dag, ²⁸ men hvis I trodser hans bud og dyrker fremmede guder, vil han dømme jer. ²⁹ Når Herren, jeres Gud, fører jer ind i det land, I skal erobre, vil der blive udråbt velsignelse fra Garizims bjerg og dom fra Ebals bjerg.^{[b] 30} (De to bjerge ligger vest for Jordanfloden, ved Moras ege nær Gilgal i kana’anæernes land.)

³¹ Tiden er nu kommet, hvor I skal gå over Jordanfloden og indtage det land, som Herren har givet jer. Når I slår jer ned i landet, ³² skal I omhyggeligt følge de lovbud, jeg pålægger jer i dag.

Rigtige og forkerte måder at ofre på

12 De følgende befalinger skal I adlyde fremover i det land, som Herren, jeres fædres Gud, har lovet at give jer:

² I skal ødelægge de fremmede folkeslags offersteder overalt i landet, på bjergene, på højene og under de store træer. ³ Riv altrene ned, slå stenstøtterne i stykker, kast Asherapælene i ilden, knus afgudsbillederne og tilintetgør alt, hvad der har med deres afgudsdyrkelse at gøre.

^4-5 I må ikke ofre til Herren, jeres Gud, hvor som helst, sådan som de andre folkeslag ofrer til deres guder, men I skal bygge ham en helligdom på det sted, han vil udvælge til sin bolig. ⁶ Dér skal I ofre jeres brændofre og andre ofre til ham. Dér skal I komme med jeres tiende og gaver, løfteofre, frivilligofre og de førstefødte af jeres husdyr, ⁷ og dér skal I sammen med jeres familier holde højtid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer.

^8-10 Til den tid, når I er kommet over Jordanfloden og har slået jer ned og har fået ro for fjenderne i landet, må I ikke længere bare gøre, hvad I finder for godt. ¹¹ Til den tid skal I bringe jeres ofre til helligdommen, som Herren vil udvælge til sin bolig, ¹² og I skal holde højtid dér for Herrens ansigt sammen med jeres børn og slaver. I skal indbyde levitterne til at tage del i festmåltidet sammen med jer, for de har ikke fået nogen jord tildelt som de andre stammer.

¹³ I må altså ikke ofre brændofre hvor som helst, ¹⁴ men kun på det sted, som Herren vil udvælge sig i et af stammeområderne. ¹⁵ Hvad de øvrige husdyr angår, altså dem I bruger til føde, kan I slagte dem, hvor som helst I bor, ligesom I nu gør med de vilde dyr. I kan spise lige så meget, I vil, og både urene og rene personer må spise med, ¹⁶ bare I sørger for at lade blodet løbe fra ved slagtningen, for det må I ikke spise.

¹⁷ Men hjemme hos jer selv må I ikke spise af offergaverne, heller ikke tiende af jeres korn, vin og oliven, jeres førstefødte dyr, jeres løfteofre, frivilligofre eller andre gaver til Herren. ¹⁸ Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer. ¹⁹ Glem ikke at invitere de levitter med, der bor iblandt jer.

^20-22 Når Herren har udvidet jeres landområde, sådan som han har lovet at gøre, kommer nogle af jer til at bo langt fra helligdommen. Derfor behøver I ikke at tage jeres dyr derhen, for at de kan blive slagtet der, før I spiser dem. Det er kun de dyr, der skal ofres til Herren, som nødvendigvis skal slagtes i helligdommen. ^23-25 Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel. ²⁶ Men alle jeres offergaver og løfteofre skal I bringe til helligdommen. ²⁷ Brændofrene skal ofres helt til Herren, både kødet og blodet. Ved de øvrige ofre skal blodet stænkes på Herrens, jeres Guds, alter, men kødet må I spise.

²⁸ Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel.

Advarsel imod afgudsdyrkelse

²⁹ Når Herren får udryddet indbyggerne foran jer, og I slår jer ned i landet, ³⁰ må I passe på ikke at blive fanget ind af deres levevis, så I dyrker deres guder. Lad være med at kopiere deres religiøse traditioner. ³¹ De dyrker deres guder på en måde, som Herren hader. De brænder tilmed deres egne børn til ære for deres guder. Hvor afskyeligt!

Jesus afslører de jødiske lederes ondskab^(A)

12 Jesus begyndte nu at tale til dem i billeder: „Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. ² Ved høsttid sendte han en af sine folk hen for at få udleveret den del af druehøsten, som tilfaldt ham. ³ Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. ⁴ Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet. ⁵ Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt. ⁶ Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‚Min søn må de da respektere!’ ⁷ Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ ⁸ De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.

⁹ Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre. ¹⁰ Har I aldrig læst følgende skriftord:

¹² De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.

De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord^(B)

¹³ Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.

¹⁴ Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”

¹⁵ Jesus gennemskuede deres hykleri. „Hvorfor sætter I fælder for mig?” sagde han. „Ræk mig en mønt!” ¹⁶ De rakte en mønt frem. „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”

„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.

¹⁷ „Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”^[b] De var målløse over hans svar.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde^(C)

¹⁸ Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: ¹⁹ „Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. ²⁰ Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn. ²¹ Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn. ²² Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også enken. ²³ Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.”

²⁴ Jesus svarede: „I tager fejl, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. ²⁵ Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. ²⁶ Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’^{[c] 27} Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.”