Old/New Testament

Nytårsofferet

29 Den første dag i den syvende^[a] måned skal I indvarsle det nye år ved hornblæsning og fest.^[b] På den dag skal I hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. ² I skal ofre liflige brændofre bestående af en ung tyr, en vædder og syv etårs vædderlam, alle uden skavanker. ³ De tilhørende afgrødeofre skal bestå af seks liter fint mel blandet med olivenolie for hver tyr, fire liter fint mel blandet med olivenolie for hver vædder ⁴ og to liter fint mel blandet med olivenolie for hvert lam. ⁵ Derudover skal I ofre en gedebuk som soning for jeres synder ⁶ samt det månedlige og det daglige offer med tilhørende afgrødeofre og drikofre efter de forskrifter, som allerede er givet. Disse ofre vil frembringe en liflig duft for Herren.

Ofre på forsoningsdagen

⁷ På den tiende dag i den syvende måned skal I atter samles for Herrens ansigt. På den dag skal I faste og lade det daglige arbejde hvile. ⁸ I skal ofre brændofre til Herren bestående af en ung tyr, en vædder og syv etårs vædderlam, alle uden skavanker. Disse ofre vil frembringe en liflig duft for Herren. ⁹ Det tilhørende afgrødeofre skal bestå af seks liter fint mel blandet med olivenolie for hver tyr, fire liter fint mel blandet med olivenolie for hver vædder ¹⁰ og to liter fint mel blandet med olivenolie for hvert lam. ¹¹ Desuden skal der ofres en gedebuk som syndoffer. Dette er ud over det særlige forsoningsoffer på den dag og de daglige brændofre med tilhørende afgrødeofre og drikofre.

Ofre under løvhyttefesten

¹² På den 15. dag i den syvende måned skal I atter hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt, for da begynder løvhyttefesten til Herrens ære, og den varer i syv dage. ¹³ Det særlige brændoffer der skal bringes på den dag, og som vil frembringe en liflig duft for Herren, består af 13 unge tyre, to væddere og 14 etårs vædderlam, alle uden skavanker. ¹⁴ De tilhørende afgrødeofre skal bestå af seks liter fint mel blandet med olivenolie for hver tyr, fire liter fint mel blandet med olivenolie for hver vædder ¹⁵ og to liter fint mel blandet med olivenolie for hvert lam. ¹⁶ Ud over de daglige brændofre, afgrødeofre og drikofre skal der også ofres en gedebuk som syndoffer.

¹⁷ På festugens anden dag skal der ofres 12 unge tyre, to væddere og 14 etårs vædderlam, alle uden skavanker, ¹⁸ med de tilhørende afgrødeofre og drikofre for hvert dyr. ¹⁹ Ud over de daglige ofre skal der også ofres en gedebuk som syndoffer med tilhørende afgrøde- og drikofre.

²⁰ På festugens tredje dag skal der ofres 11 unge tyre, to væddere og 14 etårs vædderlam, alle uden skavanker, ²¹ med tilhørende afgrøde- og drikofre. ²² Ud over de daglige ofre skal der igen med tilhørende afgrøde- og drikofre ofres en gedebuk som syndoffer.

^23-34 Sådan skal I fortsætte ugen ud. Hver dag skal der ud over de daglige ofre ofres en gedebuk som syndoffer med tilhørende afgrøde- og drikofre samt de særlige brændofre, afgrødeofre og drikofre. For hver dag der går, skal der dog ofres en tyr mindre end dagen før, således at der den sidste dag—på festens syvende dag—ofres syv unge tyre. Men de øvrige ofre er de samme hver dag.

³⁵ På den ottende dag skal I hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. ^36-37 Den dag skal brændofferet bestå af en ung tyr, en vædder og syv etårs vædderlam, alle uden skavanker, samt de tilhørende afgrøde- og drikofre. Disse ofre vil frembringe en liflig duft for Herren. ³⁸ Desuden skal I ofre de daglige ofre og en gedebuk med tilhørende afgrøde- og drikofre som syndoffer.

³⁹ Det er de ofre, I skal bringe i forbindelse med de årlige højtider. Hertil kommer de frivillige ofre og ofre i forbindelse med løfter, som I har aflagt over for Herren, hvad enten det drejer sig om brændofre, afgrødeofre, drikofre eller takofre.”

30 Moses overbragte israelitterne alle disse forskrifter, som Herren havde givet ham.

Regler vedrørende løfter

² Moses gav stammelederne følgende instrukser: „Herren har befalet: ³ Hvis en mand aflægger Herren et højtideligt løfte eller ved en ed forpligter sig til afholdenhed på et bestemt område, så må han ikke bryde sit løfte. Hans løfte eller ed står fast.

⁴ Hvis en ugift kvinde, der endnu bor hjemme i sin fars hus, aflægger et løfte og forpligter sig til afholdenhed på et bestemt område, ⁵ og hvis hendes far efter at være gjort bekendt med løftet, ikke gør indsigelse, står løftet ved magt. ⁶ Men hvis hendes far, samme dag han hører om det, nægter at godkende hendes løfte, træder løftet ud af kraft. Da vil Herren tilgive hende, for hendes far har modsat sig løftet.

⁷ Hvis en kvinde gifter sig, mens hun stadig er forpligtet af et løfte, hun har aflagt uden at tænke så meget over konsekvenserne, ⁸ og hendes mand ikke gør indsigelse den dag, han bliver gjort bekendt med løftet, står løftet ved magt. ⁹ Men hvis hendes mand samme dag nægter at godkende løftet, træder det ud af kraft, og Herren vil tilgive hende.

¹⁰ Hvis kvinden er enke eller fraskilt, vil et løfte hun har aflagt, stå ved magt.

¹¹ Hvis kvinden allerede er gift og bor sammen med sin mand, når hun aflægger sit løfte, ¹² og manden bliver gjort bekendt med løftet uden at gøre indsigelse, står løftet ved magt. ¹³ Men hvis han modsætter sig løftet, samme dag han hører om det, træder løftet ud af kraft, og Herren vil tilgive hende. ¹⁴ Hendes mand kan altså enten bekræfte eller afkræfte et løfte eller en forpligtelse til afholdenhed, som hans kone ved en ed har fremsagt, ¹⁵ men hvis han ikke gør indsigelse den samme dag, han hører om det, har han dermed godkendt løftet som gyldigt. ¹⁶ Hvis han overskrider denne frist og senere får hende til at bryde sit løftet, bliver det hans ansvar, og straffen for løftebruddet rammer ham selv.”

¹⁷ Det var de regler, Herren gav Moses om forholdet mellem en mand og hans kone og mellem en far og hans ugifte datter.

Guds straf over midjanitterne

31 Herren sagde nu til Moses: ² „Jeg vil, at du skal straffe midjanitterne, fordi de lokkede Israels folk til at dyrke afguder. Dette bliver din sidste opgave, inden du skal dø.”

³ Da sagde Moses til folket: „Nogle af jer skal ruste sig til kamp imod midjanitterne, så Herren kan straffe dem. ^4-6 Hver stamme skal stille med 1000 mand.”

Denne hær, som i alt talte 12.000 mand, sendte Moses nu af sted imod midjanitterne, anført af Pinehas, præsten Eleazars søn. De havde pagtens ark og alarmtrompeterne med. ⁷ Det var på Herrens befaling, de angreb midjanitterne og dræbte samtlige mænd iblandt dem. ⁸ Blandt de dræbte var der fem midjanitiske konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba. Også Bileam, Beors søn, blev dræbt.

⁹ Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme ¹⁰ og brændte alle deres byer og landsbyer af.

^11-13 Så førte de fangerne og krigsbyttet i triumftog hjem til lejren på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Moses, præsten Eleazar og folkets ledere kom dem i møde uden for lejren. ¹⁴ Moses blev vred på officererne, da han så, hvad de bragte med sig hjem. ¹⁵ „Hvorfor har I ladet kvinderne leve?” spurgte han. ¹⁶ „Det var jo netop dem, der fulgte Bileams råd og lokkede Israels folk til at dyrke afguder på Peors bjerg, så Herrens folk blev ramt af en frygtelig plage. ¹⁷ Derfor skal I dræbe alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje med en mand. ¹⁸ Kun småpigerne og de kvinder, der er jomfruer, må I skåne og bruge som slaver. ¹⁹ Alle de af jer, som har dræbt nogen eller rørt ved en død, skal blive uden for lejren i syv dage, og på den tredje og den syvende dag skal I og jeres fanger gennemgå renselsesritualet, så I renses for synd. ²⁰ Husk også at vaske jeres tøj og alt, hvad der er lavet af læder, gedehår og træ.”

²¹ Præsten Eleazar sagde derefter til de mænd, der havde deltaget i krigen: „Herren har befalet Moses, ^22-23 at I skal rense alt det, der ikke er brændbart, såsom guld, sølv, bronze, jern, tin og bly, ved at lægge det i ilden. Men alt det, der er brændbart, skal I rense ved at lægge det i vand. ²⁴ Når det er gjort, skal I vente i syv dage, før I gennemgår renselsesritualet og vasker jeres tøj. Først da kan I vende tilbage til lejren.”

²⁵ Herren sagde nu til Moses: ²⁶ „Sammen med præsten Eleazar og stammelederne skal du lave en liste over alt krigsbyttet, deriblandt også krigsfangerne og husdyrene, ²⁷ hvorefter du skal dele byttet i to dele. Den ene halvdel skal deles ud til dem, der tog del i krigen, og den anden halvdel skal deles ud til resten af folket, ²⁸ efter at Herren har fået sin del af fangerne, kvæget, æslerne, fårene og gederne. Herrens andel af krigernes udbytte er én ud af hver 500. ²⁹ Denne andel skal overdrages præsten Eleazar som en ydelse til præstetjenesten for Herren. ³⁰ Herrens andel af folkets udbytte skal være én ud af hver 50. Denne andel skal overdrages levitterne, som arbejder ved Herrens bolig.”

³¹ Moses og præsten Eleazar gjorde, som Herren havde befalet. ^32-35 Krigsbyttet udgjorde 675.000 får og geder, 72.000 stykker kvæg, 61.000 æsler og 32.000 småpiger og unge jomfruer.

^36-40 Den halvdel, som tilfaldt dem, der havde været i kamp, udgjorde således 337.500 får og geder, hvoraf 675 blev givet til præsterne, 36.000 stykker kvæg, hvoraf 72 blev givet til præsterne, 30.500 æsler, hvoraf 61 blev givet til præsterne, 16.000 småpiger og unge jomfruer, hvoraf 32 blev overdraget til præsterne som slaver. ⁴¹ Præsternes andel blev overdraget til Eleazar, sådan som Herren havde sagt.

^42-46 Den anden halvdel, som tilfaldt folket, beløb sig til 337.500 får og geder, 36.000 stykker kvæg, 30.500 æsler og 16.000 småpiger og unge jomfruer. ⁴⁷ Af disse dyr og mennesker blev én ud af hver 50 overdraget til levitterne, sådan som Herren havde sagt.

⁴⁸ Da kom lederne for de forskellige hærafdelinger til Moses ⁴⁹ og sagde: „Efter at vi har optalt de hjemvendte krigere, kan vi melde, at vi ikke har mistet en eneste mand i krigen. ⁵⁰ Derfor har vi besluttet at give Herren alle de guldsmykker vi tog fra fjenden, dvs. samtlige ankelringe,^[c] armbånd, fingerringe, øreringe og halssmykker. Dette offer skal skaffe os soning hos Herren.”

^51-53 Moses og præsten Eleazar tog imod denne særlige gave. Den samlede vægt af alle disse kunstfærdigt udførte guldsmykker, som krigerne havde taget i krigsbytte, beløb sig til næsten 200 kilo. ⁵⁴ Hærførernes gave blev bragt til åbenbaringsteltet, hvor det blev opbevaret som et minde for Herrens ansigt.

9 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Guds herredømme blive åbenbaret med kraft.”

Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed^(A)

² Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. ³ Hans klæder blev så blændende hvide, som intet jordisk blegemiddel kunne gøre dem. ⁴ Derefter så disciplene Elias og Moses komme til syne og tale med Jesus.

⁵ „Mester, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”

⁶ Han tænkte ikke over, hvad han sagde, for de var alle helt forfærdede.

⁷ Så kom der en sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn! Lyt til ham!”

⁸ Da de igen så sig omkring, var Moses og Elias forsvundet, og de var alene med Jesus.

⁹ På vej ned ad bjerget sagde Jesus til sine tre ledsagere, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set oppe på bjerget, før han var genopstået fra de døde. ¹⁰ De mærkede sig det, han sagde, men begyndte samtidig at diskutere indbyrdes, hvad det vil sige at genopstå fra de døde.

Skulle „Elias” ikke komme før Messias?^(B)

¹¹ Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”

^12-13 Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias går i forvejen og genopretter alt.^[a] Det siger jeg jer: ‚Elias’ har allerede været her, og de gjorde med ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham. Men hvordan kan det være, at selv om Elias skulle komme og genoprette alt, står der alligevel skrevet, at Menneskesønnen skal lide meget og behandles med foragt?”

Alt er muligt for den, som tror^(C)

¹⁴ Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde. ¹⁵ Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham. ¹⁶ Så spurgte Jesus dem: „Hvad drejer diskussionen sig om?”

¹⁷ „Mester,” råbte en mand i skaren, „jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd. ¹⁸ Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.”

¹⁹ „Åh, I vantro mennesker!” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.”

²⁰ De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden. ²¹ Jesus vendte sig mod drengens far: „Hvor længe har han haft det sådan?”

„Fra han var ganske lille,” lød svaret. ²² „Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os—hvis du kan!”

²³ „Hvis jeg kan?” sagde Jesus. „For den, som tror, er alting muligt.”

²⁴ „Jeg tror!” råbte faderen. „Afhjælp min vantro!”

²⁵ Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: „Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!”

²⁶ Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: „Han er død!”

²⁷ Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene—og han blev stående.

²⁸ Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”

²⁹ „Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,”^[b] svarede han.