Old/New Testament

Tilflugtsbyerne

19 Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse, ^2-3 skal I udvælge tre tilflugtsbyer, hvor drabsmænd kan søge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og sørg for, at vejene dertil er farbare.

⁴ Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby. ⁵ Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby, ^6-7 og den dødes slægtning, som ønsker hævn, må ikke røre drabsmanden, så længe han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, så man let og uhindret kan nå dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dræbt af den dødes slægtning, på trods af at han ikke er skyldig i mord.

^8-9 Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg pålægger jer i dag, så I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres grænser, som han har lovet jeres forfædre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer, ¹⁰ hvor drabsmænd kan søge i sikkerhed. Derved undgår I, at uskyldige mennesker bliver dræbt ved et hævnmord.

¹¹ Men hvis nogen af had til sin næste lægger sig på lur og slår ham ihjel med vilje, og morderen så bagefter søger sikkerhed i tilflugtsbyen, ¹² skal byrådet i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes slægtninge, så de kan hævne mordet og slå morderen ihjel. ¹³ I så fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal sørge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.

Om retssikkerheden

¹⁴ Når I har slået jer ned i det land, Herren giver jer, må I ikke stjæle jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.

¹⁵ Fæld aldrig dom over nogen på et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidnesbyrd til, før en sag kan afgøres. ¹⁶ Hvis nogen aflægger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har begået, ¹⁷ skal både anklageren og den anklagede krydsforhøres af de dommere og præster, der på det tidspunkt gør tjeneste ved helligdommen. ¹⁸ Hvis det så viser sig, at anklageren lyver, ¹⁹ skal han idømmes den straf, den anklagede skulle have haft for den påståede forbrydelse. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte ²⁰ og derved forebygge, at andre vidner falsk. ²¹ I må ikke vise medlidenhed med den skyldige. Princippet er liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd og fod for fod.

Bestemmelser vedrørende krig

20 Når I går i krig og står ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en hær, der er langt stærkere end jeres, skal I ikke lade jer slå ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som førte jer ud af Egypten. ² Men før I rykker frem, skal præsten tale til krigerne og sige:

³ ‚Hør her, israelitiske mænd! I skal ikke være bange for at kaste jer ud i kampen i dag. ⁴ Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil kæmpe på jeres side imod fjenderne og give jer sejr.’

⁵ Derefter skal hærførerne tage ordet og sige: ‚Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. ⁶ Er der nogen, som endnu ikke har fået vinhøsten i hus? I så fald skal han vende hjem, for hvis han dør i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. ⁷ Er der nogen som er forlovet? Så tag hjem og gift jer, for hvis I dør i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. ⁸ Er der nogen, som er bange for at kæmpe? I så fald skal I vende hjem, så I ikke ved jeres frygt nedbryder hærens moral.’ ⁹ Efter at hærførerne har sorteret den slags mænd fra, skal de udvælge de forskellige befalingsmænd.

¹⁰ Når I påtænker at storme en by, skal I først give indbyggerne mulighed for at overgive sig. ¹¹ Hvis de vælger at overgive sig og åbner portene for jer, kan I gå ind og gøre dem til jeres slaver. ¹² Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, ¹³ og når Herren udleverer byen til jer, skal I slå samtlige mænd i byen ihjel, ¹⁴ men I kan selv beholde kvinderne, børnene, husdyrene og det øvrige krigsbytte. ¹⁵ De her retningslinier gælder kun for byer, der ligger langt væk, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.

¹⁶ Inden for landets grænser skal I udrydde alt og alle, I må ikke skåne nogen overhovedet, ¹⁷ men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Herren har befalet. ¹⁸ På den måde undgår I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres væmmelige afgudsdyrkelse.

¹⁹ Når I belejrer en by, må I ikke ødelægge frugttræerne på stedet. I må spise af frugten, men ikke fælde træerne. Det er jo ikke dem, I kæmper imod. ²⁰ De træer, som ikke bærer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.

Forskellige sociale og religiøse regler

21 Når I har bosat jer i landet, og I finder en mand, der ligger myrdet på marken, uden at I er klar over, hvem gerningsmanden er, ² skal lederne og dommerne måle afstanden mellem gerningsstedet og de omliggende byer. ³ Derefter skal lederne i den nærmeste by tage en kvie, der endnu ikke har båret åg, ⁴ og føre den til en uopdyrket dal med en lille flod, hvor de skal brække dens hals. ⁵ Præsterne skal være til stede, for det er deres opgave at fælde dom i retssager, hvor der er tale om vold. Herren har udvalgt dem til at stå for tjenesten ved helligdommen og til at velsigne på hans vegne. ⁶ Derefter skal lederne fra byen nærmest gerningsstedet vaske deres hænder over kvien ⁷ og sige: ‚Vi har hverken været medvirkende eller tilskuere til dette mord. ⁸ Herre, se i nåde til dit folk Israel, som du befriede, så du ikke tilregner dem skyld for et mord, de ikke har ansvar for.’ På den måde bliver folket forsonet med Gud, ⁹ og de undgår straffen for mord. Det er at handle ret i Herrens øjne.

^10-11 Når Herren, jeres Gud, giver jer sejr i en krig mod et fremmed land, og en af jer får øje på en smuk ung pige blandt krigsfangerne, som han kunne tænke sig at have til kone, ¹² må han tage hende med hjem. Der skal hun rage håret af, klippe sine negle ¹³ og tage nyt tøj på. Efter at hun har været i huset en måned og sørget over tabet af sine forældre, kan han tage hende til kone og gå i seng med hende. ¹⁴ Hvis han bagefter ikke længere bryder sig om hende, skal han sætte hende i frihed. Han må ikke sælge hende eller på anden måde behandle hende som en slave, for han har taget hendes ære.

¹⁵ Hvis en mand har to koner og får børn med dem begge, men elsker den ene og ikke bryder sig om den anden, selv om det er hende, der er mor til hans førstefødte søn, ¹⁶ må han ikke overdrage førstefødselsretten til nogen af de sønner, han har med den kone, han elsker. ¹⁷ Han skal anerkende sin førstefødte søn, uanset hvem moderen er, ved at give ham dobbelt så meget i arv som de øvrige sønner.

¹⁸ En trodsig og oprørsk søn, der ikke vil adlyde sine forældre, selv om de afstraffer ham, ¹⁹ skal af forældrene føres for byrådet. ²⁰ ‚Denne søn er trodsig og oprørsk!’ skal forældrene sige til dommerne. ‚Han vil ikke adlyde os, men drikker og fører et udsvævende liv.’ ²¹ Da skal byrådet henrette ham ved stening, for at det onde kan udryddes fra jeres midte. Det skal være et afskrækkende eksempel for resten af de unge i Israel.

²² Hvis en mand idømmes dødsstraf og efter henrettelsen hænges op på en træpæl, ²³ må liget ikke hænge der natten over. Det skal begraves samme dag. For den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom. I må ikke gøre det land urent, som Herren vil give jer.

Falske profeter^(A)

²¹ Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. ²² Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre forbavsende mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. ²³ Pas på! Nu har jeg advaret jer!

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen^(B)

²⁴ Efter den tids frygtelige trængsler vil solen blive formørket og månen holde op med at skinne. ²⁵ Stjernerne vil falde ned, og himlens kræfter komme ud af balance.^{[a] 26} Da vil man se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed,^{[b] 27} og da vil jeg sende mine engle ud, for at de kan samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.

²⁸ Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. ²⁹ På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. ³⁰ Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.^{[c] 31} Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat^(C)

³² Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvor det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. ³³ Vær på vagt! Vær altid parat, for I ved ikke, hvornår det sker. ³⁴ Det er som med en mand, der skulle ud på en lang rejse og overlod huset til sine tjenere. De fik hver deres ansvarsområde, og dørvogteren fik besked på at holde vagt. ³⁵ Sådan skal I også være på vagt. For I ved ikke, hvornår husets herre vender tilbage, om det bliver om aftenen, ved midnat, før daggry eller om morgenen. ³⁶ Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. ³⁷ Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Hold jer parate!”