M’Cheyne Bible Reading Plan
11 Og Herren talte til Moses og Aron og sa til dem:
2 Tal til Israels barn og si: Dette er de dyr som I kan ete av alle firføtte dyr på jorden:
3 Alle de firføtte dyr som har klover og har klovene kløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.
4 Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover: kamelen, for den tygger vel drøv, men den har ikke klover, den skal være uren for eder,
5 og fjellgrevlingen, for den tygger vel drøv, men har ikke klover, den skal være uren for eder,
6 og haren, for den tygger vel drøv, men har ikke klover, den skal være uren for eder,
7 og svinet, for det har vel klover og har klovene kløvd helt igjennem, men det tygger ikke drøv, det skal være urent for eder.
8 Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre; de skal være urene for eder.
9 Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det i vannet - i havene og i elvene - som har finner og skjell, det kan I ete.
10 Men det som ikke har finner og skjell av alt det som finnes i havene og i elvene, av alt det som vrimler i vannet, og av alt levende som er i vannet, det skal være en vederstyggelighet for eder.
11 En vederstyggelighet skal de være for eder; av deres kjøtt skal I ikke ete, og deres døde kropper skal I holde for en vederstyggelighet.
12 Alt i vannet som ikke har finner og skjell, det skal være en vederstyggelighet for eder.
13 Dette er de fugler I skal holde for en vederstyggelighet, de skal ikke etes, de er en vederstyggelighet: landørnen og havørnen og fiskeørnen
14 og glenten, og falken efter sine arter,
15 alle ravner efter sine arter,
16 og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,
17 og kattuglen og dykkeren og hubroen
18 og nattravnen og pelikanen og gribben
19 og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.
20 Alt kryp som har vinger og går på fire føtter, skal være en vederstyggelighet for eder.
21 Av alt kryp som har vinger og går på fire føtter, må I bare ete dem som har springben ovenfor sine føtter til å hoppe på marken med.
22 Av dem kan I ete: arbe efter sine arter og solam efter sine arter og hargol efter sine arter og hagab efter sine arter[a].
23 Men alt annet kryp som har vinger og fire føtter, skal være en vederstyggelighet for eder.
24 Ved disse dyr blir I urene; enhver som rører ved deres døde kropper, skal være uren til om aftenen,
25 og enhver som har båret slik en død kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen.
26 Ethvert firføtt dyr som vel har klover, men ikke har klovene kløvd helt igjennem og ikke tygger drøv, skal være urent for eder; enhver som rører ved dem, blir uren.
27 Og alle firføtte dyr som går på labber, skal være urene for eder; enhver som rører ved deres døde kropper, skal være uren til om aftenen,
28 og den som har båret deres døde kropper, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen; de skal være urene for eder.
29 Og blandt de smådyr som kryper på jorden, skal disse være de ureneste for eder: muldvarpen og musen og alle slags firben,
30 og pinnsvinet og jordrotten og padden og sneglen og kameleonen[b].
31 Disse skal være de ureneste for eder blandt alle smådyr; enhver som rører ved dem når de er døde, skal være uren til om aftenen.
32 Og alt det som noget av disse dyr faller på når de er døde, blir urent, enten det er et trekar eller klær eller skinn eller sekker, eller hvad redskap det kan være som det gjøres noget arbeid med; det skal legges i vann og være urent til om aftenen; da er det rent.
33 Og om noget av dem faller i et lerkar, så blir alt det som er i karet urent, og karet selv skal I slå i stykker;
34 all mat som folk eter, og som tillages med vann, blir da uren, og alt drikke som folk drikker, blir urent, hvad kar det enn er i.
35 Og alt det som slik en død kropp faller på, blir urent; enten det er ovn eller gryte, skal de brytes i stykker, de er urene og skal være urene for eder.
36 Bare kilder og brønner som det samler sig vann i, blir like rene; men den som rører ved deres døde kropper, blir uren.
37 Og om slik en død kropp faller på korn som skal såes, er kornet like rent;
38 men slåes det vann på såkornet, og en av de døde kropper faller på det, da skal kornet være urent for eder.
39 Dør noget av de firføtte dyr som er til føde for eder, da skal den som rører ved dets døde kropp, være uren til om aftenen,
40 og den som har ett av dets døde kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen; og den som har båret dets døde kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen.
41 Alle smådyr som kryper på jorden, skal være en vederstyggelighet; de skal ikke etes.
42 Hverken det som kryper på buken, eller det som går på fire føtter, eller det som har flere føtter iblandt alle smådyr som kryper på jorden, må I ete; det skal være en vederstyggelighet.
43 Gjør ikke eder selv vederstyggelige ved noget sådant kryp, og la eder ikke smitte ved dem, så I blir urene!
44 For jeg er Herren eders Gud, og I skal hellige eder, og I skal være hellige, for jeg er hellig; I skal ikke gjøre eder selv urene ved noget av det kryp som rører sig på jorden.
45 For jeg er Herren, som førte eder op fra Egyptens land for å være eders Gud, og I skal være hellige, for jeg er hellig.
46 Dette er loven om de firføtte dyr og fuglene og alle de liv som rører Sig i vannet, og om alle de dyr som kryper på jorden,
47 så I kan skille mellem urent og rent, mellem dyr som kan etes, og dyr som ikke skal etes.
12 Og Herren talte til Moses og sa:
2 Tal til Israels barn og si: Når en kvinne får barn og føder en gutt, så skal hun være uren i syv dager; hun skal være uren like så lenge som hun er uren i sin månedlige svakhet.
3 Den åttende dag skal hans forhuds kjøtt omskjæres.
4 Derefter skal hun holde sig inne i tre og tretti dager under sitt blods renselse; hun skal ikke røre ved noget hellig og ikke komme til helligdommen før hennes renselses-dager er til ende.
5 Men føder hun en pike, da skal hun være uren i to uker likesom ved sin månedlige urenhet og holde sig inne i seks og seksti dager under sitt blods renselse.
6 Når hennes renselses-dager er til ende, enten det er en sønn eller en datter hun har født, skal hun komme med et årsgammelt lam til brennoffer og en dueunge eller en turteldue til syndoffer og bære det frem til inngangen til sammenkomstens telt, til presten.
7 Og han skal ofre det for Herrens åsyn og gjøre soning for henne; da blir hun ren efter sin blodflod. Dette er loven for den kvinne som har født, enten barnet er en gutt eller en pike.
8 Men har hun ikke råd til et lam, så skal hun ta to turtelduer eller to dueunger, en til brennoffer og en til syndoffer. Og presten skal gjøre soning for henne; da blir hun ren.
13 Til sangmesteren; en salme av David.
2 Hvor lenge, Herre, vil du glemme mig evindelig? Hvor lenge vil du skjule ditt åsyn for mig?
3 Hvor lenge skal jeg huse sorgfulle tanker i min sjel, kummer i mitt hjerte den hele dag? Hvor lenge skal min fiende ophøie sig over mig?
4 Se hit, svar mig, Herre min Gud! Opklar mine øine, forat jeg ikke skal sove inn i døden,
5 forat ikke min fiende skal si: Jeg fikk overhånd over ham, forat ikke mine motstandere skal fryde sig når jeg vakler!
6 Men jeg setter min lit til din miskunnhet; mitt hjerte skal fryde sig i din frelse; jeg vil lovsynge Herren, for han har gjort vel imot mig.
14 Til sangmesteren; av David. Dåren sier i sitt hjerte: Det er ikke nogen Gud. Onde, vederstyggelige er deres gjerninger; det er ingen som gjør godt.
2 Herren skuer ned fra himmelen på menneskenes barn for å se om det er nogen forstandig, nogen som søker Gud.
3 De er alle avveket, alle tilsammen fordervet; det er ingen som gjør godt, enn ikke én.
4 Sanser de da ikke, alle de som gjør urett, som eter mitt folk, likesom de eter brød? På Herren kaller de ikke.
5 Da forferdes de såre; for Gud er med den rettferdige slekt.
6 Gjør bare den elendiges råd til skamme! For Herren er hans tilflukt.
7 O, at der fra Sion må komme frelse for Israel! Når Herren gjør ende på sitt folks fangenskap, da skal Jakob fryde sig, Israel glede sig.
26 Som sne om sommeren og som regn i høsttiden, slik høver ære for en dåre.
2 Som spurven i fart, som svalen i flukt, slik er det med en uforskyldt forbannelse - den rammer ikke.
3 Svepe for hesten, tømme for asenet, og kjepp for dårers rygg!
4 Svar ikke dåren efter hans dårskap, forat du ikke selv skal bli ham lik!
5 Svar dåren efter hans dårskap, forat han ikke skal bli vis i egne øine!
6 Den som sender bud med en dåre, han hugger føttene av sig, han må tåle slem medfart.
7 Visne henger benene på den lamme og likeså ordsprog i munnen på dårer.
8 Lik den som legger sten i slyngen, er den som gir en dåre ære.
9 Som en torn i en drukken manns hånd, slik er et ordsprog i dårers munn.
10 En mester får alt i stand, men den som leier en dåre, er lik den som leier en som går forbi[a].
11 Lik hunden som vender tilbake til sitt eget spy, er en dåre som kommer igjen med sin dårskap.
12 Ser du en mann som er vis i egne øine - det er mere håp for dåren enn for ham.
13 Den late sier: Det er en løve på veien, en løve i gatene.
14 Døren dreier sig på sitt hengsel, og den late snur sig på sitt leie.
15 Den late stikker sin hånd fatet; han gider ikke føre den tilbake til sin munn.
16 Den late er visere i egne øine enn syv som svarer med forstand.
17 Lik den som tar fatt i øret på en hund som løper forbi, er den som lar sig egge til vrede over en trette som ikke kommer ham ved.
18 Lik en gal mann som kaster ut brandpiler og skyter og dreper,
19 er en mann som har sveket sin venn og så sier: Jeg spøker jo bare!
20 Når det er forbi med veden, slukner ilden, og når det ingen øretuter er, stilles trette.
21 Som kull blir til glør, og som ved nærer ild, slik voldes kiv av en trettekjær mann.
22 En øretuters ord er som velsmakende retter, og de trenger ned i hjertets indre.
23 Lik et lerkar som er overdratt med bly-glette, er brennende leber sammen med et ondt hjerte.
24 Med sine leber skaper den hatefulle sig til, men i sitt indre gjemmer han svik.
25 Når han gjør sin røst blid, så tro ham ikke! For der er syv vederstyggeligheter i hans hjerte.
26 Den hatefulle skjuler sig i svik, men hans ondskap blir åpenbar i forsamlingen.
27 Den som graver en grav, skal falle i den, og den som velter en sten op, på ham skal den rulle tilbake.
28 En løgnaktig tunge hater dem som den har knust, og en falsk munn volder fall.
5 Men om tidene og stundene, brødre, trenger I ikke til at nogen skriver til eder;
2 I vet jo selv grant at Herrens dag kommer som en tyv om natten.
3 Når de sier: Fred og ingen fare! da kommer en brå undergang over dem, likesom veer over den fruktsommelige, og de skal ingenlunde undfly.
4 Men I, brødre, er ikke i mørket, så dagen skulde komme over eder som en tyv;
5 for I er alle lysets barn og dagens barn; vi hører ikke natten eller mørket til.
6 La oss derfor ikke sove, som de andre, men la oss våke og være edrue!
7 De som sover, sover jo om natten, og de som drikker sig drukne, er drukne om natten;
8 men vi som hører dagen til, la oss være edrue, iklædd troens og kjærlighetens brynje og med håpet om frelse som hjelm;
9 for Gud bestemte oss ikke til vrede, men til å vinne frelse ved vår Herre Jesus Kristus,
10 han som døde for oss, forat vi, enten vi våker eller sover, skal leve sammen med ham.
11 Forman derfor hverandre, og opbygg den ene den andre, som I og gjør!
12 Men vi ber eder, brødre, at I skjønner på dem som arbeider iblandt eder og er eders forstandere i Herren og formaner eder,
13 og at I holder dem overmåte høit i kjærlighet for deres gjernings skyld. Hold fred med hverandre!
14 Og vi formaner eder, brødre, påminn de uskikkelige, trøst de mismodige, hjelp de skrøpelige, vær langmodige mot alle!
15 Se til at ingen gjengjelder nogen ondt med ondt, men legg alltid vinn på det som godt er, mot hverandre og mot alle
16 Vær alltid glade,
17 bed uavlatelig,
18 takk for alt! for dette er Guds vilje i Kristus Jesus til eder.
19 Utslukk ikke Ånden,
20 ringeakt ikke profetisk tale;
21 men prøv alt, hold fast på det gode,
22 avhold eder fra allslags ondt!
23 Men han selv, fredens Gud, hellige eder helt igjennem, og gid eders ånd og sjel og legeme må bevares fullkomne, ulastelige ved vår Herre Jesu Kristi komme!
24 Han er trofast som har kalt eder; han skal og gjøre det.
25 Brødre, bed for oss!
26 Hils alle brødrene med et hellig kyss!
27 Jeg besverger eder ved Herren at I lar brevet bli lest for alle brødrene.
28 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med eder!