Chronological

Juda og Tamar

38 Omkring den tid rejste Juda hjemmefra og flyttede til Adullam, hvor han boede hos en mand ved navn Hira. ² Der mødte han en kana’anæisk pige—en datter af Shua—og giftede sig med hende. ³ Snart blev hun gravid og fødte en søn, som hun kaldte Er. ⁴ Senere blev hun igen gravid og fødte en søn, som hun kaldte Onan. ⁵ Derefter fødte hun endnu en søn, som hun kaldte Shela. På det tidspunkt boede de i Kezib.

⁶ Da Er var blevet voksen, fandt Juda en kone til ham. Hun hed Tamar. ⁷ Men Er var en ond mand, og derfor lod Herren ham dø. ⁸ Da sagde Juda til Ers bror Onan: „Gift dig med Tamar, og opfyld din forpligtelse til din afdøde bror, så han kan få en arving.”

⁹ Men Onan vidste, at hans første barn med Tamar ikke ville blive regnet for hans eget. Så hver gang han gik i seng med hende, sørgede han for at spilde sin sæd på jorden. På den måde nægtede han at skaffe sin afdøde bror en arving. ¹⁰ Det blev Herren vred over, og derfor lod han også Onan dø.

¹¹ Da sagde Juda til sin svigerdatter Tamar: „Rejs hjem til dine forældre og lev som enke, indtil min søn Shela bliver gammel nok til at gifte sig med dig.” Juda var nemlig bange for, at hans yngste søn også skulle dø ligesom de to andre, hvis han blev gift med hende. Så rejste Tamar hjem til sine forældre.

¹² Nogen tid efter døde Judas kone. Da sørgetiden var overstået, tog Juda og hans ven, adullamitten Hira, af sted til Timna for at overvåge fåreklipningen. ¹³ Da Tamar hørte, at hendes svigerfar var på vej til fåreklipningen i Timna, ¹⁴ lagde hun sit enketøj til side, hyllede sig i et slør, så det skjulte hendes ansigt og satte sig ved vejen, der førte ind til landsbyen Enajim på vej til Timna. Hun var nemlig godt klar over, at hun aldrig ville blive gift med Shela, som i mellemtiden var blevet voksen.

¹⁵ Da Juda kom forbi og fik øje på hende, troede han, at hun var prostitueret, fordi hendes slør dækkede hele ansigtet. ¹⁶ Han gik hen til hende og spurgte, om han måtte ligge med hende, uden at vide, at hun var hans svigerdatter.

„Hvor meget vil du give mig for det?” spurgte hun.

¹⁷ „Jeg kan sende dig et gedekid,” svarede han.

„Hvad giver du mig i pant, så jeg kan være sikker på, at du sender det?” spurgte hun.

¹⁸ „Hvad vil du have?” spurgte han tilbage.

„Giv mig dit segl og snoren, som det hænger i, og så den vandrestav, du har i hånden,” svarede hun. Så gav han hende tingene, og hun lå med ham og blev gravid. ¹⁹ Bagefter gik hun hjem, tog sløret af og skiftede til sit enketøj.

²⁰ Juda bad nu sin ven, adullamitten Hira, om at bringe gedekiddet til hende og samtidig hente de ting tilbage, som han havde givet i pant, men Hira kunne ikke finde hende. ²¹ Til sidst spurgte han nogle mænd i byen: „Hvor bor den prostituerede, som sad ved vejen uden for byen?”

„Der har aldrig været en prostitueret på det sted,” svarede de. ²² Så vendte Hira tilbage til Juda og fortalte, at han ikke kunne finde pigen, og at mændene havde sagt, der ikke var nogen prostitueret der.

²³ „Så lad hende beholde sit pant,” sagde Juda. „Vi gjorde i hvert fald, hvad vi kunne. Hvis vi går tilbage igen, bliver vi da helt til grin.”

²⁴ Omkring tre måneder senere fik Juda at vide, at hans svigerdatter Tamar var blevet gravid som følge af prostitution.

„Tag hende uden for byen og brænd hende!” sagde Juda.

²⁵ Men da de førte hende ud til bålet, sendte hun følgende besked til sin svigerfar: „Det er ejeren af dette segl, denne snor og denne vandrestav, der har gjort mig gravid. Se godt efter! Genkender du pantet?”

²⁶ Juda måtte indrømme, at tingene tilhørte ham. Da tilstod han: „Hun har retten på sin side, for jeg opfyldte ikke mit løfte og gav hende ikke til min søn Shela.” Men han lå aldrig med hende igen.

²⁷ Da tidspunktet kom, hvor hun skulle føde, viste det sig, at det var tvillinger. ²⁸ Under presseveerne kom der en hånd frem, og jordemoderen bandt en rød snor om hånden for at markere, hvem der var kommet først. ²⁹ Men barnet trak hånden tilbage, og det var den anden, som blev født først. „Som han dog bryder igennem,” udbrød jordemoderen, og derfor gav man ham navnet Peretz.^{[a] 30} Bagefter blev drengen med den røde snor om håndleddet født. Han kom til at hedde Zerach.

Josef hos Potifar

39 Efter at Josef var bragt til Egypten af ishmaelitterne, blev han som nævnt købt af Potifar, der var chef for egypterkongens livvagt. ² Herren velsignede Josef og hans arbejde i hans egyptiske herres hus. Alting lykkedes for ham. ³ Selv Potifar indså, at Josef var under Herrens særlige velsignelse, da alting åbenbart lykkedes for ham. ⁴ Derfor valgte Potifar hurtigt Josef som sin personlige tjener, lod ham bestyre hele sin ejendom og gav ham ansvaret for alle sine forretningsforetagender. ⁵ Straks begyndte Herren for Josefs skyld at velsigne Potifar og alt, hvad han ejede, både hans landbrug og hans husholdning. ⁶ Til sidst overlod Potifar hele ansvaret for sin ejendom til Josef og bekymrede sig ikke om noget som helst—udover den mad, han spiste.

Josef var velbygget og så godt ud, ⁷ og det varede ikke længe, før hans herres kone sendte ham lange blikke. En dag sagde hun: „Kom og gå i seng med mig!” ⁸ Men Josef afviste hendes tilnærmelser. „Min herre har fuld tillid til mig og har givet mig ansvar for alt, hvad han ejer, ⁹ og samme autoritet, som han selv har,” sagde han til hende. „Jeg har adgang til alt, hvad han har—bortset fra dig, for du er hans kone. Hvordan skulle jeg da kunne gøre noget så usselt? Det ville være en stor synd mod Gud!”

¹⁰ Dag efter dag blev hun ved med at friste ham, men han nægtede at gå i seng med hende og i det hele taget at have noget med hende at gøre. ¹¹ Men en dag, da han som sædvanlig kom ind i huset for at arbejde, og der ingen andre tjenestefolk var i nærheden, ¹² greb hun fat i hans kjortel. „Kom og lig med mig!” beordrede hun. Men Josef rev sig løs og flygtede ud af huset, og hun stod tilbage med hans kjortel i hånden. ¹³ Da hun så, at hun havde hans kjortel, fik hun en idé: ^14-15 Hun begyndte at skrige! Og tjenestefolkene kom straks løbende for at se, hvad der var på færde. „Har min mand bragt den elendige hebræer hertil for at vanære mig?” hulkede hun. „Han forsøgte at voldtage mig—men da jeg begyndte at skrige, flygtede han. Se, her er hans kjortel!”

¹⁶ Hun beholdt kjortlen, og da hendes mand om aftenen kom hjem, ¹⁷ fortalte hun ham samme historie. „Den hebræiske slave, som du har bragt hertil, trængte ind til mig og forsøgte at voldtage mig! ¹⁸ Men jeg skreg, og han flygtede så hurtigt, at han ikke nåede at få sin kjortel med.”

Josef kommer i fængsel

¹⁹ Da Potifar hørte, hvad hun fortalte, blev han rasende. ²⁰ Han arresterede Josef og kastede ham i det fængsel, hvor kongens fanger sad. ²¹ Men også der var Herren med Josef, så han hurtigt blev ven med fængselsinspektøren. ²² Inden længe fik han ansvaret for de andre fanger og for alle aktiviteterne i fængslet. ²³ Fængselsinspektøren havde ikke længere noget at bekymre sig om, for Josef tog sig af det hele. Herren var med Josef, og alting lykkedes for ham.

Josef tyder drømme i fængslet

40 Nogen tid senere skete det, at kongen blev vred på sin hofbager og sin mundskænk. ² Han blev så vred, ³ at han satte dem i fængsel, det samme fængsel, hvor Josef var. ⁴ De sad inde i nogen tid, og fængselsinspektøren satte Josef til at have opsyn med dem.

⁵ En nat havde både hofbageren og mundskænken en drøm, og hver drøm havde sin egen betydning. ⁶ Næste morgen, da Josef kom ind til dem, bemærkede han, at de to mænd virkede mere mismodige end normalt.

⁷ „Hvorfor er I så triste i dag?” spurgte han.

⁸ „Vi havde nogle underlige drømme i nat,” forklarede de, „men der er ingen, som kan tyde dem for os.”

„Drømmetydning er Guds sag!” sagde Josef. „Fortæl mig, hvad I drømte.”

⁹ Først fortalte mundskænken sin drøm: „I drømmen så jeg en vinstok. ¹⁰ Den havde tre grene, som begyndte at skyde knopper, og senere fik den blomster. Snart var der også klaser af modne druer på den. ¹¹ Jeg stod med Faraos vinbæger i hånden, så jeg tog drueklaserne og pressede saften ud i bægeret, og rakte det til Farao.”

¹² „Jeg ved godt, hvad den drøm betyder,” sagde Josef. „De tre grene betyder tre dage. ¹³ Inden tre dage vil Farao føre dig ud af fængslet og give dig dit gamle job tilbage, så du igen rækker ham bægeret som før, da du var hans mundskænk. ¹⁴ Når det så går dig godt igen, vil jeg bede dig om at huske mig og lægge et godt ord ind for mig hos Farao, så jeg kan komme ud herfra. ¹⁵ Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg blev kidnappet fra hebræernes land, og her i Egypten har jeg heller ikke gjort noget, man kunne sætte mig i fængsel for.”

¹⁶ Da hofbageren hørte den positive tydning af den første drøm, fortalte han også sin drøm til Josef. „I drømmen bar jeg tre kurve med brød på hovedet,” sagde han. ¹⁷ „I den øverste kurv var der alle mulige slags bagværk til Faraos bord, men fuglene kom og spiste det hele!”

¹⁸ „Nu skal jeg sige dig, hvad den drøm betyder,” sagde Josef. „De tre kurve betyder tre dage. ¹⁹ Inden tre dage vil Farao føre dig ud af fængslet—men så vil han hugge hovedet af dig og hænge dig op på en pæl, så fuglene kan komme og æde din krop.”

²⁰ To^[b] dage efter var det Faraos fødselsdag, og han holdt en fest for sine hoffolk. Da lod han sin mundskænk og sin hofbager komme ud fra fængslet. ²¹ Mundskænken fik sit tidligere embede tilbage, så han igen rakte Farao bægeret. ²² Men bageren lod han henrette, som Josef havde forudsagt. ²³ Mundskænken glemte imidlertid alt om Josef i fængslet.