Chronological
Jobs tidligere lykkelige liv
29 Job fortsatte:
2 „Ak, gid jeg havde det som i gamle dage,
dengang Gud sørgede så godt for mig,
3 da han udøste sin velsignelse over mig
og fjernede alle forhindringer fra min vej.
4 Jeg husker endnu mine velmagtsdage,
dengang Gud var gæst i mit hjem.
5 Den Almægtige var altid hos mig,
og jeg havde mine børn omkring mig.
6 Mine køer gav spandevis af mælk
og min olivenpresse mængder af olie.
7 Jeg havde min plads blandt lederne i byen
og sad som dommer på byens torv.
8 De unge trådte ærbødigt til side, når jeg kom,
og de ældre rejste sig op i respekt.
9 Snakken forstummede blandt lederne,
alle tav stille for at høre mig tale.
10 Selv de mest ansete satte fingeren for munden,
for at alle kunne høre, hvad jeg havde at sige.
11 Alle, som hørte mig, lovpriste min visdom,
alle, der så mine handlinger, roste mig for dem.
12 Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer,
hjalp de forældreløse til at få deres ret.
13 De døende velsignede mig,
deres enker jublede af glæde.
14 Jeg blev anset for at være ærligheden selv,
retfærdigheden i egen høje person.
15 Jeg blev de blindes øjne
og de lammes fødder.
16 Jeg blev de fattiges forsørger
og de fremmedes forsvarer.
17 Jeg vristede uskyldige ofre
ud af gabet på de gudløse.
18 Jeg forventede en fredfyldt død
efter et langt og lykkeligt liv.
19 Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,
og hvis grene forfriskes af nattens væde.
20 Jeg blev æret hver eneste dag,
og min styrke blev dagligt fornyet.
21 Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,
de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
22 Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,
men de tog imod mine råd med glæde.
23 De så frem til mine gode råd,
som landmanden ser frem til regnen,
og sugede min vejledning til sig,
som var de den tørre jord.
24 Når jeg smilte til folk, fik de håbet tilbage,
når jeg så venligt på dem, lyste de af glæde.
25 Jeg viste dem vejen, de skulle gå,
og fungerede som deres leder.
Jeg gik i spidsen for dem som en konge,
jeg var den, som trøstede de sørgende.
Jobs nuværende elendighed
30 Men ak, nu er jeg til grin for de unge,
hvis fædre var samfundets udskud.
Jeg havde mere respekt for mine hyrdehunde,
end jeg plejede at have for dem.
2 De kunne ikke gøre et ordentlig stykke arbejde,
havde hverken energi eller kræfter til noget som helst.
3 De var udtærede af sult
og søgte efter føde i ødemarken.
4 De levede af planter fra vildmarken,
og hvad de kunne finde under en gyvelbusk.[a]
5 De var udstødt af samfundet,
hængt ud som tyveknægte.
6 De holdt til i de stejle kløfter
og i vildmarkens klippehuler.
7 De brølede som dyr i buskene
og søgte ly i tornekrattet.
8 De var samfundets udskud,
blev ikke regnet for noget som helst.
9 Og nu håner deres børn mig!
De synger spotteviser om mig.
10 De afskyr mig og holder sig på afstand,
alt imens de spytter efter mig.
11 Siden Gud har ydmyget mig og berøvet mig alt,
mener folk, at de kan tillade sig hvad som helst.
12 De angriber mig fra alle sider
og generer mig på alle måder.
13 De spærrer vejen for mig
og ødelægger mit liv totalt,
uden at nogen hindrer dem.
14 De myldrer imod mig som fjender,
der er trængt igennem fæstningsmuren.
15 Jeg lever i konstant rædsel og frygt.
Min anseelse er borte med blæsten,
min værdighed forsvundet som en sky.
16 Mit hjerte er knust af sorg,
min sjæl tynges ned af depression.
17 Natten gnaver i mine knogler,
jeg kan ikke sove for smerter.
18 Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,
du greb mig i kraven.
19 Du kastede mig ud som affald,
og her sidder jeg i støv og aske.
20 Jeg råbte til dig om hjælp,
men du svarede mig ikke.
Jeg bad til dig,
men du hørte mig ikke.
21 Du behandlede mig grusomt,
slog mig med din vældige magt.
22 Du slyngede mig ud i en voldsom vind,
jeg blev kastebold for stormen.
23 Du førte mig til gravens rand,
hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24 Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?
Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25 Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?
Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26 Jeg forventede et lykkeligt liv,
men blev overvældet af ulykke.
Jeg glædede mig til en lys fremtid,
men endte i et kulsort mørke.
27 Smerterne piner min sjæl og min krop,
lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28 Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,
jeg klager min nød for mine venner.
29 Jeg hyler som en sjakal over min smerte,
jamrer som en struds i min nød.
30 Min hud er blevet mørk og skaller af,
min krop fortæres af feber.
31 Lyren bliver kun brugt til klagesange,
fløjten spiller kun sørgelige strofer.
Job bedyrer igen sin uskyld
31 Jeg lavede en aftale med mine øjne,
at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.
2 Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?
Ville den Almægtige ikke straffe mig?
3 Onde mennesker kan forvente at blive straffet,
syndere må regne med at ende i ulykke.
4 Gud ser jo alt, hvad jeg gør,
holder øje med hvert skridt, jeg tager.
5 Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?
Har jeg bedraget et andet menneske?
6 Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,
for han ved, at jeg er uskyldig.
7 Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,
hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,
eller hvis mine hænder har begået en udåd,
8 så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,
så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.
9 Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,
hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,
10 så er det i orden, at min kone forlader mig,
og at en anden mand tager hende i favn.
11 For begær er en skændig og skamløs synd,
en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.
12 Begær er som en fortærende ild,
der opbrænder hele ens livsværk.
13 Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,
når de klagede til mig over noget,
14 så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.
Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.
15 For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,
han skabte os alle på samme måde.
16 Har jeg nægtet de fattige hjælp
eller taget håbet fra de sørgende enker?
17 Har jeg siddet og nydt min gode mad
og nægtet at dele med de forældreløse?
18 Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,
som var jeg deres egen far eller mor.
19 Har jeg set en stakkel mangle tøj,
en fattig, som savnede et tæppe?
20 Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,
for de fåreskind, de fik at varme sig med.
21 Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,
fordi der var flertal for det i retten,
22 så gid min arm blev brækket af
og min skulder vredet af led.
23 Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom
og straffen fra hans umådelige magt.
24 Har jeg måske sat min lid til mit guld
og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?
25 Har jeg bygget min glæde på min velstand
i stedet for at bygge på Guds omsorg?
26 Har jeg kigget på det strålende sollys
og den fortryllende månes glans,
27 så jeg begyndte at tilbede naturen
i stedet for at tilbede Gud?
28 Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,
og den slags synder skal straffes hårdt.
29 Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,
når mine fjender blev ramt af ulykker?
30 Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,
for det ville være syndigt og ondt.
31 Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,
at jeg nægtede den sultne mad?
32 Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,
men været gæstfri mod alle og enhver.
33 Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd
eller gået rundt med en dårlig samvittighed,
34 fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,
og ikke kunne udholde tanken om deres dom?
35 Jeg ville ønske min sag kom for retten,
så den Almægtige kunne afsige sin dom.[b]
38 Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,
så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?
39 Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,
så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?
40 Lad min mark give tidsler i stedet for hvede
og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.
Nu har jeg afsluttet mit forsvar,
men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.
36 Så ville jeg frimodigt møde op i retten
og høre på anklagen med fuld opmærksomhed.
37 Jeg ville aflægge regnskab for alle mine handlinger
og forsvare mig selv med værdighed.”
Her slutter Jobs forsvarstale.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.