Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Chronological

Read the Bible in the chronological order in which its stories and events occurred.
Duration: 365 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Job 24-28

24 Hvorfor dømmer Gud ikke de skyldige?
    Hvorfor redder han ikke de uskyldige?
De onde flytter markskel
    og har stjålne fåreflokke på græs.
De fører forældreløses æsler bort
    og tager enkens eneste trækdyr i pant.
De tramper på de svages rettigheder
    og tvinger dem bort fra deres ejendom.
De stakkels mennesker må vandre rundt
    som vildæsler i ørkenen,
altid på jagt efter lidt mad,
    så deres børn kan få noget at spise.
De samler det spildte korn på de riges marker
    og leder efter nedfaldne druer i vingårdene.
Om natten ligger de og ryster af kulde,
    fordi de hverken har tøj eller tæpper.
Gennemblødt af byger i bjergene
    søger de ly mellem klipperne.
Faderløse børn rives fra moderens bryst,
    den fattiges børn kræves i pant for hans gæld.
10 De går halvnøgne omkring, mens de arbejder
    de bærer neg for andre, men er altid sultne.
11 De må presse oliven og druer,
    men får ikke lov til at slukke deres tørst.
12 Inde fra byen høres de døendes skrig,
    de sårede råber om hjælp,
        men Gud straffer ikke de skyldige.

13 De onde er fjender af lyset,
    de kender ikke Gud
        og adlyder ikke hans bud.
14 Mordere står op inden daggry,
    slår hjælpeløse mennesker ihjel.
        De arbejder i ly af mørket.

15 Ægteskabsbrydere venter, til det er mørkt,
    for så kan de undgå at blive set.
        De skjuler deres ansigt bag en maske.
16 Tyve begår indbrud om natten,
    men om dagen holder de sig inden døre.
        De bryder sig ikke om at være i lyset.
17 For dem alle er natten deres arbejdsdag
    og mørket deres forbundsfælle.

18 Men til sidst forsvinder de som skummet i brændingen,
    deres vingårde og marker ligger øde hen.
19 Som varmen får sneen til at smelte,
    og tørken får vandet til at fordampe,
        sådan opsluges de onde af døden.
20 De glemmes af alle, selv deres egen mor,
    de ædes op af orme og forsvinder.
Som et træ til sidst falder om,
    vil ondskaben til sidst brydes ned.
21 De mishandler enker og barnløse kvinder,
    der hverken har mænd eller sønner til at forsvare sig.
22 Gud vil straffe dem på trods af deres magt,
    selv om de har succes, har de ingen sikkerhed i livet.
23 Gud lader dem leve en tid i fred,
    men han holder øje med dem.
24 Det går dem godt et stykke tid, men så er de færdige,
    som alle andre må de ned med nakken til sidst.
De skæres ned som kornet
    og visner som græsset.

25 Vil I påstå, at jeg ikke taler sandt?
    Er der nogen, der vil modsige mig?”

Bildads tredje tale til Job

25 Hertil svarede Bildad:

„Gud har al magt og autoritet.
    I himlen hersker der fred.
Hvem kan tælle himlens hære?
    Hvem står udenfor hans rækkevidde?
Hvordan kan nogen hævde sin uskyld overfor Gud?
    Hvordan kan et menneske påstå at være uden synd?
Selv månen er ikke pletfri,
    og stjernerne er ikke uden fejl.
Hvad så med et ubetydeligt menneske som dig?
    Hvordan kan du hævde at være uden skyld?”

Jobs niende tale: Et svar til Bildad

26 Job svarede på følgende måde:

„Hvor har du været til megen hjælp,
    trøstet og støttet mig arme stakkel!
Du har virkelig åbenbaret din store visdom
    og forklaret det hele for den tåbe, jeg er!
Hvordan har du fået din vældige visdom?
    Hvorfra kommer alle de kloge ord?

De dødes ånder skælver af frygt
    i deres opholdssted under havet.
Dødsriget ligger åbent for Gud,
    intet dernede er skjult for ham.

Gud udspændte himmelbuen over horisonten,
    hængte jordkloden op i det tomme rum.
Vandet binder han i de mørke skyer,
    de bryder ikke sammen under vægten.
Han skjuler fuldmånen bag sine skyer,
    breder et slør ud over den.
10 Han markerer horisonten, hvor havet ender,
    og stedet, hvor dagen bryder frem af natten.
11 Himlens søjler ryster og bæver,
    de vakler, når han viser sin vrede.
12 Med sin magt bragte han havet til ro,
    da han i sin visdom knuste Rahab.[a]
13 Ved et pust fra ham klarede himlen op,
    han gennemborede den flygtende slange.
14 Det er kun små eksempler på hans styrke,
    et svagt ekko af hans almagt,
        for hvem kan fatte hans fulde styrke?”

Job hævder fortsat sin uskyld

27 Job fortsatte:

„Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud,
    som har gjort mig uret og forbitret mit liv,
at så længe jeg lever her på jorden,
    så længe jeg endnu trækker vejret,
skal intet ondt ord komme over mine læber,
    ingen løgn skal udgå fra min mund!
Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger,
    til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.
Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved.
    Min samvittighed er ren, og det har den altid været.

De gudløse straffes

Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er,
    mine modstandere dele skæbne med de onde.
Hvad håb er der for de onde,
    når Gud gør ende på deres liv?
Mon Gud hører deres skrig,
    når de råber om hjælp?
10 De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige,
    de kommer ikke dagligt til ham i bøn.
11 Lad mig fortælle jer om Guds kraft
    og indvi jer i den Almægtiges tanker.
12 Ja, egentlig burde I vide det i forvejen,
    men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?
13 Hør her hvilken skæbne, der venter de onde,
    hvilken straf de får fra den Almægtige:
14 Uanset hvor mange børn, de har,
    vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.
15 De overlevende bliver bragt i graven af sygdom,
    end ikke deres enker vil begræde dem.
16 Selv om de gudløse kan have penge som skidt
    og kostbare klæder i kassevis,
17 bliver det de retskafne, som overtager rigdommen,
    de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.
18 De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv,
    som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.
19 De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen,
    og vågne ludfattige om morgenen.
20 Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler,
    ulykken kommer over dem som en hvirvelvind.
21 De mister alt, hvad de ejer,
    som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.
22 Ulykken jager dem som en orkan,
    mens de kæmper for ikke at blive knust.
23 Den slår kløerne i dem
    og blæser dem langt bort fra deres hjem.

Menneskets viden og materielle ressourcer

28 Guld og sølv finder man i jorden,
    og mennesker forstår at rense det for urenheder.
Malm hentes op fra jordens dybder,
    man smelter det og frembringer jern og kobber.
Folk udforsker jordens indre,
    de leder med lys og lygte
        for at nå frem til den dyrebare malm.
Fjernt fra alle byer og alfarvej
    graver de dybe skakter i jorden
        og svinger frem og tilbage i rebene.
På jordens overflade dyrker man korn,
    mens man uddrager skatte fra dens indre.
Mennesker har lært at finde ædelsten
    og udvinde guldstøv fra klippegrunden,
skatte, som er skjult selv for falkens blik,
    gemt væk udenfor rovfuglenes rækkevidde.
De findes på steder, hvor ingen rovdyr kommer,
    hvor selv dyrenes konge aldrig sætter sin fod.
Mennesker hugger sig vej gennem klipper af flint
    og underminerer et bjerg, så det falder.
10 I klipperne hugger man gange
    og finder mange slags kostbarheder.
11 Mennesker udforsker de underjordiske kilder
    og bringer skjulte skatte frem i lyset.

Visdommen er sværere at finde

12 Men hvor finder mennesker visdom?
    Hvor går man hen og graver klogskab frem?
13 Ingen kender vejen til visdommens kilde,
    for den findes ikke i de levendes land.
14 Afgrunden hvisker: ‚Den er ikke her!’
    Havdybet bruser: ‚Heller ikke hos mig!’
15 Visdom kan ej købes for det fineste guld,
    dens værdi kan ikke afvejes i sølv.
16 Den kan ikke betales med guld fra Ofir,
    med de dyreste smykkesten eller safirer.
17 Man kan ikke bytte sig til den for skåle af guld
    eller for det fineste krystal.
18 Visdom er mere værd end flotte koraller
    og kostbare perler.
19 Topas fra Nubien er ikke nok,
    det ædleste guld hjælper ingenting.
20 Hvor kommer visdommen fra?
    Hvor er klogskabens hjemsted?
21 Den er skjult for både dyr og mennesker,
    selv himlens fugle kan ikke få øje på den.
22 Døden og dødsriget siger:
    ‚Vi har hørt et rygte om, hvor den findes.’
23 Men kun Gud kender vejen derhen,
    han alene ved, hvor den findes,
24 for han skuer ud over jorden,
    han ser alt, hvad der sker under himlen.
25 Han satte grænser for vindens styrke
    og afmålte mængden af vand i havet.
26 Han fastsatte de naturlove,
    der styrer regnen og tordenvejret.
27 Derefter så han på visdommen
    og undersøgte den nøje.
Han vurderede den omhyggeligt
    og fastsatte dens værdi.
28 Til sidst sagde han til mennesket:
    ‚Hør godt efter!
Visdom er at have ærefrygt for Herren.
    Klogskab er at tage afstand fra det onde.’ ”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.