Chronological
Gud svarer ikke de hovmodige
35 Elihu fortsatte:
2 „Job, er det rigtigt af dig at sige,
at du har ret, og at Gud har uret?
3 Du spørger: ‚Hvad gavner det at leve retskaffent,
hvis man alligevel skal lide?
Hvorfor skal jeg straffes som en anden synder?’
4 Hør efter, så skal jeg give dig mit svar,
og dine venner må også gerne lytte med.
5 Se på himlen højt over dit hoved,
på skyerne, som overgår din forstand.
6 Selv om du synder nok så mange gange,
mon der går skår af Guds almagt for det?
7 Tror du, det er Gud, du gør en tjeneste
ved at leve et retskaffent liv?
8 Nej, når du synder, går det ud over dig selv,
og når du gør noget godt, gavner det andre.
9 Folk himler op om voldshandlinger,
råber om hjælp, når tyranner undertrykker dem.
10 Men ingen siger: ‚Hvor er Gud vores Skaber,
han som får lovsang til at lyde i natten,
11 som har gjort os klogere end dyrene
og visere end fuglene?’
12 Og hvis folk endelig råber til Gud om hjælp,
svarer han dem ikke på grund af deres hovmod,
13 for Gud lytter ikke til de indbildskes ord,
den Almægtige ænser dem ikke.
14 Forvent ikke, at Gud svarer,
når du påstår, at han ikke er der,
eller hvis du siger, at du har forelagt ham sagen,
og nu er det hans tur til at komme med et udspil.
15 Forvent heller ikke svar,
når du påstår, at han ikke straffer de skyldige,
og at han er ligeglad med ondskaben i verden.
16 Job, det er grunden til, at Gud ikke svarer dig.
Du bruger masser af ord, men mangler indsigt.”
Gud er almægtig, men parat til at tilgive
36 Elihu fortsatte:
2 „Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu,
for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.
3 Min Skaber er retfærdig og har altid ret.
Det har jeg oplevet gang på gang.
4 Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed,
og jeg ved, hvad jeg taler om.
5 Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham.
Han er almægtig og altid til at stole på.
6 Han lader ikke den onde være ustraffet,
men hjælper de svage til at få deres ret.
7 Gud beskytter de retskafne
og giver dem ære og magt.
8 Men skulle de blive ramt af ulykker
og blive lagt i lidelsens lænker,
9 så fortæller han dem, hvad de har gjort galt,
eller hvordan de har været hovmodige.
10 Det gør han for at retlede dem,
og han siger, de skal vende sig fra det onde.
11 Hvis de hører efter og adlyder ham,
så velsigner han dem resten af livet.
12 Men hvis de nægter at lytte til ham,
så dør de uden at have forstået hvorfor.
13 Gudløse mennesker bliver bitre.
Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.
14 De dør i deres bedste alder
efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.
15 De hjælpeløses svaghed bliver deres redning.
Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.
16 Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser,
at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng
og dække dit bord med udsøgte retter.
17 Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes.
Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.
18 Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud.
Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.[a]
19 Har du magt til at frelse dig selv?
Mon din råben er nok til at redde dig?
20 Lad være at længes efter dødens mørke,
tænk ikke på at blive rykket bort.
21 Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed,
som du foretrækker frem for at bære din lidelse.
22 Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet.
Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?
23 Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre?
Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?
24 Lovpris ham hellere for hans skaberværk,
som mange har gjort med sang.
25 Alle mennesker har set hans storhed,
selv om det kun er på afstand.
26 Gud er større, end vi kan begribe,
hans eksistens kan ikke måles i år.
27 Han får vandet til at fordampe
og omdanner dampen til regn,
28 der falder ned i byger fra skyerne
og gavner menneskene på jorden.
29 Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes,
og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager?
30 Se, han sender lyn i alle retninger
og dækker havbunden med vand.
31 Med lynene dømmer han folkene,
og med regnen giver han dem mad i mængde.
32 Han holder lynene i sine hænder
og befaler dem at ramme plet.
33 Tordenen melder hans komme,
selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
Guds uendelige storhed
37 Det får mit hjerte til at banke voldsomt,
det hopper næsten helt op i halsen.
2 Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,
når hans tordenrøst ruller hen over os.
3 Lynene glimter hen over himlen
og rækker helt til jordens ende.
4 Derefter kommer tordenskraldet,
hans majestætiske, tordnende røst.
Han sparer ikke på lynene,
når han lader sin røst høre.
5 Guds storslåede stemme høres i bulderet,
han gør store og ufattelige ting.
6 Han befaler sneen at falde på jorden
og sender regnskyl i tykke tove.
7 Folk må standse op midt i deres arbejde
og anerkende Guds vældige magt.
8 Dyrene søger i skjul,
de bliver i deres huler.
9 Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus
og kommer med kulde fra nord.
10 Gud ånder på vandet,
så overfladen fryser til is.
11 Han fylder skyerne med vand,
og fra dem udspringer hans lyn.
12 Skyerne farer frem og tilbage,
de bevæger sig efter hans vilje.
De udfører hans befalinger
ud over den vide jord,
13 hvad enten lynet kommer for at straffe,
eller regnen kommer for at velsigne.
14 Tænk dig om et øjeblik, Job,
læg mærke til Guds forunderlige gerninger.
15 Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,
hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?
16 Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?
Det er den Almægtiges underværker.
17 Du, som lider under den brændende sol,
når søndenvinden bringer en hedebølge,
18 var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,
så den skinner som et spejl af blankt metal?
19 Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,
for vi andre ved jo ingenting!
20 Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?
Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?
21 Når vinden har blæst skyerne væk,
og solen kommer frem i al sin skarphed,
kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.
22 Mod nord kan man se et gyldent skær,
men Guds herlighed er langt mere strålende.
23 Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
og han kan umuligt være uretfærdig.
24 Derfor har mennesker ærefrygt for ham,
men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.