Chronological
Jobs anden tale: Et svar til Elifaz
6 Hertil svarede Job:
2 „Hvis min frustration kunne måles,
hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,
3 da ville den være tungere end sandet på stranden.
Det er grunden til min bitterhed.
4 Den Almægtiges pile har ramt mig,
giften trænger ind i mit indre,
jeg føler mig omringet af en mægtig hær.
5 Brøler en ko, når krybben er fuld?
Skryder et æsel, når græsset er grønt?
6 Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,
og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.
7 Jeg får kvalme af at høre på dem,
har ikke appetit på mere af den slags.
8 Gid Gud ville høre min bøn
og give mig det, jeg længes efter!
9 Det eneste, jeg ønsker, er at dø,
at han skærer min livstråd over.
10 Jeg har kun én trøst i mine pinsler:
Jeg har altid troet på Guds ord.
11 Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,
jeg ser ingen mening med livet længere.
12 Min krop er ikke lavet af bronze,
jeg er ikke så hård som en sten.
13 Nej, der er intet at stille op,
jeg har mistet min livskraft og styrke.
14 Den, der er hård imod en fortvivlet ven,
har ingen respekt for den almægtige Gud.
15 Mine venner har svigtet mig,
de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.
16 Om foråret er den fuld af is,
og smeltevandet får den til at svulme.
17 Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,
dens vand er sporløst forsvundet.
18 En karavane satser på at finde en oase,
men går til af tørst, hvis den er tørret ud.
19 Karavaner fra Tema spejder efter vand,
rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,
20 men når de kommer derhen, skuffes de,
alle deres forhåbninger var forgæves.
21 Sådan har I skuffet mig nu.
I vender jer fra mig i afsky.
22 Har jeg bedt jer om at komme med gaver
eller dele jeres rigdomme med mig?
23 Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd
eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?
24 Hvis I giver mig et fornuftigt svar,
skal jeg nok høre efter.
Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,
lytter jeg gerne til jer.
25 Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,
men jeres udgydelser gavner mig intet.
26 Måske er mit ordvalg kritisabelt,
men tænk dog på, hvor desperat jeg er!
27 I ville udnytte et forældreløst barn
eller sælge jeres venner som slaver.
28 Prøv at se på mig!
Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?
29 Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig,
når jeg intet forkert har gjort?
30 Aldrig er en løgn kommet over mine læber.
Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”
Jobs spørgsmål til Gud
7 „Det er hårdt at være menneske,
at slide som en slave dagen lang.
2 Men en slave kan se frem til, at dagen får ende,
en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.
3 Men jeg belønnes med elendighed,
smertefulde nætter i massevis.
4 Når jeg går til ro, tænker jeg:
‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’
Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,
jeg finder ingen ro før daggry.
5 Min krop er dækket af ækle sår,
min hud er betændt og væsker.
6 Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,
dagene går uden håb om en ændring.
7 Mit liv er som et vindpust,
aldrig mere får jeg lykken at se.
8 Snart vil mit liv være slut,
jeg forsvinder fra jordens overflade.
9 Når mennesker når til livets afslutning,
er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10 De er borte for evigt, ses ikke mere,
vender aldrig tilbage til deres hjem.
11 Derfor kan jeg ikke bare tie stille,
for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,
bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12 Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,
siden du har lukket mig inde i et bur?
13 Når jeg lægger mig til at sove
for at glemme mine smerter en stund,
14 skræmmer du mig med syner,
med onde drømme og mareridt.
15 Jeg foretrækker at blive kvalt,
jeg vil hellere dø end være i evig pine.
16 Jeg kan ikke holde livet ud længere!
Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!
17 Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig,
hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?
18 Hvorfor plager du mig hver morgen,
udfordrer min tålmodighed dagen lang?
19 Hvorfor ikke bare ignorere mig,
lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?
20 Selv om jeg skulle have syndet,
går der vel ikke skår af din almagt for det?
Du holder jo øje med hele verdens befolkning.
Hvorfor er jeg blevet skydeskive?
Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?
21 Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld
og lukker øjnene for mine fejltrin?
Snart ligger jeg i min grav,
leder du efter mig, er jeg borte.”
Bildads første tale til Job
8 Da sagde Bildad til Job:
2 „Hvor længe bliver du ved med at rase?
Din tale buldrer som et tordenvejr.
3 Tror du, Gud afsiger en uretfærdig dom?
Kan den almægtige Gud tage fejl?
4 Dine børn må have syndet imod ham,
siden han straffede dem med døden.
5 Hvorfor ikke søge Gud
og bede den Almægtige om nåde?
6 Hvis du virkelig er uskyldig og oprigtig,
skal han nok træde til og give dig oprejsning.
7 Han giver dig så meget fremgang og rigdom,
at det, du før havde, er for intet at regne.
8 Ved du ikke, hvad der skete med vores forfædre?
Tag ved lære af de tidligere generationer.
9 Vi ved så lidt, vi blev født i går,
vores liv er som en skygge, der glider forbi.
10 Mon ikke de gamles erfaring kan hjælpe
og give dig det svar, du af hjertet søger?
11 Kan sivene vokse, hvis sumpen tørrer ud?
Kan rørgræs klare sig, hvis vandet forsvinder?
12 Selv om de stod i blomst, ville de hurtigt visne,
de ville gå til, før de var klar til høst.
13 Sådan går det med dem, der glemmer Gud,
de gudløse mister alt håb.
14 Det, de satte deres lid til, falder sammen,
det er skrøbeligt som et spindelvæv.
15 De støtter sig til det, men det holder ikke,
de klamrer sig til det, men det falder til jorden.
16 De gudløse kan se ud som en frodig plante,
der breder sig ud til alle sider,
17 hvis rødder borer sig ned mellem stenene
og fæstner sig dybt nede i jorden.
18 Men når de rykkes op og kastes bort,
er der intet tilbage, ingen husker dem mere.
19 Det var alt, hvad de fik ud af livet.
Snart skyder andre op, hvor de stod.
20 Vi ved, at Gud ikke hjælper de gudløse,
og at han ikke støder de retskafne fra sig.
21 Derfor kan han give dig glæden tilbage,
han kan fylde din mund med latter igen.
22 Dine fjender vil stå skamfulde tilbage,
og de gudløse forsvinde for bestandigt.”
Jobs tredje tale: Et svar til Bildad
9 Job gav Bildad følgende svar:
2 „Du kan have ret i, hvad du siger,
for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.
3 Hvis man stævnede Gud for retten,
ville man aldrig klare frisag.
4 Hans visdom og magt er grænseløs.
Ingen slipper godt fra at trodse ham.
5 Han flytter bjerge så let som ingenting,
vælter dem omkuld i sin vrede.
6 Han rusker i jorden, så den skælver,
ryster i hele sin grundvold.
7 Han kan befale, at solen ikke skal stå op,
og at stjernerne skal indhylles i mørke.
8 Det var ham, der udspændte himmelbuen,
og han kan gå på havets bølger.
9 Han skabte Storebjørn og Orion,
Syvstjernen og Dyrekredsen.
10 Han udfører utrolige mirakler
og gør talløse undere.
11 Han bevæger sig lydløst og usynligt,
man hverken ser eller hører ham.
12 Han tager, hvad han vil have,
og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’
13 Gud holder ikke sin vrede tilbage,
ingen menneskelig magt kan standse ham.[a]
14 Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,
retfærdiggøre mig overfor ham?
15 Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,
kan jeg ikke gå i rette med ham.
Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.
16 Hvis jeg stævnede ham for retten,
mon han så ville høre på min klage?
17 Han har udløst en orkan over mig
og givet mig sår på sår uden grund.
18 Jeg har knap tid til at trække vejret,
før jeg oplever nye lidelser.
19 Ingen kan måle sig med ham i styrke.
Hvem har magt til at anklage ham i retten?
20 Selv om jeg måske var uskyldig,
ville min optræden i retten dømme mig.
21 Jeg mener, jeg er uskyldig,
men hvem tør bedømme sig selv?
Mit liv har ikke længere nogen værdi.
22 Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu.
Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
23 Når pisken pludselig slår til,
ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24 Når et land falder i en ond mands magt,
bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.
Hvis det ikke er Gud, der står bag,
hvem er det så?
25 Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,
de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26 De glider forbi som sivbåde,
som ørne, der haster efter bytte.
27 Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte,
tage smilet på og se glad ud.’
28 Ville det mon standse mine lidelser?
Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29 Hvis jeg allerede er dømt skyldig,
hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30 Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne
og skrubbede mine hænder med skurepulver,
31 ville du dog straks dyppe mig i mudder,
så mit tøj ville skamme sig over mig.
32 Du er jo ikke et menneske som jeg,
derfor kan vi ikke mødes i retten.
33 Var der dog bare en mellemmand,
der kunne skabe forsoning imellem os,
34 en der kunne fjerne Guds straf over mig,
så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
35 så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.
Men det kan jeg umuligt opnå alene.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.