Chronological

En ny begyndelse

8 ^1-2 Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. ³ Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, ⁴ gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. ⁵ Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

⁶ Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter åbnede han en luge ⁷ og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fløj omkring, indtil vandet var borte fra jorden. ⁸ Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde tørt land, ⁹ men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for højt, så den vendte tilbage til arken. Noa rakte hånden ud og tog duen ind igen.

¹⁰ Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, ¹¹ og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i næbbet. Så var Noa klar over, at jorden var ved at blive tør. ¹² En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.

¹³ På den første dag i den første måned i det år, Noa fyldte 601 år, fjernede han noget af arkens tag og så, at det meste af vandet var væk. ¹⁴ Men først to måneder senere var jorden tilstrækkelig tør, så de kunne gå ud.

¹⁵ Så sagde Gud til Noa: ¹⁶ „Gå ud af arken med din kone, dine sønner og deres koner ¹⁷ og tag alle fuglene og dyrene med dig, så de kan formere sig og sprede sig over jorden.” ¹⁸ Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine sønner og deres koner. ¹⁹ Og alle dyrene forlod arken parvis.

²⁰ Derpå byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene^[a] dyr og fugle til Herren. ²¹ Brændofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: „Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv på jorden. ²² Så længe jorden står, skal forår og efterår, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.”

Guds pagt med Noa

9 Gud velsignede Noa og hans sønner: „Formér jer og bliv mange!” sagde han. „Spred jer over jorden. ² Dyrene, fuglene og fiskene vil frygte for jer, fordi jeg har givet jer magt over dem. ³ Jeg har givet dem til jer, og I må gerne spise dem såvel som de grønne planter, jeg tidligere har givet jer. ⁴ Men fordi livet er i blodet, må I ikke spise kød, som stadig indeholder blod. ⁵ Menneskers livsblod vil jeg kræve hævn for. Ethvert dyr, som dræber et menneske, skal dø. ⁶ Ethvert menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende væsen, som er skabt i Guds billede. ⁷ Formér jer og få mange børn så jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.”

⁸ Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner: ⁹ „Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere ¹⁰ og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer: ¹¹ Jeg vil aldrig mere sende en oversvømmelse, som udsletter alt liv på landjorden. ¹² Og jeg vil give jer et synligt tegn på denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende væsener. ¹³ Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden. ¹⁴ Når jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne, ¹⁵ så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv. ¹⁶ Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden. ¹⁷ Regnbuen er tegnet på denne pagt.”

Noas tre sønner

^18-19 Noas tre sønner, som var med i arken, hed Sem, Kam og Jafet, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning. Det var Kam, der blev stamfar til kana’anæerne.

²⁰ Noa dyrkede jorden, og han var den første, der plantede en vingård. ²¹ En dag drak han af vinen og blev stærkt beruset, så han smed tøjet og lå nøgen inde i sit telt. ²² Kam kom ind og så sin far nøgen. Han gik straks ud og fortalte sine brødre det. ²³ Så tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik baglæns ind i teltet og tildækkede deres far. De vendte ryggen til, så de ikke så ham nøgen. ²⁴ Da Noa vågnede og blev ædru, hørte han, hvad hans yngste søn havde gjort. ²⁵ „Gud vil dømme Kana’an og hans efterkommere!” udbrød han. „Lad dem blive slaver for Sems og Jafets efterkommere. ²⁶ Må Herren, min Gud, velsigne Sems slægt, og må kana’anæerne trælle for dem. ²⁷ Må Gud give Jafets slægt meget land, må de trives som Sems slægt, og må kana’anæerne også trælle for dem.”

²⁸ Noa levede endnu 350 år efter oversvømmelsen. ²⁹ Han var 950 år gammel, da han døde.

Noas slægt

10 Efter oversvømmelsen fik Noas tre sønner, Sem, Kam og Jafet, selv sønner. Det følgende er en liste over disse sønner og deres efterkommere.

² Jafets sønner hed Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Meshek og Tiras. ³ Gomers sønner hed Ashkenaz, Rifat og Togarma. ⁴ Javans sønner hed Elisha, Tarshish, Kittim og Rodanim. ⁵ Fra Jafets efterkommere nedstammer de folkeslag, som bosatte sig i kystlandet og på øerne, hver med deres eget område og sprog.

⁶ Kams sønner hed Kush, Mitzrajim, Put og Kana’an,^{[b] 7} Kush fik sønnerne Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas sønner hed Saba og Dedan.

⁸ Kush havde også en efterkommer ved navn Nimrod. Han var en heltemodig kriger ⁹ og en enestående jæger. Det er fra ham, man har udtrykket: „En mægtig jæger som Nimrod.” ¹⁰ Nimrods rige bestod først af byerne Babel,^[c] Erek, Akkad og Kalne i landet Shinar. ¹¹ Senere erobrede han Assyrien, hvor han byggede byerne Nineve, Rehobot-Ir, Kala ¹² og Resen, som blev rigets hovedstad og ligger mellem Nineve og Kala.

¹³ Mitzrajim blev stamfar til luditterne, anamitterne, lehabitterne, naftuhitterne, ¹⁴ patrusitterne, kasluhitterne (som filistrene stammer fra) og kaftoritterne. ¹⁵ Kana’ans ældste søn hed Sidon og blev stamfar til sidonitterne. Han blev også stamfar til hittitterne, ¹⁶ jebusitterne, amoritterne, girgashitterne, ¹⁷ hivvitterne, arkitterne, sinitterne, ¹⁸ arvaditterne, zemaritterne og hamatitterne. ¹⁹ Kana’anæernes slægter bredte sig efterhånden, så deres grænser nåede fra Sidon i nord til Gerar og Gaza i syd—og østpå til Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim ved Lasha. ²⁰ Alle disse folk er Kams efterkommere, opregnet efter deres slægter, sprog og territorier.

²¹ Sem, der var storebror til Jafet,^[d] fik også en række sønner, og han blev gennem Eber stamfar til hebræerne. ²² Sems sønner var Elam, Ashur, Arpakshad, Lud og Aram. ²³ Arams sønner hed Utz, Hul, Geter og Mash. ²⁴ Arpakshad blev far til Shela, som blev far til Eber. ²⁵ Eber fik to sønner. Den første søn hed Peleg,^[e] for det var på hans tid, at jordens befolkning adskiltes i forskellige sproggrupper og spredtes ud over jorden. Den anden søn hed Joktan, ²⁶ og han blev far^[f] til Almodad, Shelef, Hazarmavet, Jera, ²⁷ Hadoram, Uzal, Dikla, ²⁸ Obal, Abimael, Saba, ²⁹ Ofir, Havila og Jobab. ³⁰ Joktans efterkommeres område strækker sig fra Mesha til Sefar i bjergene mod øst. ³¹ Disse folk er Sems efterkommere, opregnet efter deres slægter, sprog og territorier.

³² Alle disse etniske grupper nedstammer altså fra Noas sønner. Efter oversvømmelsen blev jorden befolket med disse folkeslag.

Menneskenes stolthed

11 I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. ² Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,^[g] hvor de slog sig ned. ³ De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel. ⁴ Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”

⁵ Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge. ⁶ „Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem. ⁷ Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”

⁸ På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. ⁹ Man kaldte den påbegyndte by for Babel,^[h] for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.

Slægtslinien fra Sem til Abram

¹⁰ Det følgende er en liste over Sems efterkommere ned til Abram. To år efter oversvømmelsen—da Sem var 100 år—fik han en søn, som fik navnet Arpakshad. ¹¹ Derefter levede Sem endnu 500 år og fik andre sønner og døtre. ¹² Arpakshad var 35 år, da han fik sønnen Shela. ¹³ Derefter levede Arpakshad endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. ¹⁴ Shela var 30 år, da han fik sønnen Eber. ¹⁵ Derefter levede Shela endnu 403 år og fik andre sønner og døtre. ¹⁶ Eber var 34 år, da han fik sønnen Peleg. ¹⁷ Derefter levede Eber endnu 430 år og fik andre sønner og døtre. ¹⁸ Peleg var 30 år, da han fik sønnen Reu. ¹⁹ Derefter levede Peleg endnu 209 år og fik andre sønner og døtre. ²⁰ Reu var 32 år, da han fik sønnen Zerug. ²¹ Derefter levede Reu endnu 207 år og fik andre sønner og døtre. ²² Zerug var 30 år, da han fik sønnen Nakor. ²³ Derefter levede Zerug endnu 200 år og fik andre sønner og døtre. ²⁴ Nakor var 29 år, da han fik sønnen Tera. ²⁵ Derefter levede Nakor endnu 119 år og fik andre sønner og døtre. ²⁶ Tera var 70 år, før han fik sønnerne Abram, Nakor og Haran.^[i]

Teras slægt

²⁷ Det følgende er en liste over Teras efterkommere. Tera var far til Abram, Nakor og Haran. Haran fik en søn, der blev kaldt Lot, ²⁸ men døde ellers forholdsvis ung på sin fødeegn ved den kaldæiske by Ur. (Hans far, Tera, var stadig i live på det tidspunkt.)

²⁹ Abram giftede sig med Saraj, og Nakor giftede sig med sin niece Milka, en datter af Haran og søster til Jiska. ³⁰ Saraj kunne ikke få børn. ³¹ Tera tog sin søn Abram, sin svigerdatter Saraj og sit barnebarn Lot med sig og forlod sin hjemby Ur for at drage til Kana’ans land. Men da de kom til byen Karan, slog de sig ned der. ³² Tera blev 205 år gammel og døde i Karan.