Old/New Testament
Davids sejrssang(A)
18 Til korlederen: En sang af Herrens tjener, David. Han sang den til Herren i anledning af, at Herren havde reddet ham fra Saul og alle hans øvrige fjender.
2 Jeg elsker Herren,
han er min redning.
3 Herren er min Klippeborg
og min Beskytter.
Han er mit Skjul,
hos ham søger jeg tilflugt.
Han er mit Skjold,
min Frelse og min Fæstning.
4 Jeg kalder på Herren, den Højlovede,
og frelses fra mine fjender.
5 Dødens reb omsluttede mig,
undergangens bølger væltede ind over mig,
6 dødsriget strammede sit greb om mig,
jeg sad fast i dødens fælde.
7 I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,
jeg bad til Gud om hjælp.
Han hørte mig fra sin helligdom,
mit skrig nåede frem til hans ører.
8 Da rystede jorden og skælvede,
bjergenes grundvolde bævede,
for Herrens vrede var blusset op.
9 Røg væltede ud af hans næsebor,
fortærende ild skød ud af hans mund,
glødende kul sprang frem fra ham.
10 Han skubbede himlens forhæng til side
og trådte ud på de mørke stormskyer.
11 Han steg op på en kerub og fløj,
fór frem på vindens vinger.
12 Han hyllede sig i mørke,
omgav sig med sorte tordenskyer.
13 Lynene glimtede foran ham,
og haglene faldt fra skyerne.
14 Herren tordnede fra himlen,
den højeste Gud lod sin røst høre.
15 Han skød sine pile,
sendte fjenderne på flugt.
Han sendte sine lyn af sted,
så fjenderne spredtes for alle vinde.
16 Herren fnyste i sin harme,
så Jordens vande blev pisket op,
og havets bund kom til syne.
17 Fra det høje rakte han hånden ud,
trak mig op af det dybe vand.
18 Han frelste mig fra mine fjender,
de hadede mig og var mig for stærke.
19 Da jeg var svag, overfaldt de mig,
men Herren holdt mig fast
20 og førte mig i sikkerhed.
Han frelste mig, fordi han elsker mig.
21 Herren belønnede mig for mit retsind,
tog hensyn til min uskyld,
22 for jeg har holdt mig til hans veje.
Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.
23 Altid har jeg hans bud i tanke,
aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.
24 Jeg har adlydt ham til punkt og prikke
og holdt mig borte fra synden.
25 Herren har belønnet mig for min retfærd,
han kender min pletfri levevis.
26 Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,
retskaffen overfor de retskafne.
27 Du handler uskyldsrent med de uskyldige,
men er snu mod de snedige.
28 Du ophøjer de ydmyge,
men ydmyger de hovmodige.
29 Herre, du er mit lys og mit håb,
du tænder dit lys i mørket.
30 Ved din hjælp kan jeg springe over mure
og forcere enhver forhindring.
31 Guds veje er fuldkomne,
hans løfter er sande.
Han er et skjold for dem,
der søger ly hos ham.
32 Hvor findes der en gud som Herren?
Hvor findes en klippe som ham?
33 Han giver mig styrke,
han jævner vejen foran mig.
34 Han gør mine skridt sikre som hjortens,
han giver mig fodfæste på bjergene.
35 Han træner mine arme til kamp,
så jeg kan spænde kobberbuen.
36 Herre, du giver mig din frelse som et skjold,
du støtter mig med din højre hånd,
din hjælp giver mig styrke.
37 Du udjævner stien foran mig,
så jeg ikke snubler og falder.
38 Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,
jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.
39 Jeg slog dem ned, så de ikke kunne rejse sig,
de ligger faldne ved mine fødder.
40 Du gav mig styrke til kampen,
du tvang mine modstandere i knæ,
41 du slog mine fjender på flugt,
jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.
42 De råbte om hjælp,
men ingen kom til undsætning.
De råbte til dig, Herre,
men du ville ikke høre.
43 Jeg knuste dem til støv, som hvirvler i vinden,
jeg trådte dem ned som snavs på gaden.
44 Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,
gav mig sejr over fremmede folkeslag,
som nu er blevet mig underlagt.
45 Straks de hørte min røst, adlød de.
De kom krybende hen til mig.
46 De tabte fuldstændig modet,
kom skælvende frem fra deres skjul.
47 Herren lever!
Lovet være min redningsmand.
Ære være min Gud, som frelste mig,
48 den Gud, som besejrede mine fjender,
som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.
49 Herre, du reddede mig fra mine fjender.
Du førte mig i sikkerhed,
og frelste mig fra voldens mænd.
50 Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.
Jeg vil synge om din storhed.
51 Du giver din konge en mægtig sejr,
du viser nåde mod din salvede konge,
mod mig og mine efterkommere til evig tid.
Skaberværkets vidnesbyrd
19 Til korlederen: En sang af David.
2 Himlen vidner om Guds herlighed,
universet udtrykker hans underfulde skaberkraft.
3 Dag efter dag forkynder solen Guds storhed.
Nat efter nat vidner stjernerne derom.
4 Skaberværket taler ikke,
der er ingen stemme at høre.
5 Og dog når budskabet til jordens ende,
det kan ses overalt i verden.
Solen fik sit hjemsted på himlen,
6 strålende som en brudgom bryder den frem,
gennemløber sin bane med udholdenhed og glæde.
7 Den ene horisont er dens udgangspunkt,
ved den anden når den sit mål.
Intet undgår dens brændende varme.
Herrens lov
8 Herrens lov er fuldkommen, giver sjælen styrke.
Hans befalinger er troværdige, gør selv en tåbe vis.
9 Herrens anvisninger er gode, giver hjertet glæde.
Hans forordninger er fuldkomne, giver indsigt og forstand.
10 Herrens ord er sande, står fast for altid.
Hans vedtægter er gode og værd at følge.
11 De er mere værd end guld, ja selv det pureste guld,
sødere end frisk honning, der drypper fra bikagen.
12 Dine tjenere bliver vejledt gennem dem,
de, der adlyder dem, bliver rigt belønnet.
Hjælp imod synd
13 Herre, hvem kan se sine egne fejl?
Straf mig ikke for ubevidste synder.
14 Bevar mig fra at synde med vilje,
lad ikke mit begær få magten over mig.
Da kan jeg stå uden skyld for dit ansigt
og skal ikke dømmes for oprør imod dig.
15 Gid alt, hvad jeg siger med min mund,
og alt, hvad jeg tænker i mit hjerte,
er noget, du kan acceptere.
Herre, du er den, der beskytter og udfrier mig.
17 Fra Milet sendte han bud efter lederne fra menigheden i Efesos. 18 Da de var kommet, sagde han til dem: „I ved, hvordan jeg i al den tid, jeg var hos jer, lige fra den første dag jeg satte mine ben i provinsen Asien, 19 til stadighed har tjent Herren i al ydmyghed og med tårer under de forfølgelser, jeg har måttet gennemgå på grund af jødernes sammensværgelser imod mig. 20 Jeg har aldrig holdt mig tilbage fra både offentligt og i hjemmene at forkynde og undervise jer om alt det, som kunne være jer til hjælp. 21 Jeg har forkyndt det samme budskab for jøder og for grækere om at tage afstand fra det onde og komme til Gud og om at tro på Jesus, vores Herre.
22 Nu er jeg på vej til Jerusalem. Jeg tager derhen i lydighed mod Helligånden uden at vide, hvad der skal ske mig der. 23 Dog ved jeg, at Helligånden i den ene by efter den anden gentager for mig, at lidelse og fængsel venter mig forude. 24 Men jeg regner ikke mit eget liv for noget, når blot jeg kan fuldføre den gerning, som Herren Jesus har givet mig, nemlig at forkynde det gode budskab om Guds nåde.
25 Jeg ved, at ingen af jer, som jeg har været sammen med og undervist om Guds rige, kommer til at se mig igen. 26 Derfor er det mig i dag magtpåliggende at sige til jer, at det ikke er mit ansvar, hvis nogen af jer forspilder jeres liv, 27 for jeg har ikke undladt at forkynde jer alt, hvad der er Guds vilje. 28 Tag derfor vare på jer selv og på de mennesker, som Helligånden har sat jer som ledere for. Vær hyrder for Herrens menighed,[a] som han købte med sit eget blod. 29 Jeg ved, at når jeg er borte, vil falske lærere dukke op iblandt jer som ulve, og de vil angribe menigheden uden barmhjertighed. 30 Endog mænd fra jeres egen kreds vil være parate til at fordreje sandheden for at hverve tilhængere. 31 Vær derfor på vagt! Og husk på, hvordan jeg på grund af min omsorg for jer blev ved med at vejlede hver enkelt af jer dag og nat i tre år. 32 Nu overgiver jeg jer til Gud og til budskabet om hans nåde, som kan styrke jer og give jer del i alt det, som Gud har til sine børn.
33 Jeg har aldrig stræbt efter at eje guld eller sølv eller dyrt tøj. 34 I har selv set, hvordan jeg med egne hænder har arbejdet, ikke blot for at klare mig selv, men også for at kunne sørge for dem, der fulgtes med mig. 35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi bør huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: ‚Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage!’ ”
36 Efter at have sagt det knælede han ned og bad sammen med dem. 37 Derefter omfavnede de ham til afsked, og de brast alle i gråd. 38 Det, der smertede dem mest, var, at han havde sagt, at de aldrig ville få ham at se igen. Så fulgte de ham ned til skibet.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.