Old/New Testament
Zofars anden tale til Job
20 Derefter tog Zofar til genmæle:
2 „Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,
for det, du siger, er oprørende.
3 Det er nemt nok at anklage os,
men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4 Ved du ikke, at fra tidernes morgen,
så længe der har været mennesker til,
5 har de gudløses triumf været kort,
og deres glæde kun varet et øjeblik?
6 Selv om deres selvglæde når til himlen,
og de går med næsen i sky,
7 bliver de kastet bort som affald,
og deres venner spørger, hvor de blev af.
8 De forsvinder som en drøm, når man vågner,
fordufter, som var det hele et synsbedrag.
9 Deres venner ser dem ikke mere,
aldrig vender de tilbage til deres hjemby.
10 Børnene må levere tilbage, hvad deres fædre har stjålet,
for de svage skal have det igen, som blev taget fra dem.
11 De gudløse dør og bliver lagt i graven,
selv om de stadig var unge og stærke.
12 De elsker smagen af synd,
nyder den i fulde drag,
13 lader den smelte langsomt på tungen,
synker den med stort velbehag.
14 Men i maven giver den voldsomme smerter,
som var det slangegift, de havde slugt.
15 Gud sørger for, at de kaster den op,
den velstand de guffede i sig, kommer op igen.
16 Men giften har gjort sin virkning,
de går til som bidt af en slange.
17 De kan ikke længere skumme fløden
eller nyde en overflod af honning.
18 De må aflevere deres uretmæssige bytte,
får ikke glæde af det, de har ranet.
19 For de knuste ubarmhjertigt de hjælpeløse,
overtog huse, som ikke var deres.
20 Altid skrabede de til sig,
men intet af det får de gavn af.
21 De stjal, hvad de kunne få fat i,
men den slags rigdom varer ikke ved.
22 Midt i velstanden rammes de af ulykken,
katastroferne regner ned over dem.
23 Mens de sidder i fred og spiser,
rammes de af Guds vrede,
han lader slagene hagle ned over dem.
24 De prøver at flygte for sværdet,
men bliver ramt i ryggen af en pil.
25 Når de trækker pilen ud,
drypper spidsen af galde.
Dødens rædsler står malet i deres ansigter,
26 deres skatte ender i glemslens mørke.
Guds ild fortærer dem,
opbrænder alle deres ejendele.
27 Himlens magter straffer dem for deres synd,
jorden vidner imod dem.
28 Guds vrede regner ned over dem,
deres huse skylles væk af en flodbølge.
29 Sådan er de gudløses skæbne.
Det er Gud selv, der straffer dem.”
Jobs syvende tale: Et svar til Zofar
21 Job gav ham følgende svar:
2 „Den eneste trøst, I kan give mig,
er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.
3 Gid I ville finde jer i at høre på mig.
Bagefter kan I altid håne mig igen!
4 Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.
Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?
5 Prøv engang at se på mig!
Er det ikke et chokerende syn?
6 Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,
så jeg ryster over hele kroppen.
7 Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?
Hvorfor lever de længe og bliver rige?
8 De ser deres børn vokse op og etablere sig,
de kan glæde sig over samværet med familien.
9 De lever trygt i deres sikre hjem,
og Guds straf når dem ikke.
10 Deres tyre avler uden problemer,
deres køer aborterer ikke.
11 Deres småbørn løber frit omkring,
boltrer sig på marken som uskyldige lam.
12 De gudløse danser og synger og morer sig
til trommer, harper og fløjter.
13 De lever lykkeligt til deres dages ende
og får en nem og smertefri død,
14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,
vi vil ikke have noget med dig at gøre.’
15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’
‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.
16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.
Men sådan vil jeg ikke tænke.
17 De onde bliver sjældent ramt af ulykke,
de har ingen større problemer,
og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.
18 De er ikke som avner og strå,
der blæses bort af vinden.
19 ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I.
Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?
20 Lad dem selv opleve deres ulykke
og smage den Almægtiges vrede.
21 Når de først er døde, er det ikke deres sag,
hvad der sker med de efterladte.
22 Men hvem kan belære Gud?
Hvem kan dømme den højeste dommer?
23 Nogle mennesker dør på lykkens tinde,
helt trygge og ganske uden sorger.
24 Mad og drikke har de i overflod,
og de har altid været sunde og raske.
25 Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,
og de er helt opslugt af bitterhed.
26 Begge slags mennesker lægges i graven,
hvor de bliver ædt af de samme orme.
27 Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,
hvilke indvendinger I vil komme med.
28 I har hørt om nogle rige, gudløse folk,
som også blev ramt af ulykker.
29 Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,
hør, hvad de siger om deres erfaringer:
30 De gudløse skånes, når ulykken kommer,
de finder altid en udvej.
31 Ingen retsforfølger dem,
ingen tør kræve dem til regnskab.
32 Når de dør og føres til graven,
står der æresvagt ved gravstedet.
33 De har et stort begravelsesfølge
og bliver lagt til hvile i fred.
34 Jeres trøst er intet værd.
Jeres snak er ikke andet end bedrag.”
24 Dagen efter ankom de til Cæsarea. Kornelius ventede på ham og havde sammenkaldt sin familie og nærmeste venner. 25 Da Peter var nået hen til huset, kom Kornelius ud til ham, faldt på knæ foran ham og bøjede hovedet mod jorden i dyb ærbødighed. 26 Men Peter sagde til ham: „Rejs dig op! Jeg er bare et almindeligt menneske.”
27 Mens de fortsatte med at tale sammen, gik de ind i huset, og dér opdagede Peter, at en stor forsamling ventede på ham. 28 „I ved, at vi jøder ikke har lov til at have fællesskab med eller besøge ikke-jøder, for så bliver vi urene,” forklarede han. „Men Gud har vist mig, at jeg ikke må betragte noget menneske som urent eller uværdigt. 29 Derfor gik jeg med uden indvendinger, da der blev sendt bud efter mig. Men nu vil jeg så gerne vide, hvorfor jeg skulle komme.”
30 Kornelius svarede: „For nøjagtig tre dage siden[a] lige ved den her tid, klokken tre, var jeg ved at bede min sædvanlige eftermiddagsbøn her i mit hjem. Pludselig stod en mand i en skinnende hvid dragt foran mig. 31 Han sagde: ‚Kornelius, Gud har hørt din bøn, og han har lagt mærke til dine barmhjertighedsgerninger. 32 Nu skal du sende nogle mænd til Joppe for at hente Simon Peter, som bor hos garveren Simon nede ved stranden.’ 33 Jeg sendte derfor straks bud efter dig, og det var godt, du kom med det samme. Vi er alle samlet her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har befalet dig at sige til os.”
Kornelius med flere kommer til tro og modtager Helligånden
34 „Nu forstår jeg virkelig, at alle mennesker er lige for Gud,” begyndte Peter. 35 „Han accepterer alle, der ærer ham og handler efter hans vilje, uanset hvilket folk de tilhører. 36 Og det er det budskab, som Gud sendte til Israels folk, idet han forkyndte fred gennem Jesus, Messias: Han er Herre for alle folkeslag. 37 I ved, hvad der er sket i jødernes land, og at det hele startede i Galilæa, efter at Johannes begyndte at døbe. 38 I har hørt om nazaræeren Jesus, hvordan Gud udrustede ham med Helligånd og kraft. Han gik omkring og befriede alle, der lå under for Djævelens herredømme. Det kunne han gøre, fordi Gud var med ham. 39 Vi apostle er vidner om alt det, han gjorde ud over jødernes land, inklusive Jerusalem, hvor han til sidst blev henrettet på et kors. 40 Men Gud oprejste ham fra døden på den tredje dag og lod ham træde synligt frem. 41 Han blev ikke set af alle, men kun af os, som Gud i forvejen havde udpeget til at være vidner. Vi både spiste og drak sammen med ham, efter at han var genopstået fra de døde. 42 Han pålagde os at bevidne hans opstandelse og fortælle det jødiske folk, at det er Jesus og ingen anden, som Gud har indsat til at være dommer over både de levende og de døde. 43 Det er ham, alle profeterne har skrevet om. Han tilgiver mennesker deres synder, hvis bare de tror på ham.”
44 Mens Peter endnu talte, faldt Helligånden på alle dem, der lyttede. 45 De Jesus-troende jøder, der var kommet dertil sammen med Peter, var forbløffede over, at Helligåndens gave nu også var blevet givet til andre end jøderne, 46 men de kunne jo høre dem tale i tunger og prise Gud. 47 Da sagde Peter: „Er der noget i vejen for, at de mennesker her kan blive døbt, siden de har modtaget Helligåndens kraft, akkurat som vi gjorde?” 48 Så gav han besked om, at de skulle døbes til at tilhøre Jesus, Messias. Derefter bad de ham om at blive nogle dage hos dem.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.