Chronological

Herren vil forsvare Jerusalem

31 Ve jer, I, som rejser til Egypten efter hjælp, I, som sætter jeres lid til stridsvogne, heste og en sværm af ryttere i stedet for at søge hjælp hos Israels hellige Gud. ² I sin visdom sender han ulykke over sit folk. Han ombestemmer sig ikke, men rejser sig imod dem og deres gudløse forbundsfæller på grund af deres ondskab. ³ Egypterne er dødelige mennesker, ikke guder. Deres heste er af kød og blod, ikke ånd. Når Herren løfter sin hånd imod dem, snubler og falder de sammen med dem, de prøver at hjælpe. Så er det ude med dem alle.

⁴ Herren sagde til mig: „Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg vil kæmpe for Zions bjerg, som en løve kæmper for sit bytte. Lige meget hvor højt hyrderne råber og hvor meget de larmer for at skræmme løven væk, så flytter den sig ikke, men viser blot tænder. ⁵ Som fuglen, der svæver over sin rede for at beskytte den, sådan vil jeg beskytte og skærme Jerusalem. Jeg våger over byen og redder den.”

⁶ Israels folk, vend tilbage til den Gud, som I har været så utrolig oprørske imod. ⁷ Der kommer en dag, hvor I vil kassere de afguder af sølv og guld, som jeres syndige hænder har skabt. ⁸ Da vil assyrerne falde, men ikke for menneskers sværd. Gud vil selv nedkæmpe dem. De vil prøve at flygte, men de unge mænd bliver ført bort som slaver. ⁹ Hærchefen vil flygte i rædsel, officererne tage benene på nakken, når de får øje på Israels banner, siger Herren, for hans vredes ild brænder i Jerusalem.

Den retfærdige Konge

32 Der vil komme en retfærdig Konge, og hans ledere vil regere retfærdigt. ² De vil give læ for vinden og ly for regnen og være som en oase i ørkenen og en kølende skygge fra en vældig klippe i et trøstesløst land. ³ De, som har øjne at se med, skal få øjnene op for det. De, der har ører at høre med, skal fatte det. ⁴ De tankeløse bliver fornuftige, og de stammende taler klart og tydeligt. ⁵ Til den tid skal tåberne ikke regnes for gode ledere, og de rige bedragere ikke blive æret som magtfulde borgere. ⁶ Tåberne spreder jo løgne om Gud, lægger onde planer og handler imod Guds vilje. De giver ikke de sultende mad at spise eller de tørstende noget at drikke. ⁷ De rige bedrageres ondskab skal afsløres. Deres løgnagtige udnyttelse af forsvarsløse mennesker, som har retten på deres side, vil blive gennemskuet. ⁸ Men de gode ledere vil give gode råd og udføre ædle handlinger.

Den forestående ulykke

⁹ Hør efter, I sorgløse kvinder! Lyt til mig, I husmødre uden problemer! ¹⁰ Om et års tid får I noget at bekymre jer over, I ubekymrede. For vinhøsten slår fejl, og frugthøsten udebliver. ¹¹ I vil komme til at skælve af skræk, I sorgløse og magelige kvinder. Læg jeres fine tøj til side og klæd jer i sæk og aske. ¹² Slå jer for brystet i fortvivlelse over den skæbne, som vil overgå jeres frugtbare marker og bugnende frugthaver. ¹³ Jeres jord vil gro til med tjørn og tidsel. Jeres sorgløse hjem og glade byer vil blive ødelagt. ¹⁴ Byens fæstningsanlæg lægges i ruiner, og alle folk må flygte. Vildæsler, får og geder vil græsse ved ruinerne og de forladte vagttårne for evigt.

Håb for fremtiden

¹⁵ Men når Ånden fra Himlen udgydes over os, bliver ødemarken igen til frugthaver, og frugttræerne skal stå så tæt som i en skov. ¹⁶ Retfærdighed og ret skal blomstre i landet, ¹⁷ og fredens frugt vokse frem. Da bliver der ro og tryghed for evigt. ¹⁸ Mit folk vil bo i fred og tryghed, i ro og sikkerhed. ¹⁹ Hvis haglene falder, skal de ikke ramme jer, og de, der bor i skoven, skal være lige så trygge som dem i byen.^{[a] 20} I oplever Guds velsignelse, når I kan plante ved hvert et vandløb og lade kvæg og æsler gå frit omkring og græsse i fred.

Guds dom over de fjendltige nationer og løfter til Guds folk

33 Ve dig, Undertrykker!^[b] Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.

² Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær. ³ Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde. ⁴ De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.

⁵ Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg. ⁶ Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.

⁷ De tapre krigere^[c] klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage. ⁸ Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær. ⁹ Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.

¹⁰ Men Herren siger: „Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke. ¹¹ I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op. ¹² Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden. ¹³ Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”

¹⁴ Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: „Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?” ¹⁵ Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt. ¹⁶ De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for.

¹⁷ Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. ¹⁸ Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. ¹⁹ Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.

²⁰ Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. ²¹ Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. ²² For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os. ²³ Fjendens reb hænger slappe, masten er ved at vælte, og sejlene er ikke spændt ud. Byttet skal deles ud mellem Guds folk, selv de lamme får del i det. ²⁴ Ingen i Israel vil længere sige: „Jeg er syg.” For Herren har tilgivet deres synder.

Guds straf over Edom og de øvrige fjender

34 Kom og lyt, alle jordens folk! Lad hele verden høre mine ord! ² Herren raser imod folkeslagene, i sin harme slår han ned på deres hære, slagter dem og udrydder dem totalt. ³ De døde ligger og flyder overalt, stanken af lig fylder landet, og blodet flyder ned ad bjergene.

⁴ Himmelrummets stjerner skal gå i opløsning. Himlen skal rulles sammen som en bogrulle og stjernerne falde ned som visne blade, som overmodne figner.

⁵ Herren siger: „Når mit sværd har fuldført sin opgave i himmelrummet, slår det ned på Edom, det folk jeg har dødsdømt.”

⁶ Herrens sværd drypper af blod. Det er smurt ind i fedt som fra et offerdyr. For Herren holder offerfest i Botzra, han bereder et vældigt blodbad i Edoms land. ⁷ Da vil krigerne falde i kampen, både de unge og de ældre. Jorden bliver gennemblødt af blod og dækket af fedt. ⁸ For Herren har en hævnens dag, en tid hvor overgreb mod Zion bliver gengældt. ⁹ Vandet i Edoms floder bliver til brændende tjære, jorden dækkes af svovl som støv. ¹⁰ Edoms straf vil aldrig få ende. Røgen vil for evigt stige til vejrs, og landet vil ligge øde og forladt i generationer. Ingen bor der mere. ¹¹ Landet bliver tilholdssted for alle slags ugler og ravne. Herren har målt landets ondskab og fundet det modent til ødelæggelse. ¹² Der skal ikke længere være nogen konge dér, og landets ledere skal ryddes af vejen. ¹³ Fæstningerne gror til med tjørn, brændenælder vokser i borggårdene. Det bliver hjemsted for sjakaler og strudse.^{[d] 14} De vilde hunde mødes med hyæner, vilde geder springer rundt mellem hinanden, og dæmoner huserer om natten. ¹⁵ Dér bygger uglerne rede, lægger æg og udruger deres unger i skyggen. Dér kommer gribbene med deres mager.

¹⁶ Se efter i Herrens bog, se, hvad han vil gøre. Ikke et eneste af disse dyr vil komme til at mangle, for Herren har sagt det, og hans Ånd vil samle dem. ¹⁷ Han har udstykket landet og givet enhver deres del. De overtager landet og bor der fra slægt til slægt.