Chronological

Et mislykket angreb sydfra

18 ^1-2 Ve dig, du land bag ved Nilens strømme, hvor græshopperne svirrer, du som sender bud op og ned ad floderne i papyrusbåde. Lad der blive sendt hastebud til det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det mærkelige sprog, hvis land gennemskæres af floder. ³ Alle jordens riger ser det, når krigsbanneret rejses på bjergene, hele verden hører krigsråbet. ⁴ Men Herren har givet mig følgende budskab: „Fra min trone ser jeg roligt til, som var det en varm midsommerdag eller en dugfrisk, fredfyldt morgen. ⁵ Men før høsten, før dine blomstrende angrebsplaner endnu er klar til at sætte frugt, tager jeg min beskærerkniv, skærer rankerne af dig og lader skuddene falde til jorden. ⁶ De faldnes lig bliver bytte for bjergenes rovfugle og slettens vilde dyr. Gribbe vil flå i deres kød om sommeren, og vilde dyr vil gnave på deres knogler om vinteren.”

⁷ Men der kommer en dag, hvor det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det mærkelige sprog, vil bringe gaver til Jerusalem, hvor Herren, den Almægtige, har sin helligdom.

Guds dom over Egypten

19 Guds budskab om Egypten:

Se, Herren kommer imod Egypten, ridende på en hurtig sky. Landets afguder skælver, og egypterne mister modet. ² „Jeg skaber borgerkrig i landet, så bror kæmper mod bror, by bekæmper by, og landets provinser erklærer hinanden krig. ³ Landets ledere bliver modløse og forvirrede, så de ikke aner, hvad de skal stille op. De trygler deres afguder om visdom, de anråber de døde om indsigt ved hjælp af medier og clairvoyante. ⁴ Men jeg vil udlevere Egypten til en streng og grusom herre,” siger Herren, den Almægtige.

^5-7 Nilen og dens bifloder tørrer langsomt ud, kanalerne kommer til at stinke af råddent vand, sivene og alt, hvad der gror ved floden, visner og blæser bort. ⁸ Fiskerne klager og sørger. Både de, der fisker med krog, og de, der fisker med net, sygner hen. ^9-10 Der bliver hverken hør eller bomuld, for høsten har svigtet. Væverne og de ansatte arbejdere fortvivler.

¹¹ Zoans ledere opfører sig som tåber, Faraos klogeste rådgivere bliver rådvilde. Hvad hjælper det dem at henvise til deres fornemme herkomst? ¹² Hvor er nu dine vismænd, Farao? Kan de ikke fortælle dig, hvad Herren har i sinde at gøre ved Egypten? ¹³ Zoans ledere giver tåbelige råd, vismændene fra Memfis er ført bag lyset. Deres råd har ført Egypten til afgrundens rand. ¹⁴ Herren har taget al fornuft og dømmekraft fra dem, så de raver omkring som berusede i deres eget bræk. ¹⁵ Egyptens skæbne er beseglet. Ingen, hverken høj eller lav, kan redde landet fra undergang.

¹⁶ Til den tid vil egypterne fortvivle som kvinder, ryste og skælve for Herren den Almægtiges hånd, der er løftet til slag. ¹⁷ Blot tanken om Judas land får dem til at ryste af skræk, for de ved jo, at Herren selv har lagt planer imod dem.

En fremtidig velsignelse for Egypten, Assyrien og Israel

¹⁸ Engang vil der være fem af Egyptens byer, hvor man taler Kana’ans sprog og sværger troskab til Herren, den Almægtige. En af de byer er „Solens by”.^[a]

^19-20 Til den tid vil der stå et alter for Herren midt i Egypten og et monument for ham ved landets grænse som et vidnesbyrd om, at der findes gudfrygtige mennesker i Egypten. Når de derfor råber til Herren om hjælp imod deres undertrykkere, vil han sende en befrier og redde dem. ²¹ Da vil Herren åbenbare sig for egypterne, og de skal kende ham, ofre til ham og indfri de løfter, de aflægger til ham. ²² Herren vil straffe egypterne, men han vil også hjælpe og genoprette dem. For når de vender sig til Herren, vil han høre deres bøn og hjælpe dem.

²³ Til den tid skal der gå en lige vej fra Egypten til Assyrien, og de to folk skal indgå forbund og tilbede Herren sammen. ²⁴ Da skal Israel sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse på jorden. ²⁵ Herren vil velsigne dem med følgende ord: „Velsignet være mit folk Egypten. Velsignet være Assyrien, som jeg har skabt. Velsignet være Israel, min ejendom.”

Assyrerne vil erobre Egypten og Kush

20 Det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærfører mod filisterbyen Ashdod og angreb og erobrede den, ² sagde Herren til Esajas: „Tag både dit tøj og dine sandaler af.” Esajas gjorde, som Herren havde sagt, og gik nøgen og barfodet omkring.

³ Lang tid senere sagde Herren: „Min tjener Esajas har nu gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et symbol på, hvad der vil ske med Egypten og Kush.^{[b] 4} Assyrerkongen vil nemlig bortføre de to landes befolkninger som fanger, og han vil lade dem gå nøgne og barfodede af sted, både unge og gamle, så deres blottede bagdel bringer skam over Egypten.” ^5-6 Folkeslagene langs havets kyst, som satte deres lid til en alliance med Egypten og Kush, vil blive forfærdede og sige: „Hvis det kan gå så galt for dem, hvordan vil det så gå for os? Vi troede, at Egypten kunne beskytte os imod assyrerkongen.”

Babylonien skal angribes

21 Et budskab om ørkenlandet ved havet:

Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. ² Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam^[c] og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. ³ Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. ⁴ Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.

⁵ Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”

⁶ I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. ⁷ Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par^[d] eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”

⁸ Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. ⁹ Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”

¹⁰ Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.

Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde

¹¹ Guds budskab om Edom:^[e]

Der er nogen der råber til mig fra Seir^[f]: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” ¹² Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”

¹³ Guds budskab om de arabiske stammer:

I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens^[g] buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.^{[h] 14} Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. ¹⁵ Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. ¹⁶ Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, ¹⁷ og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.

Et budskab om Jerusalems fald

22 Et budskab om Zions dal:^[i]

Hvorfor samles folk på hustagene? ² Hvorfor er der fest og ballade i byen?^[j]

De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. ³ Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.

⁴ Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” ⁵ Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget^[k] om hjælp. ⁶ Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. ⁷ De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. ⁸ Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. ^9-11 I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.

¹² Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. ¹³ Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” ¹⁴ Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.

En advarsel til Shebna og senere Eljakim

¹⁵ Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:

¹⁶ „Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? ¹⁷ Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. ¹⁸ Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. ¹⁹ Men først vil jeg tage din stilling fra dig ²⁰ og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. ²¹ Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. ²² Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. ^23-24 Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”

²⁵ „Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.