Chronological
1 Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.[a] 2 Amos begyndte:
„Når Herren råber fra Jerusalem,
når han brøler som en løve fra Zion,
da visner græsset på marken,
og Karmels regnskove tørrer ud.”
Guds dom over Israels nabofolk
3 Herren siger:
„Damaskus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De knuste mit folk i Gilead
som under en tærskeslæde med jernpigge.
4 Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,
ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.
5 Jeg smadrer Damaskus’ byporte,
fjerner dem, der bor på ondskabens slette.[b]
Aramæernes konge nyder livet på tronen,[c]
men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”
Gud har talt!
6 Herren siger:
„Gaza har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sendte en hel befolkning i eksil,
solgte dem som slaver til Edom.
7 Jeg sætter ild til Gazas mure,
ødelægger byens fæstningsværker.
8 Jeg dræber kongen af Ashdod,
og tilintetgør regenten i Ashkalon.
Jeg udrydder Ekrons befolkning,
ja, hver eneste filister skal dræbes.”
Gud Herren har talt!
9 Herren siger:
„Tyrus har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De solgte en hel befolkning til Edom,
selv om de havde sluttet fredspagt med dem.
10 Jeg sætter ild til Tyrus’ mure,
nedbrænder byens fæstningsværker.”
11 Herren siger:
„Edom har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De angreb deres broderfolk
og lod hånt om al barmhjertighed.
De rev og flåede uden ophør,
der var ingen ende på deres vrede.
12 Jeg sætter ild til Teman,
nedbrænder Botzras fæstningsværker.”
13 Herren siger:
„Ammon har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
Under et erobringstogt i Gilead
skar de maven op på gravide kvinder.
14 Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,
nedbrænder deres fæstningsværker.
Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,
kampen vil rase som en ødelæggende orkan.
15 Ammons konge bliver sendt i eksil,
og landets ledere bliver alle ført bort.”
Gud har talt!
2 Herren siger:
„Moab har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De hånede Edoms afdøde konge
ved at brænde hans knogler til kalk.
2 Derfor sætter jeg ild til Moab
nedbrænder Kerijots fæstningsværker.
Moab vil gå til i kampens hede,
vædderhorn og krigshyl viser dets fald.
3 Jeg tilintetgør landets konge
og gør det af med alle dets ledere.”
Gud har talt!
Dom over Juda
4 Herren siger:
„Juda har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De har forkastet mine bud
og gjort oprør mod mine befalinger.
De blev ført vild af de falske guder,
som deres forfædre besluttede at følge.
5 Derfor sætter jeg ild til Juda,
nedbrænder Jerusalems fæstningsværker.”
Dom over Israel
6 Herren siger:
„Israel har gjort oprør gang på gang,
jeg vil ikke holde min straf tilbage.
De sælger de fattige som slaver,
når de ikke kan betale deres gæld.
7 De træder de svage ned i skidtet
og skubber de sagtmodige væk.
Far og søn krænker mit hellige navn
ved at gå ind til den samme luder,
8 de lægger sig ved afgudsalteret
på kapper, de har taget i pant.
I afgudstemplerne svælger de i vin,
de har købt for penge, de har taget i bøder.
9 Har I glemt, at jeg udryddede amoritterne foran jer?
De var høje som cedre og stærke som ege.
Jeg rev bladene af dem
og skar rødderne over.
10 Var det ikke mig, som førte jer ud af Egypten
og holdt jer i live de 40 år i ørkenen?
Var det ikke mig, der hjalp jer,
så I kunne indtage amoritternes land?
11 Jeg lod nogle af jeres sønner vokse op som profeter
og andre blev indviet som naziræere.
Er det ikke rigtigt, mit folk, Israel?
12 Men I lokkede naziræerne til at drikke vin,
og I forbød profeterne at profetere.
13 Derfor vil jeg knuse jer,
som en vogn læsset med neg knuser, hvad den kører over.
14 Den hurtige når ikke at undslippe,
den stærke har ikke gavn af sine kræfter.
Krigeren kan ikke redde sit liv,
15 bueskytten kan ikke holde stand.
De hurtigste løbere er for langsomme,
rytterne når ikke at slippe væk.
16 Selv de modigste smider den dag deres våben
og flygter i håb om at redde livet.”
Gud har talt!
Straffen over et udvalgt folk
3 Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. 2 Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. 3 Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? 4 Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? 5 Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? 6 Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? 7 Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. 8 Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.
9 Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel. 10 Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet. 11 Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.
12 Som når en hyrde kun redder et par skinneben eller et øre af sit får fra løvens gab, sådan vil kun få af Samarias indbyggere blive reddet, som man kan være heldig at redde et hjørne af sin seng eller et stykke af en divan.”[d]
13 Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter og advar Israels folk. 14 Når jeg straffer mit folk for deres oprør, vil jeg ødelægge afgudsaltrene i Betel. Altrenes horn bliver hugget af og falder til jorden. 15 Jeg ødelægger alle de store, pragtfulde huse, både vinterpalæer, sommerboliger og elfenbenspaladser.
Dom over de fornemme kvinder
4 Hør her, Israels fornemme kvinder: I ligner det fede slagtekvæg på Samarias bjerg. I undertrykker de svage og mishandler de fattige. I forlanger hele tiden, at jeres mænd skal komme med drikkevarer.” 2 Herren siger: „Så sandt jeg er den hellige Gud, skal I ikke undslippe straffen. Man skal sætte kroge i jer og trække jer ud som med en fiskestang. 3 I bliver drevet ud gennem huller i bymuren i en lang række og bliver smidt på Hermons bjerg.[e]” Gud har talt!
Israels folk fremturer i deres oprør mod Gud
4 „Tag I bare til Betel og dyrk jeres afguder. Gå til Gilgal og gør oprør imod mig. Bring jeres ofre hver morgen og jeres tiende hver tredje dag. 5 Brænd frisk brød som takoffer. Pral af jeres frivillige offergaver. Det er jo det I elsker!” siger den almægtige Gud.
6 „Jeg sørgede for hungersnød i hver eneste by,” siger Herren. „Men alligevel vendte I ikke om til mig.”
7 „Jeg holdt regnen tilbage tre måneder før høsten. Jeg lod det regne i én by, men ikke i en anden. Én mark fik regn, mens en anden tørrede ud. 8 Folk fra tre byer flokkedes til én by for at få vand at drikke, men der var aldrig nok. Alligevel vendte I ikke om til mig,” siger Herren.
9 „Jeg sendte sygdomme over jeres korn- og vinmarker. Græshopper ødelagde jeres figen- og oliventræer. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
10 „Jeg ramte jer med plager og katastrofer som i sin tid i Egypten. Jeg lod jeres unge mænd og jeres heste blive dræbt i krig, så det stank af lig i jeres lejr. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
11 „Jeg ødelagde nogle af jeres byer, som jeg ødelagde Sodoma og Gomorra. I blev som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
12 „Derfor kommer straffen over jer. Gør dig klar til at møde din Gud, Israel! 13 Husk på, at jeg er den, som dannede bjergene og skabte vinden. Jeg åbenbarer mine planer for mennesker, og jeg skabte lys ud af mørket. Jeg vandrer på jordens bjergtoppe. Mit navn er Herren, den almægtige Gud!”
Endnu et kald til omvendelse
5 Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:
2 „Israel, den skønne ungmø, er faldet,
hun kan ikke rejse sig.
Hun ligger forladt på jorden,
ingen hjælper hende op!”
3 Gud Herren siger: „Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”
4 Herren siger til Israels folk: „Søg mig, så skal I leve! 5 Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Be’ersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”
6 Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.
7 I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.
8 I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn. 9 Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.
10 Hvorfor hader I dem, der taler sandhed, og dem, der fælder retfærdige domme? 11 I tramper på de fattige og lægger urimelige afgifter på deres kornhøst. Derfor skal I ikke opleve at nyde livet i de fornemme stenhuse, I er ved at bygge, eller fylde jer med vinen fra de vingårde, I er ved at anlægge.
12 „Jeg ved alt om jeres oprør mod mig og jeres mange synder,” siger Herren. „I undertrykker de uskyldige og tager imod bestikkelse, så de svage forhindres i at få deres ret.”
13 I den slags onde tider tvinges den kloge til tavshed. 14 Søg det gode og flygt fra det onde, så I kan få lov at leve. Først da vil Herren, den Almægtige, være med jer, sådan som I påstår, han er. 15 Had det onde og elsk det gode. Lad retfærdigheden sejre i retten. Så vil Gud, den Almægtige, måske tilgive den rest af folket, som overlever.
Dommens dag bliver en sørgedag
16 Herren, den Almægtige, siger: „Når straffen kommer, vil folk græde på gaden i fortvivlelse, og på torvene vil de sørge over de døde. Landmændene kaldes ind til byen for at deltage i sorgen, og alle grædekoner kommer i arbejde. 17 I alle vingårdene vil der lyde fortvivlede råb, når jeg går igennem landet og ødelægger dem.”
18-20 „Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!
21 Herren siger: „Jeg hader jeres religiøse fester! Jeg er led ved jeres hykleriske højtider! 22 Selvom I bringer mig brændofre og afgrødeofre, vil jeg ikke tage imod dem. Jeg vil ikke røre ved fedtet fra jeres takofre. 23 Spar mig for jeres larmende sange. Jeg er træt af at lytte til jeres musik. 24 Lad godheden strømme som en flod, retfærdigheden risle frem som en uudtømmelig kilde. 25 Bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig de 40 år i ørkenen? 26 Nu kan I tage de gudebilleder med, I selv har lavet, inklusive Sakkut og stjerneguden Kevan, 27 for I bliver sendt i landflygtighed langt borte, øst for Damaskus.” Herren, den almægtige Gud, har talt!
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.