Chronological
Et budskab om Fønikien
23 Et budskab om Tyrus:
Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen. 2-3 Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum. 4 Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet[a]: „Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.” 5 Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg. 6 I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish. 7 Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.
8 Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd? 9 Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt. 10 Nu må I dyrke jorden, som de gør langs Nilen, for det er forbi med skibshandelen. 11 Herren rakte hånden ud over havet, og jordens riger rystede. Han lod fjendtlige folkeslag tilintetgøre Fønikiens fæstning og forsvar.
12 Han sagde: „Du ligger ilde tilredt, Sidon, der er intet at juble over mere. Rejs bare over til Cypern, men heller ikke der vil du opleve fred.”
13 Det var det kaldæiske rige og ikke assyrerne, der ødelagde Sidon. De byggede angrebstårne, ødelagde byens fæstninger og lagde den i ruiner, så den blev hjemsted for vilde dyr.[b] 14 Græd og sørg, I Tarshish-skibe, som krydser verdenshavene, for jeres havn er ødelagt.
15 Tyrus vil blive glemt i 70 år, svarende til en konges levetid. Derefter vil det gå byen som i visen om den prostituerede kvinde:
16 Ja, grib din harpe, du glædespige.
Måske vil en mand dig igen berige?
Gå ud i gaderne nok en gang
og istem din gamle elskovssang.
17 Efter 70 år vil Herren genrejse Tyrus, men hun vil ikke opføre sig bedre end før. Hun vil vende tilbage til sit gamle erhverv og sælge sin sjæl til alverdens kongeriger. 18 Men det, hun tjener på sin forretning, skal ikke længere komme hende selv til gode, men overdrages til Herren og bruges af dem, der tjener ham, så de kan spise sig mætte og klæde sig i fornemt tøj.
Guds dom over Israel og hele verden
24 Hør efter! Herren gør jorden[c] tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. 2 Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. 3 Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.
4-5 Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. 6 Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.
7 Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. 8 Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. 9 Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.
10 Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. 11 Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. 12 Byen er ødelagt, dens porte slået ind. 13 Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.
14 Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. 15-16 I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”
Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt. 17 Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk. 18 Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.
Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold. 19 Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver. 20 Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.
21 Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere. 22 De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag. 23 Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.
En lovsang til Herren
25 Almægtige Gud, du er min Gud.
Jeg vil synge din pris og ære dit navn.
Underfulde ting har du gjort,
udført dine planer fra fortids dage.
2 Byer har du lagt i ruiner,
jævnet fæstningsværker med jorden.
Fjendens paladser er sunket i grus
for aldrig mere at genopbygges.
3 Mægtige nationer skal lovprise dig,
ondskabens byer skal ryste af skræk,
4 for du frelser dem, som stoler på dig,
du hjælper de svage i deres nød.
Du giver dem læ for stormen og skygge for heden,
du værner dem mod den ondskab og vold,
der pisker imod dem som regn mod en mur.
5 Som kølende skyer i ørkenens hede
dæmper du voldsmænds voldsomme vrede.
En fest for alverdens folk
6 På Zions bjerg vil Herren holde fest for alverdens folkeslag, et gilde med lækre retter og udsøgte vine. 7 Til den tid vil han fjerne det tæppe af frygt, som indhyller alle folkeslag, 8 for han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne forhånelsen af sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt.
9 Da skal hele folket udbryde: „Han er vores Gud! Vi satte vores lid til ham, og han frelste os. Han er den Herre, som vi ventede på med længsel. Lad os juble og glæde os, fordi han har frelst os.”
10 Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding. 11 De kæmper for at holde sig oven vande, men trods deres dygtighed ydmyger Herren dem for deres stoltheds og indbildskheds skyld. 12 Deres tårnhøje mure nedbryder han, så de synker i grus og bliver til støv.
Israels lovsang
26 Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:
Vores by er godt befæstet,
Herren selv er dens mure og volde.
2 Luk portene op for et retskaffent folk,
som holder fast ved troen på Gud.
3 De, som stoler på Herren,
skal bo der i fred.
4 Stol altid på Herren,
for han er den evige klippe.
5 Han nedstyrter alle de stolte,
knuser de knejsende byer,
jævner dem med jorden
og smider dem i støvet,
6 så de trampes ned
af de undertryktes fødder.
7 De retskafne vandrer uden at snuble,
for Herren baner vej for dem.
8 Herre, vi ønsker at gøre din vilje,
vi ønsker af hjertet at ære dit navn.
9 Om natten længes min sjæl efter dig,
min ånd søger dig hele tiden.
Når din dom rammer jorden,
vil folk forstå, hvad retfærdighed er.
10 Viser du nåde mod de gudløse,
lærer de ikke at gøre det gode.
De kan bo i et land med retfærdighed
uden at fatte Herrens storhed.
11 Herre, de lytter ikke til dine trusler,
ser ikke din hånd, som er parat til slag.
Vis dem din nidkærhed for dit folk,
så de med skam erkender din magt,
mens dine fjender fortæres af ilden.
12 Herre, lad din fred hvile over os.
Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13 Herre, vor Gud, andre har hersket over os,
men kun dig vil vi anerkende og ære.
14 De andre herskere er døde og borte,
de kommer ikke til live igen.
Din straf ramte dem, og de blev udryddet.
De huskes ikke mere.
15 Herre, du har gjort os til et talrigt folk
og udvidet vore grænser.
Derved har du vist din storhed.
16 Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,
hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17 Herre, vi var som en fødende kvinde,
der vrider sig i smerte.
18 Ja, vi vred os i fødselsveer,
men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
Intet fødtes af vore anstrengelser.
19 Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
vil Herren lade sine døde se livets lys.
Israels befrielse
20 Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21 Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.
27 Til den tid vil Herren gribe sit skarpe sværd og straffe Livjatan, den lynhurtige slange, der vrider og snor sig, ja, han vil tilintetgøre dragen i havet. 2 Da skal I tænke på Israel som en dejlig vinmark. 3 Jeg, Herren, passer på den, vander den hver eneste dag, vogter den dag og nat, så ingen kan skade den. 4 Min vrede mod Israel er ovre. Bliver den angrebet af tjørn og tidsler, går jeg i krig mod dem og brænder dem op. 5 Jeg skåner kun dem, som overgiver sig og slutter fred med mig. 6 Engang vil Israel slå rod og blomstre og fylde verden med frugt.
7 Har Herren straffet Israel på samme måde, som han straffede deres fjender? 8 Nej, fjenderne tilintetgjorde han, men Israel sendte han i eksil langt borte. De blev fejet bort fra deres land ved hans vældige åndepust, som var det en ørkenstorm. 9 Israels straf vil være afsonet og deres synd slettet ud, når de har knust afgudsaltrenes sten og nedbrudt Asherapælene og røgelsesaltrene. 10 Den befæstede by ligger forladt, dens huse er tomme, den ligner en ødemark. Kalve går og græsser dér. De lægger sig og tygger drøv på træernes blade. 11 Folket blev som de tørre grene, kvinderne brækker af træerne for at bruge dem til brændsel. Det var et folk uden forståelse. Derfor viste deres skaber dem ingen barmhjertighed.
12 Men engang i fremtiden vil Herren samle dem sammen igen lige fra Eufratfloden og til Egyptens bæk og bringe dem tilbage.[d] 13 Til den tid vil signalet lyde fra det store vædderhorn, og da vil Herren kalde sit folk tilbage fra eksilet i Assyrien og Egypten. De skal vende hjem til Jerusalem og tilbede ham på hans hellige bjerg.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.