Chronological

6 Ve jer, der tager den med ro i Jerusalem og lever sorgløst i Samaria. I betragter jer selv som de bedste ledere i det bedste land, og Israels folk kommer til jer for at få råd og hjælp. ² Men tænk på, hvordan det er gået Kalno^[a] og den tidligere storby Hamat. Og hvad med filisterbyen Gat? Når de blev lagt i ruiner, hvad så med jer? Er jeres byer og lande bedre end deres? ³ I tror, at dommen er langt borte, men jeres handlinger bringer den tæt på.

⁴ I nyder livet henslængt på jeres elfenbensudsmykkede senge og divaner. I frådser i fede lamme- og kalvestege, ⁵ mens I synger viser og spiller på lyrer fra Davids tid. ⁶ I drikker vin af de hellige offerskåle og bruger de bedste aromatiske olier på jer selv i stedet for at faste og sørge over Israels forfald. ⁷ Derfor skal I blive de første, som føres i eksil. Jeres lystige fester får en brat ende.

⁸ Herren, den almægtige Gud, har svoret ved sig selv: „Jeg hader Israels hovmod og foragter deres paladser. Derfor overgiver jeg deres by med alle dens indbyggere i fjendens hånd.”

⁹ Om så ti mænd skjuler sig i et hus, skal de alle dø. ¹⁰ Hvis en slægtning kommer for at hente de døde i huset og begrave dem, råber han måske ind i huset, om der er flere tilbage. Hvis svaret er: „Nej!” vil han sige: „Pas på, nævn ikke Herrens navn, for at han ikke skal høre dig!” ¹¹ For når først Herren har afsagt sin dom, skal både små og store huse jævnes med jorden.

¹² Lader man heste galopere på klipper? Lader man okser pløje havet? Men I har stik imod al fornuft vendt retten til uret og erstattet det gode med det onde. ¹³ I praler over at have besejret de magtesløse og er stolte over, hvad I har kunnet udrette i egen kraft.

¹⁴ „Åh, Israels folk,” siger Herren, den almægtige Gud. „Jeg sender et fremmed folk imod jer. De vil hærge jeres land fra Lebo-Hamat i nord til Arabadalen mod syd.”

Tre syner om dom over Israel

7 Herren viste mig følgende syn: Efter at den tidlige afgrøde var klar til høst (den, som kongen får en del af), og de andre afgrøder var begyndt at komme op, lod Herren græshopper invadere landet, ² og de åd alle grønne planter. Da råbte jeg: „Herre, min Gud, tilgiv dit folk! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” ³ Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så, vil alligevel ikke ske!”

⁴ Derpå viste Herren mig et andet syn: Jeg så en regn af ild nærme sig. Den opbrændte havet og var i gang med landjorden. ⁵ Da råbte jeg: „Herre, min Gud, stands ilden! Hvordan skal Israel overleve? Det er jo kun et lille folk!” ⁶ Da forbarmede Herren sig og sagde: „Hvad du så denne gang, vil heller ikke ske!”

⁷ Så viste Herren mig et tredje syn: Han stod på en lodret mur med et blylod i hånden. ⁸ Så spurgte han mig: „Amos, hvad ser du?” „Et blylod,” svarede jeg, og han fortsatte: „En mur, der ikke er lodret, skal rives ned,^[b] og når mit folk, Israel, ikke handler ret, er jeg nødt til at skride ind. ⁹ Israels offerhøje skal fjernes, deres afgudsaltre skal rives ned, og Jeroboams kongeslægt skal udryddes.”

Amos og Amatzja

¹⁰ Amatzja, som var afgudspræst i Betel, sendte nu besked til kong Jeroboam: „Amos taler ondt imod dig. Vi kan ikke længere tolerere hans profetier. ¹¹ Han siger, at du vil blive slået ihjel og Israels folk blive ført bort som slaver.”

¹² Derefter tog Amatzja hen til Amos og sagde: „Se at komme væk herfra, profet! Rejs hjem til Judas land! Der kan du sikkert leve af at profetere. ¹³ Men her i Betel må du ikke tale mere, for her ligger kongens helligdom, Israels riges tempel.”

¹⁴ Amos svarede: „Jeg er hverken profet eller står i lære som profet. Jeg er hyrde og frugtavler. ¹⁵ Men Herren sagde til mig: ‚Gå hen og profetér imod mit folk Israel!’ ¹⁶ Men nu har Herren en besked til dig. Fordi du sagde, at jeg skulle holde op med at fantasere og profetere imod Israel, ¹⁷ så hør hvad Herren siger til dig: ‚Du kommer til at dø i et fremmed land, og dine sønner og døtre bliver slået ihjel. Din jord bliver delt ud til andre, og din kone ender som prostitueret i byen. Og Israels folk bliver som sagt ført i eksil!’ ”

Dommen står fast

8 I et syn viste Gud Herren mig en kurv fuld af modne figner.

² „Hvad ser du, Amos?” spurgte han. Jeg svarede: „En kurv fuld af modne figner.”

Da sagde Herren til mig: „Mit folk Israel er modent til straf, og denne gang vil jeg ikke forbarme mig. ³ Når straffen kommer, bliver afgudstemplets^[c] festsange erstattet af sørgesange, for der ligger lig overalt.” Men ingen tør gå i rette med Gud.^[d]

⁴ Hør her, I, som tramper på de svage og udnytter de fattige. ^5-6 Når det er helligdag eller sabbat, længes I efter, at dagen skal være forbi, så I kan komme til at sælge jeres korn igen. I blander avner i kornet, bruger falske vægte og snyder, så vandet driver af jer. I tager gerne et par sko i pant og sælger de fattige som slaver, når de ikke kan betale. ⁷ Hør, hvad Herren siger til jer: „Jeg glemmer ikke jeres onde handlinger. ⁸ Derfor vil der komme et jordskælv, og alle, som bor i landet, kommer til at ryste af skræk. Jorden vil hæve sig og synke ned igen, som når Nilen går over sine bredder. ⁹ På dommens dag vil solen forsvinde ved middagstid og mørket indhylle jorden midt på dagen.

¹⁰ Jeg gør jeres festdage til sørgedage og jeres lystige viser til klagesange. I skal klæde jer i sæk og aske og klippe håret af som tegn på jeres fortvivlelse. I vil opleve en ulidelig smerte, som havde I mistet jeres førstefødte søn. ¹¹ Der kommer en dag,” erklærer den almægtige Gud, „da jeg sender hunger over landet, ikke sult efter brød eller tørst efter vand, men en længsel efter at høre fra Herren. ¹² Folk vil rejse fra øst til vest og fra nord til syd i håb om at få et ord fra Herren. Men de får intet. ¹³ Smukke unge piger og stærke unge mænd segner af udmattelse og tørst efter Herrens ord, ¹⁴ og de, som dyrker afguderne i Samaria, Dan og Be’ersheba, vil falde for aldrig at rejse sig igen.”

Israel rammes af Guds straf, men en rest bliver reddet

9 Derpå så jeg i et syn Herren stå ved siden af alteret og give følgende befaling: „Slå på søjlehovederne, så afgudstemplet styrter sammen og murbrokkerne knuser alle i nærheden. Resten vil falde i krig. Ingen slipper bort. ² Hvis de kunne flygte ned i dødsriget, kunne jeg stadig hente dem op. Hvis de kunne stige op til himlen, kunne jeg stadig hente dem ned. ³ Hvis de prøver at gemme sig i Karmelbjergets klippehuler, skal jeg nok finde dem. Hvis de kunne søge tilflugt på havets bund, ville jeg befale havuhyret at fortære dem. ⁴ Selv hvis de føres i eksil, vil jeg give befaling om, at de skal dræbes dér. Jeg holder øje med dem overalt, men det er for at straffe dem, ikke for at redde dem.”

⁵ Når Herren, den Almægtige, sender et jordskælv, vil alle, som bor i landet, fyldes af rædsel. Jorden vil hæve sig og synke ned igen som Egyptens flod. ⁶ Herrens bolig har sit fundament på jorden, men den rækker ind i Himlen. Han opsamler vandet fra havet og lader det falde ned på jorden. Herren er hans navn.

⁷ Han siger: „Israels folk, tror I, at I er bedre end kushitterne? Jeg førte jer ud af Egypten, men jeg førte også filistrene ud af Kaftor og aramæerne ud af Kir.

⁸ Jeg har fæstet blikket på denne oprørske nation og vil fjerne den fra jordens overflade. Dog vil jeg ikke fuldstændigt udrydde Jakobs efterkommere. ⁹ Jeg har besluttet at sigte Israels folk i deres eksil og fjerne alt det værdiløse. ¹⁰ Alle selvsikre syndere skal falde for sværdet.

Davids rige skal genrejses

¹¹ Til sin tid vil jeg genopbygge Davids rige. Jeg vil udbedre skaderne, genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen, så det bliver som før. ¹² Derefter skal Israels folk overtage resterne af Edom og de andre folkeslag, som også tilhører mig.” Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.

¹³ Herren siger: „Engang bliver der igen fremgang og frugtbarhed, så man ikke bliver færdig med at høste, før det er tid til at pløje, og så man ikke bliver færdig med at presse druerne, før det er tid til at plante. Bjergskråningerne vil dryppe af druernes saft. ¹⁴ Jeg vil sætte mit folk, Israel, fri af fangenskabet. Da skal de genopbygge deres ødelagte byer og flytte ind i dem. De skal plante vingårde og drikke vinen derfra. De skal anlægge haver og nyde frugten deraf. ¹⁵ Jeg planter dem tilbage i deres land. Aldrig mere skal de rykkes op fra det land, jeg har givet dem.” Herren, Israels Gud, har talt!