Chronological
1 Det følgende er Salomons bedste sangskat.
Første sang: Gensidig kærlighed
Den unge pige til den unge mand:
2 „Kys mig! Kys mig!
Din kærlighed er bedre end vin.
3 Hvor du dufter skønt.
Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
4 Kom, tag min hånd og lad os løbe!
Før mig til dit kongelige sovekammer!”
Jerusalems unge piger til den unge mand:[a]
„Også vi fryder os over dig.
Din kærlighed er bedre end vin.”
Den unge pige til den unge mand:
„Tænk, de er alle forelskede i dig!”
Den unge pige til de andre piger:
5-6 „Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
lad være med at stirre sådan på mig,
bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
mørk som teltene i Kedars ørken,
smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”
Den unge pige til den unge mand:
7 „Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”
Den unge mand:
8 „Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
og lad dine gedekid græsse der.
9 Min elskede, du er vildt bedårende
som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
10 Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
11 Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”
Den unge pige:
12 „Min parfumes vellugt omgiver kongen,
når han ligger ved det festdækkede bord.
13 Min elskede er som en pose med myrra,
der hviler imellem mine bryster.
14 Min elskede er som hennablomster
fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”
Den unge mand:
15 „Du er så smuk, min elskede, så yndig.
Dine øjne er blide som duer.”
Den unge pige:
16 „Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
som vi ligger her i det grønne græs
17 i skyggen af cedertræ og cypres.”
Den unge pige:
2 „Jeg er som en rose fra Saronsletten,
som en lilje fra den frodige dal.”
Den unge mand:
2 „Du er som en lilje blandt torne, min elskede,
langt smukkere end de andre piger.”
Den unge pige:
3 „Og du, min elskede, er som et æbletræ[b] i en fyrreskov,
langt ædlere end de andre mænd.
Jeg nyder at sidde i din skygge
og smage dine søde kys.
4 Du fører mig til bords med kærlige blikke.
5 Åh, styrk mig med rosinkager og æbler,
for jeg er syg af kærlighed.
6 Din venstre arm er under mit hoved,
med din højre omfavner du mig.”
Den unge pige til de andre piger:
7 „Jerusalems unge piger,
lov mig ved gazeller og markens dådyr,
at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”
Anden sang: De elskende finder sammen
Den unge pige:
8-9 „Jeg kan høre min elskedes stemme.
Han er på vej hen til mig!
Se, dér kommer han løbende over bjergene,
springende ned ad bakkerne som en gazelle.
Se, nu står han uden for muren,
han kigger ind gennem vinduesgitteret.
10 Min elskede siger til mig:
‚Stå op, min smukke! Kom med!
11 Se, vinteren er forbi, nu er det forår.
12 Blomster skyder op af jorden,
fuglene synger af glæde,
turtelduerne kurrer overalt i landet.
13 De første figner er kommet,
vinrankens blomster spreder deres duft.
Stå op, min elskede!
Kom, du skønne, kom med mig!’ ”
Den unge mand:
14 „Min due, hvorfor gemmer du dig bag klippen?
Lad mig se dit ansigt og høre din stemme,
for din stemme er bedårende, og dit ansigt er yndigt.
15 Lad os fange alle de små ræve,
som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård.”
Den unge pige:
16 „Min elskede, du er min, og jeg er din.
Du græsser din flok mellem liljerne,
17 til dagen bliver sval og skyggerne lange.
Kom springende tilbage som en gazelle
hen over de ujævne bakkeskråninger.”
Den unge pige:
3 „En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede.
Jeg længtes efter ham.
Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.
2 Så besluttede jeg at gå ud i byen
og lede efter ham på gader og stræder,
men jeg kunne ikke finde ham.
3 Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte:
‚Har I mon set ham, jeg elsker?’
4 Kort efter fandt jeg min elskede.
Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke,
før jeg havde ført ham til min mors hus,
ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget.
5 Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr,
at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!”
Tredje sang: Bryllupsfesten
Jerusalems unge piger:
6 „Hvad er det, der nærmer sig fra ørkenen
omgivet af noget, der ligner røgsøjler?
Det dufter af røgelse og myrra,
de dyreste parfumer, der kan købes for penge.
7 Se, det er Salomons bærestol,
eskorteret af tres af Israels mægtigste mænd.
8 De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere,
alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.
Den unge pige:
9 Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra Libanon.
10 Bærestængerne er belagt med sølv,
og baldakinen er broderet med guld.
Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld
og betrukket med læder af Jerusalems unge piger.[c]
11 Kom og se, I Zions døtre:
Kong Salomon bærer en krans,
som hans mor har sat på hans hoved.
Det er hans bryllupsdag,
en stor og festlig dag.”
Den unge mand:
4 „Hvor er du yndig, min elskede, hvor er du smuk.
Dine øjne bag sløret er blide som duer.
Dit hår bølger ned som en flok sorte geder
på en bakkeskråning i Gilead.
2 Dine tænder er hvide som klippede, nyvaskede får;
hver har sin tvilling, ingen står alene.
3 Dine læber er som purpurbånd.
Hvor er din mund dog smuk.
Dine kinder bag sløret er røde
som to halve granatæbler,
4 din hals er rank som Davidstårnet,
smykket med tusinde helteskjolde.
5 Dine bryster er som to gazelletvillinger,
der græsser mellem liljer.
6 Når dagen bliver sval og skyggerne lange,
vil jeg gå til myrrabjerget, til højen med den krydrede duft.
7 Hvor er du smuk, min elskede,
aldeles perfekt fra top til tå.
8 Forlad dit hjem i Libanon, min brud,
stig ned fra Amanabjergets tinde.
Sig farvel til Hermons[d] højdedrag,
hvor løver huserer, og leoparder ligger på lur.
9 Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
indfanget mig med dit fortryllende blik,
der stråler om kap med perlerne om din hals.
10 Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
langt bedre end vin.
Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
11 Dine kys er som honning, min brud,
fra din tunge flyder mælk og honning.
Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
12 Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
13-14 Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
med myrra og alverdens aromatiske dufte.
15 Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
det klare og friske bjergvand fra Libanon.”
Den unge pige:
16 „Vågn op til dåd, du nordenvind!
Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”
Den unge mand:
5 „Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
jeg drikker vin og mælk fra din mund.”
Jerusalems unge piger:
„Ja, I der elsker hinanden,
spis og drik så meget kærlighed, I vil.”
Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede
Den unge pige:
2 „En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.
Jeg hørte min elskede banke på døren.
‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.
‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’
3 Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.
Skal jeg nu tage det på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?’
4 Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren
og forsøgte at låse den op.
Mit hjerte bankede af længsel,
5 og jeg sprang op for at åbne døren for ham.
Mine hænder dryppede af myrra,
da jeg rørte ved håndtaget.
6 Jeg åbnede for min elskede—
men han var der ikke!
Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.
Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.
Jeg kaldte på ham,
men der var intet svar.
7 Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.
De slog mig og rev kappen af mig.”[e]
8 „Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede,
så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!”
Jerusalems unge piger:
9 „Du smukkeste af alle kvinder, sig os,
hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?
Hvad er der særligt ved ham,
siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”
Den unge pige:
10 „Min elskede er rødmosset
og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!
11 Hans ansigt stråler som det pureste guld,
hans hårlokker er sorte som ravnen.
12 Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,
omkranset af juveler.
13 Hans kinder er som bede med aromatiske planter.
Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.
14 Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.
Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.
15 Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.
Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,
fyrstelig som et cedertræ.
16 Hans mund er fuld af sødme,
han er helt igennem vidunderlig.
Sådan er min ven, min elskede.”
Jerusalems unge piger:
6 „Du smukkeste blandt kvinder, sig os,
hvor din elskede er gået hen,
så vi kan hjælpe dig med at finde ham!”
Den unge pige:
2 „Min elskede er gået ned i sin have til bedene med krydderurter.
Der græsser han sin flok og plukker liljer.
3 Min elskede er min, og jeg er hans.
Han græsser sin flok mellem liljerne.”
Femte sang: De nygiftes glæde over hinanden
Den unge mand:
4 „Min elskede, du er yndig som kongebyen Tirtza,
bedårende som Jerusalem,
ærefrygtindgydende som en række bannere.[f]
5 Se ikke så direkte på mig,
for dine øjnes skønhed overvælder mig.
Dit hår bølger nedad som en flok sorte geder
på en bakkeskråning i Gilead.
6 Dine tænder er hvide som en nyvasket fåreflok;
hver har sin tvilling, ingen står alene.
7 Dine kinder bag sløret er røde
som to halve granatæbler.
8 Om jeg så havde tres dronninger og firs medhustruer
foruden utallige tjenestepiger,
9 ville du overgå dem alle i skønhed, min due—
du er fuldkommen!
Du er din mors eneste datter,
du er hendes yndling,
og hun har kun godt at sige om dig.
Byens piger priser din skønhed, når de ser dig,
dronninger og medhustruer lovpriser din charme og ynde.
10 ‚Hvem er skøn som morgenrøden,’ spørger de,
‚smuk som månen, strålende som solen,
og ærefrygtindgydende som en række bannere?’[g]
11 Jeg gik ned gennem nøddehegnet for at finde blomster i dalen,
for at se, om der var nye skud på vinrankerne
og blomsterknopper på granatæbletræerne.
12 Jeg var ude af mig selv af kærlighed.
Giv mig dér din dejlige ‚myrra’, du fyrstedatter.”[h]
Jerusalems unge piger:
7 „Drej dig, Shulamit,[i] drej dig,
så vi kan se dig danse endnu engang.”
Den unge pige:
„Hvorfor vil I have mig til at danse rundt
mellem de to rækker af dansere?”
Den unge mand:
2 „Dine dansetrin i sandalerne er så yndefulde,
oh, fyrstedatter!
Dine hofters kurver er et mesterværk af rang.
3 Din navle er så besnærende som en skål
fyldt med den fornemste vin.
Din mave er som en dynge hvede,
smukt omgærdet af liljer.
4 Dine bryster er som to gazelletvillinger.
5 Din hals er som et elfenbenstårn.
Dine øjne er klare og dybe
som Heshbons damme ved Bat-Rabbim-porten.
Din næse er fornem som Libanons tårn,
der kan ses helt ovre i Damaskus.
6 Dit hoved rejser sig majestætisk som Karmels bjerg,
dit hår skinner som det kostbare purpurstof.
Du har fortryllet en konge,
ja, fanget ham med en af dine hårlokker.
7 Hvor er du vidunderlig smuk, min elskede!
Hvor jeg nyder at se på dig!
8 Du er slank som et palmetræ,
dine bryster er som daddelklaser nær palmens top.
9 Jeg vil bestige palmen
og gribe fat om dens frugt.
Dine bryster er som vindrueklaser,
din ånde som duften af abrikoser,[j]
10 din mund giver mig udsøgt vin,
der flyder over mine læber og tænder.”
Den unge pige:
11 „Jeg er din, min elskede,
hende du begærer.
12 Kom min elskede, lad os tage ud på landet
og tilbringe natten under hennabuskene.
13 Lad os stå tidligt op og gå ud i vinmarkerne.
Lad os se, om der er nye skud på vinrankerne,
og om granatæbletræerne blomstrer.
Dér vil jeg give dig min kærlighed.
14 Kærlighedsplanten[k] dufter,
og alle de dejligste frugter er lige for hånden,
både de grønne og de modne,
for jeg har gemt dem til dig, min elskede.
8 Hvis du havde været min bror,
som havde diet ved min mors bryst,
så kunne jeg have kysset dig i alles påsyn,
uden at nogen ville blive forarget.
2 Så ville jeg have taget dig med til min mors hus,
hende som oplærte mig,
og have givet dig krydret vin og granatæblemost.”
Den unge pige til de andre piger:
3 „Han lagde sin venstre hånd under mit hoved
og omfavnede mig med sin højre.
4 Jerusalems unge piger,
lov mig, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”
Jerusalems unge piger til hinanden:
5 „Hvem er den pige, der kommer gående fra ødemarken,
lænet til sin elskede?”
Den unge pige:
„Under det æbletræ, hvor du selv blev undfanget,
og din mor fødte dig med smerte—
dér vækkede jeg din lidenskab.
6 Lad mig være så tæt på dig,
som var jeg stemplet på dit hjerte,
eller sad som en ring på din arm.
For kærligheden er stærk som døden,
lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv:
den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes.
7 Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden,
floder kan ikke skylle den bort.
Kærlighed kan ikke købes for penge,
den, der forsøger det, får kun foragt.”
Sjette sang: Pigen, som ventede, til tiden var inde
Den unge piges brødre:
8 „Vi havde en lillesøster, som endnu ikke havde bryster.
Hvad skulle vi gøre, hvis der kom en frier til hende?
9 Stod hun imod fristelsen som en mur,
ville vi ære hende med sølvsmykker.
Men åbnede hun sig som en dør,
ville vi spærre hende af med cedertræsplanker.”
Den unge pige:
10 „Jeg stod imod som en mur,
og mine bryster er nu som tårne.
Derfor vidste han, at jeg ville bringe ham glæde og fred.
11 Salomon havde en vingård i Ba’al-Hamon,
som han overlod til forpagtere.
De måtte hver betale tusind stykker sølv
for at kunne få høsten af vindruer.
12 Min ‚vingård’ tilhører mig,
den bestemmer jeg selv over.
Men jeg har givet den til dig, Salomon,
og du kan godt beholde dine tusind sølvstykker,
men de, der har passet på den[l] indtil nu,
bør have tohundrede.”
Den unge mand:
13 „Oh, du, der vandrer rundt i den dejlige have,
mine venner vil gerne høre din stemme.
Men lad mig være den, der får lov til det!”
Den unge pige:
14 „Kom, min elskede,
lad os springe af fryd som gazellen
på de duftende bakkeskråninger.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.