M’Cheyne Bible Reading Plan
2 På Herrens befaling vendte vi så tilbage til ørkenen og gik sydpå i retning af Det Røde Hav. I mange år vandrede vi rundt i ørkenområdet vest for Seirs bjerge. 2 Til sidst sagde Herren:
3 ‚Nu er det tid at vende om og gå nordpå! 4 Forbered folket på at gå gennem Seirs bjerge, det land, der tilhører edomitterne, som er Esaus efterkommere. Edomitterne vil blive urolige, når I drager gennem deres land, og derfor skal I passe ekstra meget på 5 ikke at provokere dem til kamp. Jeg har givet dem hele bjerglandet omkring Seir i eje, og jeg har ikke i sinde at give jer så meget som en fodsbred af det. 6 Betal dem for den mad og det vand, I har brug for undervejs. 7 I de 40 år, I vandrede omkring i denne store ørken, har jeg jo været med jer og velsignet jer, så I ikke har manglet noget som helst.’
8 Så gik vi nordpå og satte kursen mod Moabs ubeboede sletter, men vi fulgte ikke vejen, der går fra Eilat og Etzjon-Geber gennem Arabadalen.[a]
9 Herren advarede os også imod at provokere moabitterne. ‚Kæmp ikke imod dem,’ sagde han. ‚Jeg har givet dem byen Ar, og jeg har ikke i sinde at give jer noget af det land, jeg allerede har givet Lots efterkommere.’
10 (Før i tiden boede emitterne i Moabs område. De var et stort og stærkt folk, der var i slægt med de anakitiske kæmper. 11 Både emitterne og anakitterne gik under fællesnavnet refaitter, men moabitterne nøjedes med at kalde dem emitter. 12 Før i tiden boede horitterne i Seirs bjerge, men de blev drevet bort af edomitterne, Esaus efterkommere, der overtog deres land på samme måde, som israelitterne overtog Kana’ans land, fordi Herren havde bestemt det.)
13 ‚Gå nu over Zered-wadien,’[b] sagde Herren. Det gjorde vi så. 14-16 Der var altså gået 38 år, fra vi begyndte ørkenvandringen ud fra Kadesh, til vi nåede Zered-wadien. Herren havde sørget for, at alle de mænd, der 38 år tidligere var gamle nok til at bære våben, nu var døde. Herren forhindrede således folket i at komme ind i landet, indtil hele den generation, der gjorde oprør imod ham, var uddød.
17 Derpå sagde Herren til mig: 18 ‚Gå nu videre nordpå gennem moabitternes land forbi Ar. 19 Men når I kommer i nærheden af ammonitterne, skal I lade være med at forstyrre eller provokere dem, for jeg har ikke i sinde at give jer noget af det landområde, jeg har givet til Lots efterkommere.’
20 (Det område tilhørte engang refaitterne, der af ammonitterne blev kaldt zamzummitter. 21 De var et stort og stærkt folk, men Herren havde givet ammonitterne held til at fordrive dem og overtage deres land. 22 På lignende måde havde Herren hjulpet Esaus efterkommere til at overtage området omkring Seirs bjerge ved at udrydde horitterne, der boede i landet før dem. 23 En tilsvarende situation opstod, da kaftoritterne, som kom fra Kreta, angreb og udryddede avvitterne, der indtil da havde boet i området langs Middelhavet helt ned til Gaza.)
Sejren over Kong Sihon af Heshbon
24 Herren sagde derefter: ‚Gå nu over Arnonfloden og ind i amoritterkongen Sihon af Heshbons land. I skal føre krig imod ham og tage hans land. 25 Fra i dag vil jeg gøre samtlige folkeslag i verden bange for jer, så de ryster af skræk, bare de hører om jer!’
26 Derefter sendte jeg fra Kedemots ørken bud til kong Sihon af Heshbon med tilbud om en fredsaftale. 27 ‚Giv os tilladelse til at rejse igennem dit land,’ bad jeg. ‚Vi lover, at vi ikke vil nedtræde afgrøderne, men holde os til vejen. 28 Vi lover også, at vi ikke vil stjæle mad undervejs, men betale for alt, hvad vi spiser og drikker, så længe vi er på gennemrejse. 29 Edomitterne ved Seir gav os tilladelse til at gå gennem deres land. Det samme gjorde moabitterne fra Ar. Vi er på vej mod Jordanfloden for at gå ind i det land, Herren, vores Gud, har givet os.’
30 Men kong Sihon gav os ikke lov til at rejse gennem landet. Herren havde nemlig gjort ham stædig, og det udløste den krig, der blev årsag til, at landet nu er på vores hænder.
31 Da sagde Herren til mig: ‚Jeg har taget de første skridt til at give jer kong Sihons land. Nu kan I gå ind og erobre landet og tage det i besiddelse.’
32 Kong Sihon erklærede os krig og mønstrede sin hær ved Jahatz. 33-34 Men Herren, vores Gud, hjalp os med at besejre ham, og vi erobrede alle hans byer og udryddede samtlige indbyggere, også kvinder og børn. Intet fik lov at overleve, 35-36 undtagen kvæget, som vi beholdt sammen med krigsbyttet fra de byer, vi havde erobret. Vi indtog samtlige byer fra Aroer på toppen af Arnonkløften og byen, som ligger nede i dalen, helt til Gilead. Ikke en eneste by kunne holde stand imod os, for Herren, vores Gud, gav dem i vores magt. 37 Men som Herren havde befalet, holdt vi os fra ammonitterne, som boede øst for Jabbokfloden og i byerne i bjerglandet.
Israels fjender
83 En sang af Asaf.
2 Åh, Gud, sid ikke bare dér,
vær ikke så passiv og tavs!
3 Hør, hvor dine fjender larmer.
Se, hvor dine modstandere knejser.
4 De lægger snedige planer mod dit folk,
udtænker ondt mod dem, du holder af.
5 „Lad os udslette hele folket,” siger de,
„så Israel forsvinder totalt.”
6 De enes om en plan
og slutter pagt imod dig,
7 beduiner fra Edom og Moab,
ishmaelitter sammen med hagritter,
8 geballitter, ammonitter og amalekitter,
filistre og folk fra Tyrus.
9 Selv Assyrien har sluttet sig til dem,
de støtter nu Lots efterkommere.
10 Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne.
Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,[a]
11 de blev tilintetgjort ved En-Dor,
deres kroppe rådnede på slagmarken.
12 Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb,
deres fyrster som Zeba og Zalmunna.
13 De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange
og gøre dem til vores!”
14 Min Gud, lad dem blive som visne tidsler,
som avner, der flyver bort i vinden.
15 Som ild, der æder sig gennem skoven,
som flammer, der sætter bjerge i brand,
16 skal dit stormvejr forfølge dem,
din hvirvelvind forfærde dem.
17 Lad dem blive ydmyget så dybt,
at de forstår, hvem du er, Herre.
18 Gør dem skamfulde og skrækslagne,
lad dem få en frygtelig død.
19 Vis dem, at du er Herren, den Almægtige,
som hersker over hele jorden.
I Guds hus
84 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[b] En sang af en af Koras efterkommere.
2 Hvor herlig er din bolig,
Almægtige Gud!
3 Min sjæl længes efter at være i dit tempel,
alt i mig glæder sig over den levende Gud.
4 Spurvene bygger rede tæt ved dit alter,
svalerne slår sig ned dér og får unger.
De ønsker at være i din nærhed, Herre,
min almægtige konge og Gud.
5 Velsignede er de, der bor i dit hus,
for de kan altid synge lovsange til dig!
6 Velsignede er de, der søger styrke hos dig,
som af hjertet ønsker at komme til dit bjerg.
7 Skal de end vandre gennem tårernes dal,
forfrisker du dem med dit kildevand,
de mættes af regnens velsignelser.
8 Deres styrke forøges og vokser,
de træder frem for Gud på Zions høj.
9 Hør mig, Herre, almægtige Gud,
lyt til min bøn, du Israels Gud.
10 Se i nåde til din udvalgte konge,
hjælp ham, som beskytter dit folk.
11 Én dag i din helligdom er bedre
end tusinde dage andre steder.
Hellere være dørvogter i Guds hus
end have overflod i de gudløses telte.
12 For Herren er vores sol og skjold,
han giver nåde og herlighed.
De, der er ærlige og oprigtige,
nægter han intet godt.
13 Almægtige Herre,
velsignede er alle, der stoler på dig.
Domsprofeti over et oprørsk folk
30 Ve jer, mine børn, siger Herren, for I har gjort oprør imod mig! I lægger planer, men det er ikke mine planer. I beder om hjælp fra andre nationer, men ikke fra min Ånd. Jeres synderegister bliver større og større. 2 I stedet for at spørge mig til råds har I indgået forbund med Egypten og bedt Farao om hjælp og beskyttelse. 3 Men at sætte sin lid til Farao fører kun til skuffelse og ydmygelse for jer. 4 Skønt han har guvernører i Zoan, og hans herredømme strækker sig helt til Hanes,[a] 5 vil I komme til at fortryde det, for han kan ikke hjælpe jer.
6 Et budskab om lastdyrene på vej gennem Negev:
Jeg ser en karavane, der langsomt bevæger sig af sted gennem ørkenlandet til Egypten. De har æsler og kameler læsset med kostbarheder til betaling for egypternes hjælp. Det er en farefuld færd, for ørkenen er fuld af løver, der ligger på lur, hugorme og hurtige giftslanger. Og så er det til ingen nytte, for egypterne vil ikke hjælpe jer. 7 Egyptens løfter er tomme løfter. Derfor kalder jeg landet „Den harmløse drage”.
8 Skriv budskabet ned, så det kan bevares som et evigt vidnesbyrd om mit folks oprørskhed. 9 De er som stædige børn, der ikke vil høre, hvad Herren siger. 10-11 Til mine profeter siger de: „Ti stille! Vi vil ikke høre på jer.” Eller de siger: „Lad være med at sige os den ubehagelige sandhed. Vi vil hellere høre noget rart, selvom det måske ikke passer. Tag ikke livet så tungt. Vi har fået nok af al den snak om Israels hellige Gud.”
12 Hertil svarer Israels hellige Gud: Fordi I forkaster mit ord og i stedet sætter jeres lid til løgn og bedrag, 13 skal jeres synd være som en voksende revne i en knejsende mur. Revnen bliver større og større, indtil muren pludselig styrter i grus. 14 I vil blive knust som en lerkrukke og slået i tusinde stykker. Ikke et eneste skår vil være stort nok til, at man kan bruge det til at hente gløder fra ildstedet eller en sjat vand fra et vandreservoir. 15 For Gud Herren, Israels hellige Gud, har sagt: Kun ved at vende jer til mig og søge min hjælp kan I blive reddet. I får styrke ved at være stille og stole på mig. Men det vil I ikke. 16 I siger: „Vi har brug for hurtige heste.” Ja, I får brug for at flygte i fuld fart fra jeres fjender. 17 En enkelt fjendtlig rytter vil jage 1000 af jer på flugt. Fem af dem er nok til at slå jer alle på flugt. En rest bliver tilbage som et enligt banner på en bakketop.
Guds barmhjertighed—folkets redning
18 Men Herren længes efter at være nådig og barmhjertig imod jer. Han er en god Gud, og han velsigner dem, der søger hjælp hos ham.
19 Mit folk i Jerusalem, hold op med at græde, for Herren er barmhjertig. Han vil høre dig, hvis du beder om hans hjælp. Han vil svare dig, så snart du råber til ham. 20 Selv når han sender dig modgang og bitter lidelse, er han med dig for at vejlede dig. Med dine egne øjne skal du se dine vejledere.[b] 21 Når du er ved at komme på afveje og fare vild, skal du høre en stemme bag dig sige: „Her er den vej, du skal følge.” 22 Da vil du ødelægge alle dine forsølvede afguder og forgyldte gudestatuetter. Du vil kaste dem bort som affald. „Ud med dem!” vil du sige.
23 Da vil Gud velsigne det, du har sået, med masser af regn. Afgrøden vil vokse godt, og høstudbyttet blive stort. Dit kvæg får vidtstrakte græsgange. 24 Okser og æsler, som arbejder for dig, får det fineste og bedste foder. 25 Den dag Gud griber ind og besejrer dine fjender, vil han sende dig strømme af vand fra hvert bjerg og bakkedrag. 26 Månen vil skinne som solen, og solen vil skinne syv[c] gange stærkere end før, som syv dages dagslys på én gang. Sådan vil det gå, når Herren helbreder sit forslåede folk og heler de sår, han gav dem.
Dom over Assyrien
27 Se, Herren kommer langvejsfra. Hans vrede er som en vældig brand, indhyllet i et tykt røgtæppe. Han fråder af raseri, hans ord fortærer som ild. 28 Hans vrede vælder frem som en flodbølge, der fejer alt og alle bort foran sig. Han ryster folkeslagene i ødelæggelsens si, lægger bidsel i deres mund og fører dem bort til dom.
29 Men Guds folk skal synge af glæde som om aftenen, når en højtid begynder. Hans folk skal glæde sig af hjertet, som når fløjtespilleren leder pilgrimstoget op til Herrens bjerg i Jerusalem, til Israels klippe. 30 Herren vil lade sin vældige røst lyde. Han knuser fjenderne med sin stærke arm og udgyder sin vrede over dem med voldsomme lyn, med torden, skybrud og store hagl. 31 Herrens straf skal ramme assyrerne. Han slår dem med sin vredes stok. 32 Med de stokkeslag, der falder på assyrerne, slår Herren takt til sit folks frydesang, der ledsages af tamburiner og harpeklang. 33 Ligbålet står parat til Assyriens konge. Det er højt og bredt, og der er masser af brændsel. Herrens åndepust er som et vulkanudbrud, der sætter det hele i brand.
Indledende hilsen
1 Dette brev er fra Judas, Jesu Kristi tjener, bror til Jakob. Jeg skriver til jer, som er kaldet til at tilhøre Gud. I er omsluttet af Gud Faders kærlighed og bliver holdt fast af Jesus Kristus.
2 Jeg ønsker for jer, at I hele tiden må vokse i oplevelsen af Guds barmhjertighed, fred og kærlighed.
Advarsel mod falsk lære og ugudelig levevis
3 Elskede venner, da jeg er meget ivrig efter at skrive til jer om den frelse, vi er fælles om, anser jeg det for nødvendigt at formane jer til at kæmpe for den lære, som Gud én gang for alle har overdraget til sit folk. 4 Der er nemlig nogle ugudelige mennesker, som har sneget sig ind iblandt os. De mener, at fordi Gud er nådig, kan de tillade sig en umoralsk levevis, og de nægter at anerkende Jesus Kristus som vores eneste Herre og Mester. Men dommen over dem er afsagt for længst.
5 Jeg vil minde jer om, at selvom Gud i første omgang reddede sit folk ud af Egypten, så udryddede han senere dem, som gjorde oprør mod ham. 6 Jeg vil også minde jer om de engle, der gjorde oprør og overskred de grænser, Gud havde sat for dem. Dem har Gud lagt i ubrydelige lænker i mørke fængsler indtil dommens store dag.
7 Tænk også på indbyggerne i Sodoma og Gomorra og deres nabobyer, som kastede sig ud i seksuelle perversiteter. Deres byer blev tilintetgjort og er en stadig påmindelse om, at Gud straffer synd og oprør. 8 Alligevel gør de falske lærere, der har sneget sig ind iblandt os, det samme. Deres drømmerier fører til, at de synder mod deres egen krop, de gør oprør mod alle autoriteter, og de håner stærke åndsmagter. 9 Selv ærkeenglen Mikael vovede ikke at komme med nogen hånende anklage mod Djævelen, da han kæmpede med ham om Moses’ lig. Han sagde blot: „Herren vil straffe dig!” 10 Men de her falske lærere taler nedsættende om ting, de ikke forstår sig på. De er som dyr, der handler efter deres instinkter, og dermed ødelægger de sig selv. 11 Ve dem, for de følger Kains eksempel. De begår den samme fejl som Bileam, for de vil gøre hvad som helst for penge. De er som Kora, der gjorde oprør mod Gud, og de vil også blive straffet, som han blev. 12 De er en skamplet på jeres kærlighedsmåltider, når de rager til sig uden at tage hensyn til andre. De er som skyer, der drives af sted for vinden uden nogensinde at give regn. De er som frugttræer, der ikke bærer frugt ved høsttid. De vil blive rykket op med rode og skal dø to gange.[a] 13 De er som havets skummende bølger, der skyller affald op på stranden. De er som stjerner, der er kommet ud af kurs og er på vej ud i det yderste mørke.
14 Det var den slags mennesker Enok profeterede om, da han i den syvende generation efter Adam sagde: „Jeg så for mig Herren komme med sine hellige titusinder. 15 Han dømmer de ugudelige og afslører alt det onde, de har sagt og gjort i deres oprør imod ham.” 16 Altid beklager de sig over deres skæbne og skyder skylden på andre. De gør alt det onde, der falder dem ind, praler af egne bedrifter og bruger smiger, når de kan se deres fordel ved det.
Formaning om at holde fast ved troen, tage afstand fra de ugudelige og hjælpe de tvivlende
17 Men I, kære venner, skal huske på, hvad I har hørt fra Jesu Kristi apostle. 18 De sagde jo, at mange i de sidste tider vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster.[b] 19 Det er den slags mennesker, som skaber splittelser i menigheden. Deres tankegang er verdslig, og de mangler Åndens kraft.
20 Men I, kære venner, skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro, idet I beder i Helligåndens kraft. 21 Hold fast ved Guds kærlighed og se med forventning frem til det evige liv, som Jesus Kristus i sin nåde vil give jer.
22 Nogle kristne har en ærlig tvivl. Dem skal I være barmhjertige overfor, når I vejleder dem. 23 Andre er tæt på fortabelsens afgrund. Frels dem som ud af et brændende hus. Andre igen lever i åbenlys synd. Dem skal I også være barmhjertige overfor, men pas på, at I ikke bliver revet med af deres synd. Tag afstand fra alt, hvad de gør.
Afsluttende lovprisning
24-25 Lad os prise ham, som alene er Gud, ham, som giver os evigt liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Han har magt til at bevare jer fra fald og føre jer frem for sin herlige trone som frikendte mennesker, der jubler af glæde. Ham tilhører al ære, storhed, magt og autoritet fra før tidens begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.