M’Cheyne Bible Reading Plan

Nogle israelitter bosætter sig øst for Jordanfloden

32 Rubens og Gads stammer havde masser af kvæg, og da de opdagede, hvor velegnet Jazers og Gileads land var til kvægavl, ² henvendte deres ledere sig til Moses og præsten Eleazar og de øvrige stammeledere og sagde: ^3-4 „Herren har hjulpet sit folk med at erobre hele området omkring byerne Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon. Dette område er særdeles velegnet til kvægavl. ⁵ Derfor vi vil gerne bede om at få tildelt det område som vores ejendom, så vi kan slå os ned her frem for at tage over på den anden side af Jordanfloden.”

⁶ „Skal de andre stammer så gå i krig alene?” spurgte Moses. ⁷ „Det vil tage modet fra resten af folket, så vi risikerer, at de går glip af det land, Herren har lovet dem. ⁸ Var det ikke netop det, der skete for jeres fædre, dengang jeg sendte spioner fra Kadesh-Barnea ind i landet? ⁹ Kom spionerne ikke tilbage fra Eshkoldalen og tog modet fra folket, så de ikke nåede ind i det land, Herren havde lovet dem? ^10-11 Ved den lejlighed blev Herren så vred over deres vantro, at han svor på, at ikke en eneste over 20 år af alle dem, der havde været med fra begyndelsen, da de forlod Egypten, skulle få det land at se, han havde lovet Abraham, Isak og Jakob. ¹² Kun Kaleb og Josva var undtaget, for de havde fuld tillid til Herren, og de opfordrede folket til at gå ind og tage landet i besiddelse.

¹³ Efter den episode lod Herren os strejfe omkring i ørkenen i 40 år, indtil den oprørske generation var uddød i ørkenen som følge af deres synd. ¹⁴ Og nu kommer I og vil gøre det samme igen. Hvis I nu også nægter at adlyde Herren, vil han i sin vrede straffe Israels folk endnu værre. ¹⁵ Hvis I svigter, vil folket få forlænget opholdet i ørkenen, og på den måde bringer I ulykke over hele folket.”

¹⁶ „Nej, nej,” svarede de, „vi har kun tænkt os at lave indhegninger og bygge byer, så vi kan efterlade vores kvæg og vores familier her, ¹⁷ mens vi selv ruster os til krig og går i spidsen for Israels folk ind i landet, så vi kan sikre os, at de når deres bestemmelsessted, hvor de kan slå sig ned i fred og ro. Men forinden må vi bygge befæstede byer til vores familier for at sikre os, at de ikke bliver udplyndret af de øvrige indbyggere i området. ¹⁸ Når det er gjort, vil vi følge med folket og ikke vende tilbage, før alle Israels stammer har taget deres land i besiddelse. ¹⁹ Det eneste, vi siger, er, at vi vil foretrække at bo på den østlige side af Jordanfloden i stedet for på den vestlige side.”

²⁰ „Godt,” svarede Moses, „hvis I vil holde jeres ord og ruste jer til krig, ^21-22 kan I overtage området øst for Jordanfloden på den betingelse, at I ikke vender tilbage, før Herren har jaget fjenderne bort, og folket har indtaget landet. Først da har I opfyldt jeres forpligtelser over for Herren og folket, så Herren kan give jer det område, I er interesseret i. ²³ Men hvis I løber fra jeres ord, har I syndet imod Herren selv—og da skal I få konsekvensen af jeres synd at mærke. ²⁴ Gå bare i gang med at lave indhegninger til jeres kvæg og bygge byer til jeres familier, sådan som I foreslår.”

²⁵ „Vi vil gøre nøjagtig, som du siger,” svarede Gads og Rubens stammeledere. ²⁶ „Vi vil efterlade vores børn, koner, kvæg og øvrige husdyr i byerne her i Gilead, ²⁷ men alle våbenføre mænd iblandt os følger med over på den anden side af Jordanfloden for at kæmpe i krigen for Herren, sådan som du har befalet.”

²⁸ Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne. ²⁹ „Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, „skal Gileads land bagefter tilfalde dem. ³⁰ Men hvis de kryber udenom, skal de have jord side om side med de øvrige stammer i Kana’an.”

³¹ Gads og Rubens stammeledere bekræftede Moses’ ord. „Vi vil gøre, som Herren har befalet,” erklærede de. ³² „Alle våbenføre mænd følger med til Kana’an og deltager i krigen for Herren, og vi overtager så ejendomsretten til området øst for Jordanfloden.”

³³ Derpå overdrog Moses officielt amoritterkongen Sihons område og kong Og af Bashans område med de tilhørende byer til Gads, Rubens og det halve af Manasses stammer.

³⁴ Gads stamme genopbyggede følgende byer: Dibon, Atarot, Aroer, ³⁵ Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha, ³⁶ Bet-Nimra og Bet-Haran. De var alle befæstede byer med indhegnede græsgange udenom.

³⁷ Rubens stamme genopbyggede følgende byer: Heshbon, Elale, Kirjatajim, ³⁸ Nebo, Ba’al-Meon og Sibma. De gav mange af byerne nye navne.

³⁹ Makirs slægt af Manasses stamme tog op til Gilead, erobrede landet og jog amoritterne bort. ⁴⁰ Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der. ⁴¹ Jair-slægten fra Manasses stamme erobrede en lang række byer i Gilead, hvorefter de gav området navneforandring til Jairs landsbyer. ⁴² En mand ved navn Noba erobrede med sin hærstyrke byen Kenat og de omkringliggende landsbyer og opkaldte området efter sig selv.

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

77 Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Guds dom over Israel og hele verden

24 Hør efter! Herren gør jorden^[a] tom og øde. Han lægger Israels land øde og spreder dets indbyggere. ² Det går menigmand som præst, slave som herre, slavepige som frue, køber som sælger, udlåner som låner. Ikke en eneste undslipper. ³ Landet bliver plyndret totalt og tømt. Det er Herrens ord.

^4-5 Befolkningen vil lide under følgen af deres synder. Jorden vrider sig i smerte, og afgrøderne visner, for himlen nægter at give regn. Landet er ødelagt af ondskab og forbrydelser. Folket har overtrådt Guds lov og brudt hans ubrydelige pagt. ⁶ Derfor hænger Guds forbandelse over dem, og de må bære straffen for deres synd. Befolkningen svinder ind, og kun få vil overleve.

⁷ Vinhøsten er slået fejl, vinen er brugt op og lystigheden vendt til sorg. ⁸ Harpens melodiøse akkorder og tamburinens lystige rytmer er forstummet, al jubel er ophørt. ⁹ Ingen vin kan inspirere til sang, og øllet smager bittert.

¹⁰ Tomhedens by er brudt ned. Alle døre er låste og barrikaderede. ¹¹ Folk strejfer om i gaderne og råber på vin. Glæden er gået i sort, lystigheden forsvundet. ¹² Byen er ødelagt, dens porte slået ind. ¹³ Som når man har slået oliven ned fra træets grene eller plukket druer i vinmarken, sådan bliver det blandt alle folkeslagene ud over jorden: kun en rest bliver tilbage.

¹⁴ Men de, som er tilbage, skal råbe højt af glæde. I Vesten lovsynger de Guds storhed. ^15-16 I Østen skal lovsangen give ekko tilbage. Fjerne øer skal lovprise Herren, Israels Herre. Fra jordens ender synger de: „Æren er Guds, for han er retfærdig.”

Men mit hjerte er tungt af sorg, jeg holder det ikke ud. Ondskaben vinder stadig frem, troløshed ligger på lur overalt. ¹⁷ Terror, ulykker og undertrykkelse rammer alle jordens folk. ¹⁸ Undslipper I terror, vil I styrte i en faldgrube. Kravler I op af faldgruben, bliver I fanget i en fælde.

Straffen kommer ned fra himlen. Jorden ryster i sin grundvold. ¹⁹ Den slår revner og bryder sammen, ryster og skælver. ²⁰ Verden vakler som en beruset, svajer som et faldefærdigt skur. Den segner under vægten af sin skyld og rejser sig ikke igen.

²¹ Til den tid vil Herren straffe himlens åndemagter såvel som jordens stolte herskere. ²² De bliver stuvet sammen som fanger og lænket i mørkets hule. Der må de vente til dommens dag. ²³ Fuldmånen vil skjule sit ansigt og solen gemme sig væk, for Herren, den Almægtige, skal regere fra Zions bjerg i Jerusalem, og hans folks ledere skal se hans herlighed.

2 Mine kære børn, jeg skriver det her for at hjælpe jer til ikke at synde. Men hvis I synder, så har vi en, der går i forbøn for os hos Faderen, nemlig Jesus Kristus, som selv er syndfri. ² Han har allerede ved at ofre sit liv skaffet os tilgivelse for alle vores synder, ja, ikke kun for vores, men for alle menneskers synder.

Lev i lydighed mod Jesu befalinger

³ Det er ved at gøre, hvad Jesus påbyder os, at vi kan blive klar over, om vi virkelig tilhører ham. ⁴ Hvis vi siger, at vi kender Jesus, men ikke adlyder ham, så lyver vi. Det har intet med sand kundskab at gøre. ⁵ Men adlyder vi ham, har Gud nået sit mål med at vise os sin kærlighed. Lever vi på den måde, så ved vi, at vi tilhører ham. ⁶ Hvis vi siger, at vi tilhører Jesus, må vi også leve, ligesom han gjorde.

Adlyd kærlighedsbudet

⁷ Elskede venner, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer om. Nej, budet om at vise kærlighed har I altid kendt. Det er et gammelt bud, som I har hørt før. ⁸ Alligevel er der noget nyt ved det. Det nye er, at Jesus med sit liv viste, hvad budet betyder, og det må vi^[a] også gøre, for det sande lys er brudt frem, og derfor må mørket vige. ⁹ Hvis nogen siger, at de lever i Guds lys, men samtidig hader en anden kristen, så lever de stadig i mørket. ¹⁰ De, der elsker andre kristne, lever i lyset, og intet får dem til at snuble. ¹¹ Men, de der hader andre kristne, lever i åndeligt mørke. De famler rundt i mørke, for de er åndeligt blinde.

Elsk ikke denne verden

¹² Jeg skriver til jer børn, hvis synder er tilgivet ved Jesu død.

¹³ Jeg skriver til jer fædre, som kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg skriver til jer unge, som har sejret over den Onde.

¹⁴ Jeg henvender mig til jer børn, fordi I har lært Faderen at kende.

Jeg henvender mig til jer fædre, fordi I kender ham, der er forud for alt andet.

Jeg henvender mig til jer unge, fordi I er stærke og holder fast ved Guds ord og derved sejrer over den Onde.

¹⁵ Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud.^{[b] 16} Alt, hvad der hører denne verden til: fysisk begær, misundelse og pral med materiel rigdom, er ikke fra Faderen, men fra verden. ¹⁷ Denne verden og alt, hvad den tilbyder, er på vej mod sin undergang. Men de, der gør Guds vilje, vil leve til evig tid.

Hold fast ved sandheden

¹⁸ Mine kære børn! Vi lever i de sidste tider. I har hørt, at Antikrist engang vil fremstå som en fuldstændig modsætning til Kristus. Men allerede nu har Kristus mange modstandere, mange antikrister. Det viser blot, at vi lever i de sidste tider. ¹⁹ Disse modstandere er kommet fra vores egne rækker, men de har aldrig virkelig været en del af os. Havde de været det, ville de være blevet hos os. Da de forlod os, blev det klart for alle, at de aldrig havde været ét med os.

²⁰ Det er anderledes med jer. I har modtaget Helligånden, så I kender det hele.^{[c] 21} Jeg har derfor ikke skrevet til jer, som om I ikke kendte Sandheden. Tværtimod! I er jo kommet til erkendelse af Sandheden, og I ved, at ingen løgn stammer fra Sandheden.

²² De, der siger, at Jesus ikke er Kristus, den lovede Messias, er løgnere og antikrister, som gør oprør mod Faderen og Sønnen. ²³ De, der tager afstand fra Sønnen, tager også afstand fra Faderen. Men de, der vedkender sig Sønnen, vedkender sig også Faderen.

²⁴ Hold derfor fast ved det, I har hørt fra begyndelsen, for så vil I også holde fast ved Sønnen og ved Faderen. ²⁵ Og husk, at han har lovet os det evige liv.

²⁶ Jeg har skrevet det her til jer, fordi der er nogle, der prøver at føre jer på vildspor. ²⁷ Men I har fået Helligånden, og han er altid hos jer, så I egentlig ikke har brug for, at andre skal undervise jer. Det er Helligånden, der hjælper jer til en sand forståelse af alle ting, for han lyver aldrig. Han har også lært jer betydningen af at holde fast ved Kristus.

²⁸ Altså, mine kære børn, vi skal holde fast ved Kristus, så vi kan være frimodige og ikke behøver at skamme os, når han kommer igen. ²⁹ Da I ved, at han gør Guds vilje, så ved I også, at alle, der gør Guds vilje, tilhører ham.