M’Cheyne Bible Reading Plan
26 1 sagde Herren til Moses og præsten Eleazar, Arons søn: 2 „Lav en optælling over samtlige israelitiske mænd over 20 år, så I ved, hvor mange våbenføre mænd hver enkelt stamme og slægt kan bidrage med.” 3-4 Så optalte Moses og Eleazar folket, mens de lå i lejr på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. Her følger resultatet af denne anden mønstring, stamme for stamme, slægt for slægt:
5 Først Rubens stamme (Ruben var jo Jakobs førstefødte søn): Stammen bestod af følgende slægter, opkaldt efter Rubens sønner: hanokitterne opkaldt efter Hanok; palluitterne opkaldt efter Pallu; 6 hesronitterne opkaldt efter Hesron; karmitterne opkaldt efter Karmi. 7 Fra Rubens slægter mønstredes der 43.730 våbenføre mænd.
8 Eliab, der var søn af Pallu, 9 havde tre sønner: Nemuel, Datan og Abiram. Det var Datan og Abiram, der sammen med Kora gjorde oprør imod Moses og Aron—ja, imod Herren selv. 10 Derfor åbnede jorden sit gab og opslugte dem, så de sammen med de 250 mænd, der blev brændt op af Herrens ild, blev til skræk og advarsel for hele folket. 11 Koras slægt uddøde dog ikke.
12 Dernæst Simeons stamme, som bestod af følgende slægter, opkaldt efter Simeons sønner: nemuelitterne opkaldt efter Nemuel; jaminitterne opkaldt efter Jamin; jakinitterne opkaldt efter Jakin; 13 zerahitterne opkaldt efter Zerach; shaulitterne opkaldt efter Shaul. 14 Fra Simeons slægter mønstredes i alt 22.200 mand.
15 Gads stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Gads sønner: zefonitterne opkaldt efter Zefon; haggitterne opkaldt efter Haggi; shunitterne opkaldt efter Shuni; 16 oznitterne opkaldt efter Ozni; eritterne opkaldt efter Eri; 17 aroditterne opkaldt efter Arod; arelitterne opkaldt efter Areli. 18 Fra Gads slægter i alt 40.500 mand.
19 Dernæst Judas stamme: Judas sønner Er og Onan, der døde i Kana’an, er ikke medregnet. 20 Stammens slægter er opkaldt efter Judas øvrige sønner: shelanitterne opkaldt efter Shela; peretzitterne opkaldt efter Peretz; zerahitterne opkaldt efter Zerach. 21 Peretzitterne var yderligere opdelt i hesronitterne, opkaldt efter Hesron, og hamulitterne, opkaldt efter Hamul, begge sønner af Peretz. 22 Fra Judas slægter i alt 76.500 mand.
23 Issakars stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Issakars sønner: tolaitterne opkaldt efter Tola; punitterne opkaldt efter Pua; 24 jashubitterne opkaldt efter Jashub; shimronitterne opkaldt efter Shimron. 25 Fra Issakars slægter i alt 64.300 mand.
26 Zebulons stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Zebulons sønner: sereditterne opkaldt efter Sered; elonitterne opkaldt efter Elon; jale’elitterne opkaldt efter Jale’el. 27 Fra Zebulons slægter i alt 60.500 mand.
28 To stammer udsprang fra Josefs to sønner: Manasse og Efraim. 29 Manasses stamme bestod af makiritterne, opkaldt efter Manasses søn Makir, og gileaditterne, opkaldt efter Makirs søn Gilead. 30 Gileaditterne var opdelt i følgende slægter: iezritterne opkaldt efter Iezer; helekitterne opkaldt efter Helek; 31 asrielitterne opkaldt efter Asriel; shekemitterne opkaldt efter Shekem; 32 shemidaitterne opkaldt efter Shemida; heferitterne opkaldt efter Hefer. 33 Hefers søn Zelofhad havde ingen sønner, men fem døtre ved navn Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirtza. 34 Fra Manasses slægter var der i alt 52.700 mand.
35 Efraims stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Efraims sønner: shutelaitterne opkaldt efter Shutela; bekeritterne opkaldt efter Beker; tahanitterne opkaldt efter Tahan. 36 Shutela fik sønnen Eran, hvorfra eranitterne stammer. 37 Fra Efraims slægter var der i alt 32.500 mand.
38 Benjamins stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Benjamins sønner: belaitterne opkaldt efter Bela; ashbelitterne opkaldt efter Ashbel; ahiramitterne opkaldt efter Ahiram; 39 shufamitterne opkaldt efter Shufam; hufamitterne opkaldt efter Hufam. 40 Bela fik sønnerne Ard og Na’aman, hvorfra arditterne og na’amitterne stammer. 41 Fra Benjamins slægter var der i alt 45.600 mand.
42-43 Dans stamme bestod af shuhamitterne, opkaldt efter Shuham,[a] Dans søn. Fra Dans stamme var der 64.400 mand.
44 Ashers stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Ashers sønner: jimnitterne opkaldt efter Jimna; jishvitterne opkaldt efter Jishvi; beriaitterne opkaldt efter Beria. 45 Følgende slægter stammer fra Berias sønner Heber og Malkiel: heberitterne og malkielitterne. 46 Asher havde en datter ved navn Sera. 47 Fra Ashers slægter var der i alt 53.400 mand.
48 Naftalis stamme bestod af følgende slægter, opkaldt efter Naftalis sønner: jahtze’elitterne opkaldt efter Jahtze’el; gunitterne opkaldt efter Guni; 49 jetzeritterne opkaldt efter Jetzer; shillemitterne opkaldt efter Shillem. 50 Fra Naftalis slægter i alt 45.400 mand.
51 Det samlede antal våbenføre israelitiske mænd over 20 år var altså 601.730.
52-54 Derefter sagde Herren til Moses: „Du skal fordele landet mellem stammerne i forhold til stammernes størrelse, således at de store stammer vil få et stort landområde, og de mindre stammer vil få et mindre landområde. 55 Der skal kastes lod om rækkefølgen af fordelingen mellem stammerne. 56 Nogle vil få et stort område, andre et mindre område, alt sammen ved lodkastning.”
57 Levis stamme bestod af følgende slægter: gershonitterne opkaldt efter Gershon; kehatitterne opkaldt efter Kehat; meraritterne opkaldt efter Merari. 58-59 Under dem hørte følgende slægter: libnitterne, hebronitterne, mahlitterne, mushitterne og koraitterne.
En af Kehats efterkommere hed Amram, som i Egypten blev gift med Jokebed af Levis stamme, hvorefter hun fødte Aron, Moses og Mirjam. 60 Aron fik sønnerne Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 61 Nadab og Abihu døde, fordi de bragte et røgelsesoffer, der var i modstrid med Herrens befalinger.
62 Det samlede antal levitter af hankøn fra en måned og opefter var 23.000. Levitterne blev imidlertid ikke regnet med i folketællingen, for de fik ikke arvelod i landet sammen med de øvrige stammer.
63 Det var så resultatet af den folketælling, som Moses og præsten Eleazar holdt på Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. 64-65 Ikke en eneste af alle disse mennesker var med i den første folketælling, som Moses og præsten Aron havde foretaget i Sinaiørkenen; alle, der havde været med i den første optælling, var døde i mellemtiden, sådan som Herren havde sagt: „De skal alle dø i ørkenen.” De eneste, der var tilbage fra dengang, var Kaleb og Josva.
Nødråb til Gud
69 Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.
2 Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
vandet når mig allerede til halsen.
3 Jeg er som sunket i et bundløst hul,
jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
snart skyller bølgerne hen over mig.
4 Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
og vente på hjælp fra min Gud.
5 De, som hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
og forlanger det stjålne tilbage.
6 Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
mine fejl kan ikke skjules for dig.
7 Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
opgive håbet på grund af mine problemer.
8 Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
9 Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10 Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
Den hån, som ramte dig, ramte også mig.
11 Når jeg faster for Herren,
håner de mig.
12 Når jeg sørger i sæk og aske,
synger de smædeviser om mig.
13 Byens ledere taler nedsættende om mig,
fulde folk synger spottesange.
14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
Hør min bøn og hjælp mig.
15 Træk mig op af det dybe dynd,
lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
lad mig ikke drukne i dybet.
16 Lad ikke bølgerne begrave mig.
Lad ikke dybet opsluge mig.
Lad ikke døden få det sidste ord.
17 Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
hjælp mig i din store nåde.
18 Vend dig ikke bort fra din tjener,
skynd dig at redde mig ud af min nød.
19 Kom til mig og frels mig,
fri mig fra mine fjenders magt.
20 Du ved, hvad de siger om mig,
hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
og du ved, hvad de siger.
21 Deres hån har taget så hårdt på mig,
at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
ingen var villig til at trøste mig.
22 De ville have mig til at spise deres giftige mad,
og de ville slukke min tørst med sur vin.
23 Må deres fester føre dem i fælden,
så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
24 Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.[a]
25 Udøs din vrede over dem,
lad din harme fortære dem.
26 Lad deres hjem ligge øde hen,
lad ingen mere bo i deres telte.
27 Du opdrager mig,
men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
spreder de falske rygter om mig.
28 Straf dem for alle deres synder,
lad dem ikke undslippe.
29 Slet deres navne af livets bog,[b]
så de ikke tælles med blandt dit folk.
30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
Red mig snart fra min elendighed.
31 Så vil jeg prise og tilbede dig,
ophøje dig med takkesange.
32 For i dine øjne er dét mere værd
end at ofre både okser og tyre.
33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34 For Herren hører den ydmyges råb,
han foragter ikke dem, han opdrager.
35 Selv himlen og jorden skal prise ham,
havet og fiskene stemme i med lovsang.
36 Ja, Gud vil redde Jerusalem
og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
og tager landet i eje som før.
37 Hans tjeneres børn får det i arv,
de, som elsker Herren, skal bo der.
16 I, som er ledere blandt flygtningene i Sela,[a] send vædderlam gennem ørkenen til Jerusalem som en gave til Judas konge med følgende bøn: 2 „Vores opskræmte folk er ved Arnonflodens vadesteder som flaksende fugle og hjemløse fugleunger. 3 Hjælp os, giv os ly for vores fjender. Vær med til at skjule de flygtende, og udlever os ikke til vores fjender. 4 Tillad vores hjemløse flygtninge at bo iblandt jer, og skjul dem for fjenden.”
Når undertrykkelsen og ødelæggelsen er forbi, når den fjende, som trampede på os, er forsvundet, 5 vil der komme en ny konge fra Davids slægt, en oprigtig og barmhjertig konge, som altid vil handle retfærdigt.
6 Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. 7 Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet sørger de over tabet af Kir-Haresets rosinkager,[b] 8 over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne få landenes herskere til at gå i gulvet.[c] Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i ørkenen og hinsides havet. 9 Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinmarker. Mine tårer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugthøst og afgrøder blev ødelagt under fjendens sejrsråb. 10 Glæden er borte, fryden forstummet. Høstfolkenes festlige sang høres ikke mere i vinmarkerne. Ingen træder druer i persekarrene. De muntre råb er ophørt.
11 Mit hjerte skælver af sorg over Moab, som strengene på den sørgmodige harpe. Min sorg over Kir-Heres er stor. 12 Moabs folk opsøger deres helligdomme og mødes på offerhøjene for at bønfalde deres afguder, men det nytter intet. 13 Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab, 14 men nu tilføjer han: „Om nøjagtig tre år er Moabs storhedstid forbi, og kun en ganske lille rest bliver tilbage i landet.”
At leve efter Guds vilje
4 Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. 2 De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber. 3 I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse. 4 Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.
5 Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde. 6 Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.
Tjen hinanden i kærlighed
7 Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. 8 Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[a] 9 Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.
Om lidelser og dom
12 Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer. 13 Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed. 14 Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer. 15 Ingen af jer har jo begået kriminelle handlinger såsom vold, tyveri eller hæleri,[b] som I derfor med skam må lide straffen for. 16 Hvis I lider ondt, fordi I er kristne, har I ingen grund til at skamme jer. I skal hellere lovprise Gud for den ære, det er at få lov at være kristen.
17 Guds dom vil komme, og han er allerede begyndt med at rense ud blandt sit eget folk. Men hvis det, der sker med os nu, kun er begyndelsen, hvordan skal det så ende for dem, der afslår Guds tilbud om frelse? 18 Skriften spørger:
„Hvis retskafne mennesker med nød og næppe bliver frelst,
hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?”[c]
19 Altså skal de, der lider efter Guds vilje, fortsætte med at gøre det gode og overlade deres sjæls skæbne til den trofaste Skaber.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.