M’Cheyne Bible Reading Plan
Regler for syndofre ved uforsætlige forseelser
4 Derpå sagde Herren til Moses:
2 „Giv Israels folk følgende regler om, hvad de skal gøre, hvis nogen uforsætligt overtræder et af Herrens bud: 3 Hvis en ordineret præst af vanvare kommer til at synde og derved påfører folket skyld, skal han ofre en ungtyr uden skavanker som et syndoffer til Herren. 4 Han skal bringe tyren hen til åbenbaringsteltets indgang, lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det i Herrens nærvær. 5 Så skal han tage noget af dyrets blod med ind i teltet, 6 dyppe sin finger i blodet og i Herrens nærvær stænke blodet syv gange på det forhæng, der afskærmer det allerhelligste rum. 7 Derefter skal han i Herrens nærvær stryge noget af blodet på røgelsesalterets horn i teltet. Resten skal han hælde ud ved foden af brændofferalteret uden for indgangen til teltet. 8 Så skal han tage fedtet fra indvoldene, 9 begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne, 10 og brændes på brændofferalteret på samme måde, som når han ofrer en tyr eller en ko som takoffer. 11-12 Men resten af ungtyren—huden, kødet, hovedet, benene, indvoldene og tarmene—skal han bære hen til det hellige sted uden for lejren, hvor man smider asken fra alteret. Der skal han brænde det på et bål oven på askedyngen.
13 Hvis det er hele folket, der uforsætligt gør sig skyldig i synd ved at gøre noget, som Herren har sagt, de ikke må gøre, pådrager de sig kollektiv skyld. 14 Når de bliver klar over deres synd, skal de ofre en ungtyr som syndoffer. De skal bringe tyren til åbenbaringsteltet, 15 hvor folkets ledere skal lægge deres hænder på tyrens hoved og derefter i Herrens nærvær slagte dyret. 16 Så skal præsten bringe blodet ind i teltet, 17 dyppe sin finger i blodet og i Herrens nærvær stænke det syv gange på forhænget. 18 Derpå skal han i Herrens nærvær stryge noget af blodet på røgelsesalterets horn i teltet, og resten skal hældes ud ved foden af brændofferalteret uden for indgangen til teltet. 19 Præsten skal fjerne alt fedtet og brænde det på alteret 20 ligesom ved syndofferet for en præst. På den måde skal han skaffe soning for folkets synd, og de vil blive tilgivet. 21 Præsten skal derefter bære resten af ungtyren uden for lejren og brænde den der efter de samme regler som ved syndofferet for en præst. Det er et syndoffer for hele folket.
22 Hvis det er en af lederne, der utilsigtet bryder en af Guds love, 23 skal han, så snart han bliver klar over sin skyld, ofre en gedebuk uden skavanker. 24 Han skal lægge sin hånd på bukkens hoved og derefter slagte den i Herrens nærvær på det sted, hvor brændofferdyrene slagtes. Det skal gælde som syndoffer for ham. 25 Så skal præsten tage noget af blodet og smøre det på brændofferalterets horn. Resten af blodet skal hældes ud ved foden af alteret. 26 Alt fedtet skal brændes på alteret efter de samme regler, som gjaldt for takofferet. På den måde skal præsten skaffe soning for lederens synd, og han skal være tilgivet.
27 Hvis nogen af folket synder, er de skyldige, selvom det var uforsætligt. 28 Så snart de bliver klar over deres synd, skal de som syndoffer bringe en hun-ged uden skavanker. 29 De skal bringe geden hen til det sted, hvor brændofferdyrene slagtes, og dér lægge hånden på offerdyrets hoved, hvorefter de skal slagte det. 30 Så skal præsten tage noget af blodet, dyppe sin finger i det og smøre det på brændofferalterets horn, hvorefter han skal hælde resten af blodet ud ved alterets fod. 31 Alt gedens fedt skal fjernes ligesom ved et takoffer, og præsten skal brænde det på alteret som et lifligt ildoffer for Herren. På den måde skaffer præsten soning for enkeltpersoner, som uforsætligt har syndet, og dermed er de tilgivet.
32 Hvis de i stedet vælger at bringe et lam som syndoffer, skal det være et hundyr uden skavanker. 33 De skal bringe lammet hen til det sted, hvor brændofrene slagtes, lægge hånden på dyrets hoved og derefter slagte det. 34 Derefter skal præsten tage noget af blodet, dyppe sin finger i det og smøre det på brændofferalterets horn. Resten skal han hælde ud ved alterets fod. 35 Alt lammets fedt skal fjernes ligesom ved takofferlammet, og præsten skal brænde fedtet på alteret på samme måde, som man brænder fedtet fra de andre ofre til Herren. På den måde skal præsten skaffe soning for enkeltpersoners synd, og dermed er de tilgivet.
Velsignelsen ved at gøre Guds vilje
1 Gud velsigner de mennesker,
som ikke går efter gudløses råd,
står bag syndige handlinger,
eller sidder og håner Herren,
2 men som ønsker at gøre hans vilje,
og har hans ord i tanke både dag og nat.
3 De er som træer, der vokser ved vandløb
og bærer frugt hver eneste høst,
og hvis blade altid er grønne.
Alt, hvad de gør, lykkes for dem.
4 Anderledes er det med de gudløse.
De er som avner, vinden blæser bort.
5 På dommens dag står de straf skyldige,
de hører ikke hjemme blandt Guds folk.
6 Herren hjælper dem, der gør hans vilje,
men de gudløses vej ender i afgrunden.
Guds udvalgte konge
2 1-2 Hvorfor er de fremmede folk så rasende?
Deres konger gør sig klar til kamp.
Hvorfor lægger folk nytteløse planer?
Deres ledere samles til rådslagning.
De kæmper imod Herren selv,
de angriber hans udvalgte tjener.
3 „Lad os bryde de snærende bånd,” siger de.
„Lad os sprænge de tunge lænker.”
4 Men han, som troner i Himlen, ler,
han ryster på hovedet ad deres planer.
5 Så taler han til dem i vrede,
de skælver af rædsel ved hans ord:
6 „Jeg har allerede indsat min konge,
han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”
7 (Den udvalgte konge siger:)
„Lad mig fortælle jer, hvad Herren har lovet.
Han sagde til mig: ‚Du er min søn,
i dag er jeg blevet din Far.
8 Bed mig, og du skal få verden i eje,
alle jordens riger skal tilhøre dig.
9 Med dit jernscepter skal du fælde en knusende dom,
som pottemageren smadrer de fejlslagne kar.’ ”
10 Hør efter, I konger og fyrster,
vær kloge og lyt til mit råd.
11 Bøj jer ærbødigt for Herren,
søg ham med frygt og bæven.
12 Bøj jer med respekt i støvet,
så I ikke bliver knust under hans vrede.[a]
For hans dom kan hurtigt ramme jer.
Velsignede er de, der søger tilflugt hos ham.
19 Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2 Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3 En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4 Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6 Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7 Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8 Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9 Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10 Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11 Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12 En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13 En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14 Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15 Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16 Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17 At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18 Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19 En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20 Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21 Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22 Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23 Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25 En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26 Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27 Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28 Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29 Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
Paulus kæmper i bøn for menighederne
2 Jeg vil gerne have, at I skal vide, hvor svær en åndelig kamp jeg kæmper både for jer, for menigheden i Laodikea og for alle de andre, som jeg aldrig har mødt personligt. 2 Jeg beder om, at I må blive knyttet sammen i kærlighed og styrkes i jeres tro med en åndelig rigdom af indsigt og overbevisning. Derved vil I bedre kunne fatte det mysterium fra Gud, som Kristus nu har åbenbaret. 3 Det er jo hos ham, at alle visdommens og kundskabens kostelige skatte ligger gemt. 4 Det siger jeg for at advare jer imod dem, der vil prøve at bedrage jer med veltalenhed og falske argumenter. 5 Selvom jeg opholder mig langt borte fra jer, tænker jeg meget på jer, og jeg glæder mig over at høre, at I står sammen i jeres fællesskab og har en stærk tro på Kristus.
Lev jeres liv i lydighed mod Kristus i stedet for religiøse regler
6 Nu, hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. 7 Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud.
8 Pas på, at I ikke bliver fanget ind af forførende filosofier og indholdsløse ideologier, der ikke er baseret på Kristus, men på menneskelige traditioner og religiøse regler. 9 For i Kristus er hele Guds væsen åbenbaret i menneskelig skikkelse, 10 og alt, hvad I har brug for, kan I få fra ham. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underlagt ham.[a]
11 I behøver ikke at blive omskåret for at blive regnet med til Guds folk. Nej, ved jeres tro på Kristus er I åndeligt talt blevet omskåret. I tog afsked med det gamle liv, 12 da I blev begravet i dåbens vand, ligesom Kristus blev begravet, og I stod op fra dåben til et nyt liv sammen med Kristus, fordi I tror på den Guds kraft, der oprejste ham fra de døde. 13 Engang var I åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, 14 og anklageskriftet imod os, som byggede på lovens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset. 15 Han besejrede ondskabens magter og myndigheder og fratog dem grundlaget for at anklage os, da han offentligt ydmygede dem ved sin sejr på korset.
16 I skal derfor ikke føle fordømmelse, hvis nogen kritiserer jer for, hvad I spiser og drikker, eller hvis nogen anklager jer for ikke at overholde de ugentlige, månedlige eller sæsonbestemte jødiske højtider. 17 Disse lovbud og højtider var påbudt, fordi de pegede hen på noget, som senere skulle ske. De var som skyggen af en fremtidig virkelighed, og den virkelighed er kommet med Kristus. 18 Lad ikke nogen tage den sejr fra jer, som Kristus har vundet. Følg ikke de folk, som insisterer på ydre religiøs fromhed, som tilbeder englene, som fordyber sig i deres egne drømme og syner, og som praler med deres menneskelige visdom. 19 De underordner sig ikke Kristus, som dog er menighedens hoved, hvorfra hele legemet styres og vokser, mens alle dele og forbindelsesled udfører hver deres opgave.
20 Da I nu ligesom Kristus er løst fra jeres gamle liv og dermed ikke længere er underlagt denne verdens religiøse regler, hvorfor så blive ved med at gå op i lovbud som f.eks: 21 „Det må du ikke bruge”, eller: „Den slags er det forbudt at spise” eller: „Det må du ikke røre.” 22 Alle de ting, I ikke må røre, er jo bare almindelige ting, som har en kort levetid og er beregnet til at blive brugt. En sådan lære med bud og regler bygger på mennesketanker. 23 Det kan lyde vældig fromt, og man kan fristes til at tro, at den slags ydre religiøsitet, påtaget ydmyghed og asketiske påbud er udtryk for sand visdom, men i virkeligheden er de uden værdi og effekt over for hjertets ondskab.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.