M’Cheyne Bible Reading Plan
Om at passe lamperne og bordet med de hellige brød
24 Herren sagde nu til Moses: 2-4 „Giv Israels folk besked om at bringe dig ren olivenolie, så lamperne på guldlysestagen, der står uden for forhænget til det allerhelligste rum, kan blive ved at brænde. Hver morgen og aften skal Aron gøre lamperne i stand og fylde olie på, for at de kan blive ved at brænde for Herrens ansigt fra slægt til slægt.
5-6 Sørg for, at der hver sabbat bliver placeret 12 runde fladbrød i to stabler, seks i hver, på det guldbelagte bord, som står for Herrens ansigt. Brødene skal bages af det fineste hvedemel, og der skal bruges fire liter til hvert. 7 Oven på hver stabel skal der anbringes en skål med ren røgelse, der skal brænde som et mindeoffer[a] til Herren. 8 Israelitterne skal bringe deres gaver som en permanent pagtsforpligtelse, så nye brød kan blive lagt frem for Herrens ansigt hver sabbat. 9 De gamle brød skal tilfalde præsterne, som skal spise dem på et indviet sted, for de er et helligt offer og præsternes retmæssige andel fra ildofferet til alle tider.”
Straffen for at forbande Gud
10 En dag skete det, at en ung mand, hvis mor var israelit, og hvis far var egypter, kom i slagsmål med en israelit. 11 I kampens hede kom den unge mand til at misbruge Herrens navn ved at komme med en forbandelse, og han blev ført til Moses for at få sin dom. Mandens mor hed Shelomit, en datter af Dibri af Dans stamme. 12 Manden blev varetægtsfængslet, indtil Herren ville vise, hvad der videre skulle ske med ham.
13 Da sagde Herren til Moses: 14 „I skal føre manden uden for lejren, og de, der hørte ham udsige forbandelsen, skal lægge deres hænder på hans hoved. Derefter skal alle de forsamlede stene ham. 15-16 Sig til Israels folk, at enhver, der forbander Gud, skal idømmes dødsstraf og stenes af folket. Denne lov gælder for de indfødte israelitter såvel som for de fremmede iblandt jer: Enhver, der udtaler Herrens navn i en forbandelse, er skyldig i blasfemi og skal idømmes dødsstraf.
17 Der skal også være dødsstraf for mord. 18 Hvis nogen slår et dyr ihjel, som tilhører en anden, skal vedkommende give ejeren et tilsvarende levende dyr. 19 Hvis man lemlæster en anden, skal man selv lemlæstes tilsvarende: 20 Brud for brud, øje for øje, tand for tand. Straffen skal svare til den skade, man har forvoldt.
21 Altså: Den, der slår en andens husdyr ihjel, skal erstatte dyret, men den, der slår et andet menneske ihjel, må betale med sit eget liv. 22 Den samme lov skal gælde for alle indbyggere i landet, hvad enten de er fremmede eller indfødte, for jeg er Herren, jeres Gud.”
23 Moses gav nu disse instruktioner videre til israelitterne, hvorefter de førte den unge mand udenfor lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet.
Tillid i kriser
31 Til korlederen: En sang af David.
2 Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
for du er altid trofast.
3 Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
hvor mine fjender ikke kan nå mig.
4 Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
5 Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
for du er mit håb og min tilflugt.
6 Mit liv er i dine hænder.[a]
Frels mig, Herre, min trofaste Gud.
7 Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder.
Jeg stoler altid selv på dig og din magt.
8 Jeg jubler over din trofaste nåde,
for du kender mine problemer,
og du har set mine lidelser.
9 Du udleverede mig ikke til fjenden,
men førte mig til et sikkert sted.
10 Herre, vær mig nådig,
for jeg er i nød.
Mine øjne er røde af gråd,
mit indre fortæres af smerte.
11 Jeg er døden nær af sorg,
mine dage går med at sukke.
Mit livsmod er brudt,
min krop sygner hen.
12 Mine fjender håner mig,
mine naboer spotter mig.
Mine venner frygter mig,
de flygter, når de ser mig på gaden.
13 De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,
jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.
14 Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,
jeg ved, jeg er omringet af fjender.
De rotter sig sammen imod mig,
de planlægger at slå mig ihjel.
15 Men Herre, jeg stoler på dig.
Jeg siger: „Du er min Gud!
16 Mit liv er i dine hænder.
Red mig fra alle mine fjender.
17 Se i nåde til din stakkels tjener,
frels mig, min trofaste Gud.”
18 Herre, lad mig ikke i stikken,
når jeg råber til dig om hjælp.
Gør det af med de onde mennesker,
lad dem synke stumme i graven.
19 Sæt en stopper for deres falske anklager,
luk munden på de hovmodige løgnere,
som anklager de gudfrygtige uden grund.
20 Hvor er din godhed dog stor,
du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
over dem, der søger din hjælp.
21 Du beskytter dem, der adlyder dig,
de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
og renser dem fra de falske anklager.
22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23 Jeg sagde i min angst,
„Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
da jeg råbte om hjælp.
24 Følg Herren, alt hans folk,
for han beskytter de lydige,
men straffer de oprørske.
25 Hold ud og tab ikke modet,
I, der stoler på Herren.
Tanker om livet
7 Et godt ry er vigtigere end kostbar parfume, ligesom den dag, man dør, er vigtigere end den dag, man blev født. 2 Det er vigtigere at gå til begravelse end at gå til fest, for døden indhenter os alle, og det bør man altid huske på. 3 Sorg er vigtigere end latter, for det giver én noget at tænke over. 4 Den kloge tænker over dødens alvor, mens tåben slår tiden ihjel med morskab.
5 Det er bedre at lytte til en vismands kritik end til en tåbes ros. 6 En tåbes latter er som tjørnekviste, der knitrer lystigt under gryden, men hurtigt brænder ud. Det er der intet formål med. 7 Uhæderlighed gør den vise til en tåbe, bestikkelse gør sindet korrupt. 8 At kunne føre en sag igennem til sin afslutning er vigtigere end at kunne begynde den, tålmodighed er bedre end stolthed. 9 Lad dig ikke provokere til vrede, for det er tåbeligt at gå rundt og bære nag. 10 Lad være at sukke efter „de gode, gamle dage”, for det afslører din mangel på visdom.
11 Det er godt at få en arv, og det er godt at have visdom. 12 Både visdom og rigdom giver sikkerhed i livet, men visdommen har dog et fortrin: Den er bedre til at holde et menneske i live.
13 Tænk på, hvordan Gud handler. Hvem kan rette det ud, som han har gjort skævt? 14 Glæd dig, når du oplever fremgang. Men når modgangen kommer, så husk på, at begge dele kommer fra Gud, og du kan aldrig vide, hvad fremtiden bringer.
15 Jeg har set mange uretfærdige ting i mit liv. Jeg har set et godt menneske dø i en al for ung alder, og jeg har set et ondt menneske leve længe på trods af sin ondskab. 16 Tro ikke, at Gud automatisk velsigner dig på grund af din store godhed eller visdom. Du kunne blive dybt skuffet. 17 På den anden side er det farligt at være ond eller tåbelig. Du kunne risikere at dø i en ung alder. 18 Lyt til begge advarsler, for et gudfrygtigt menneske vil følge begge råd.
19 Ti officerer kan beskytte en by, men visdom giver endnu mere beskyttelse, 20 for intet menneske er så godt, at det altid handler rigtigt og aldrig synder.
21 Lyt ikke til alt, hvad der bliver sladret om, for du kunne risikere at høre din egen tjener kritisere dig, 22 og du ved jo, hvor ofte du selv har kritiseret andre.
23 Jeg tænkte dybt over alt, hvad jeg så, for jeg ville gerne forstå det hele, men det lykkedes dog ikke. 24 Livets mening og dybe sammenhæng overgår min forstand. Intet menneske forstår det til bunds. 25 Alligevel undersøgte jeg alle ting grundigt og stillede spørgsmål for gennem visdom at kunne forstå tingenes sammenhæng. Jeg var sikker på, at gudløshed er tåbeligt, og tåbelighed er vanvid.
26 Jeg fandt også ud af noget andet: En forførende kvinde er dødsensfarlig. Hendes lidenskab er en fælde og hendes arme som lænker. Den, der lever ret for Gud, kan undslippe fælden, men en synder bliver et let bytte.
27-28 Jeg har efterhånden stillet mange spørgsmål om livet og opdaget mange ting, men hvad jeg virkelig søgte efter, fandt jeg ikke. Blandt 1000 mænd fandt jeg kun én eneste, der var retskaffen, og blandt kvinder fandt jeg ingen.
29 Jeg er overbevist om, at Gud har skabt menneskene, som de bør være. De har bare så mange sære ting for.
Ondskaben tager til
3 Du skal vide, Timoteus, at den sidste tid, før Herren kommer igen, bliver en meget vanskelig tid. 2 Folk vil kun tænke på sig selv og deres penge. De vil være arrogante og store i munden. De vil håne Gud og gøre oprør mod deres forældre. De vil være utaknemmelige og respektløse, 3 afstumpede og hårdhjertede. De vil være anklagende, hæmningsløse, brutale, uden ønske om at gøre godt, 4 forræderiske, fremfusende og hovmodige. De vil være mere opsat på at søge fornøjelser end på at søge Gud. 5 De vil have en overfladisk religiøsitet, men vil ikke have noget med Guds kraft at gøre. Hold dig fra den slags mennesker.
6 Nogle af dem er falske lærere, der trænger sig ind i hjemmene og får magt over svage kvinder, der går rundt og er tynget af skyldfølelse over deres synder. Sådanne kvinder har et utal af behov 7 og er altid parate til at følge nye lærere. Men de når aldrig frem til at forstå sandheden. 8 Som Jannes og Jambres[a] satte sig op imod Moses, sådan sætter de falske lærere sig op imod sandheden. Deres sind er fordærvet, og deres tro holder ikke under prøvelser. 9 Derfor kan de heller ikke blive ved. En dag vil man indse, hvor tåbelige de er—ligesom det skete for Jannes og Jambres.
Hold fast ved det, du har lært, og irettesæt de falske lærere
10 Timoteus, du har fulgt mig tæt på i lang tid. Du har observeret min undervisning, min adfærd og mine mål i livet. Du kender min trofasthed, langmodighed, kærlighed og udholdenhed. 11 Du ved også om de forfølgelser og lidelser, jeg har været igennem i Antiokia, i Ikonion og i Lystra. Du ved, hvordan jeg holdt ud gennem dem alle sammen, og hvordan Herren reddede mig hver gang. 12 Alle, der ønsker at tjene Jesus Kristus og leve et gudfrygtigt liv, vil blive forfulgt. Sådan er det bare. 13 Men de ondskabsfulde, religiøse bedragere vil synke dybere og dybere. De er faret vild og fører andre på vildspor.
14 Du, derimod, skal holde fast ved det, du har lært og har sat din lid til. Du kender jo dem, der har undervist dig. 15 Desuden er du fra din tidligste barndom blevet oplært i de hellige skrifter, som hjalp dig til at forstå, at frelsen modtages ved tro på Jesus Kristus. 16 Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, 17 så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.