M’Cheyne Bible Reading Plan
Landets grænser
34 1-2 Gennem Moses gav Herren israelitterne følgende besked: „I står nu på tærskelen til Kana’ans land. Jeg giver jer hele dette land, og det skal være jeres hjemland. 3 Mod syd grænser landet op til Edom og Zins ørken. Grænsen løber fra sydspidsen af Det Døde Hav 4 sydpå til Akrabbimpasset og videre mod Zins ørken. Det sydligste punkt er Kadesh-Barnea. Derfra løber grænsen mod nordvest til Hatzar-Addar og videre til Atzmon. 5 Fra Atzmon følger grænsen Egyptens Bæk helt ud til Middelhavet.
6 Mod vest danner Middelhavet grænse.
7-9 Nordgrænsen løber i lige linie fra Middelhavet og østpå til Hors bjerg og videre til Lebo-Hamat, Zedad og Zifron og ender ved Hatzar-Enan.
10 Den østlige grænse går fra Hatzar-Enan sydpå til Shefam 11 og videre til Ribla øst for Ajin. Derfra slår den en bue, først sydpå og derefter vestpå til den rammer Galilæasøens sydligste punkt. 12 Derfra følger den Jordanfloden sydpå til Det Døde Hav.”
Fordelingen af landet
13 Moses sagde nu til israelitterne: „Hele dette område skal fordeles ved lodkastning mellem de ni stammer og den halve Manasse-stamme. 14-15 Rubens og Gads stammer samt den anden halvdel af Manasses stamme skal ikke være med i lodtrækningen, for de har allerede fået tildelt området øst for Jordanfloden.”
16 Derefter sagde Herren til Moses: 17 „Jeg har udvalgt præsten Eleazar og Josva til at overvåge fordelingen af landet. 18 De skal have hjælp af en leder fra hver stamme.”
19-29 Herren udpegede følgende mænd til opgaven: Kaleb, Jefunnes søn, fra Judas stamme; Shemuel, Ammihuds søn, fra Simeons stamme; Elidad, Kislons søn, fra Benjamins stamme; Bukki, Joglis søn, fra Dans stamme; Hanniel, Efods søn, fra Manasses stamme; Kemuel, Shiftans søn, fra Efraims stamme; Elitzafan, Parnaks søn, fra Zebulons stamme; Paltiel, Azzans søn, fra Issakars stamme; Ahihud, Shelomis søn, fra Ashers stamme; og Pedael, Ammihuds søn, fra Naftalis stamme.
38 Alligevel var Gud barmhjertig,
han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.
Ofte holdt han sin vrede tilbage,
lod ikke sit raseri få frit løb.
39 Han vidste jo, at de kun var mennesker,
de var som et vindpust, der farer forbi.
40 Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?
De vakte hans vrede og voldte ham sorg.
41 De provokerede deres Gud gang på gang,
de var ulydige mod Israels Herre.
42 De glemte hans underfulde kraft,
som befriede dem fra fjendens tyranni.
43 De glemte, hvordan han sendte plager over egypterne,
gjorde mægtige undere på Zoans slette.
44 Han forvandlede floderne til blod,
så vandet ikke kunne drikkes.
45 Han sendte insekter, som stak dem,
et mylder af frøer, som ødelagde deres land.
46 Han gav deres afgrøde til græshopperne,
hele deres høst blev ædt op.
47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl,
deres figentræer med den iskolde regn.
48 Deres kvæg bukkede under for haglene,
deres får blev ramt af lynene.
49 Han udøste sin vrede over dem,
sendte ødelæggelsen ind over dem.
50 Han gav sin vrede frit løb
og sparede ikke egypternes liv,
men gjorde dem til ofre for de mange plager.
51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte,
symbolet på hver eneste families frugtbarhed.
52 Men han førte sit eget folk i frihed,
ledte dem som en fåreflok gennem ørkenen.
53 Han ledte dem frem i sikkerhed,
mens deres fjender blev begravet i havet.
54 Han førte dem til det forjættede land,
det bjergland, han havde lovet at give dem.
55 Han drev folkeslag bort foran dem,
han uddelte landet til dem ved lodkastning,
så Israels stammer kunne bosætte sig der.
56 Men de trodsede igen den almægtige Gud,
de adlød ikke hans befalinger.
57 De var troløse som deres forfædre og vendte sig bort,
de svigtede deres Gud som en bue, der er skæv.
58 De krænkede ham med deres afgudsbilleder,
æggede ham med deres offerhøje.
59 Gud så deres opførsel og blev meget vred,
han følte en stærk lede ved sit folk.
60 Han forlod sin helligdom i Shilo,
hvor han havde lovet at bo blandt sit folk.
61 Han tillod, at arken blev taget som bytte,
overgav symbolet på sin herlighed til fjenden.
62 Han lod mange blive dræbt i krig,
for han var vred på sit udvalgte folk.
63 De tapre krigere døde i deres ungdom,
de unge piger havde ingen at gifte sig med.
64 Præsterne blev myrdet af fjendens soldater,
enkerne fik ikke lov at synge klagesange.
65 Da rejste Herren sig som af søvne,
som en rasende kriger, der har fået for meget at drikke.
66 Han drev fjenderne på flugt,
voldte dem et nederlag, der aldrig blev glemt.
67 Men han forkastede Efraims krigere,
de der var efterkommere af Josef.
68 I stedet valgte han Judas stamme,
og besluttede sig for Zions bjerg.
69 Dér byggede han sin prægtige helligdom
på et fundament, som varer til evig tid.
70 Han udvalgte sin tjener David,
som ikke var andet end en fårehyrde.
71 Han fjernede ham fra faderens får
og gjorde ham til konge i Israel,
til hyrde for sit udvalgte folk.
72 David blev en god og retfærdig konge,
han ledte folket med kyndig hånd.
Israels lovsang
26 Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:
Vores by er godt befæstet,
Herren selv er dens mure og volde.
2 Luk portene op for et retskaffent folk,
som holder fast ved troen på Gud.
3 De, som stoler på Herren,
skal bo der i fred.
4 Stol altid på Herren,
for han er den evige klippe.
5 Han nedstyrter alle de stolte,
knuser de knejsende byer,
jævner dem med jorden
og smider dem i støvet,
6 så de trampes ned
af de undertryktes fødder.
7 De retskafne vandrer uden at snuble,
for Herren baner vej for dem.
8 Herre, vi ønsker at gøre din vilje,
vi ønsker af hjertet at ære dit navn.
9 Om natten længes min sjæl efter dig,
min ånd søger dig hele tiden.
Når din dom rammer jorden,
vil folk forstå, hvad retfærdighed er.
10 Viser du nåde mod de gudløse,
lærer de ikke at gøre det gode.
De kan bo i et land med retfærdighed
uden at fatte Herrens storhed.
11 Herre, de lytter ikke til dine trusler,
ser ikke din hånd, som er parat til slag.
Vis dem din nidkærhed for dit folk,
så de med skam erkender din magt,
mens dine fjender fortæres af ilden.
12 Herre, lad din fred hvile over os.
Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13 Herre, vor Gud, andre har hersket over os,
men kun dig vil vi anerkende og ære.
14 De andre herskere er døde og borte,
de kommer ikke til live igen.
Din straf ramte dem, og de blev udryddet.
De huskes ikke mere.
15 Herre, du har gjort os til et talrigt folk
og udvidet vore grænser.
Derved har du vist din storhed.
16 Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,
hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17 Herre, vi var som en fødende kvinde,
der vrider sig i smerte.
18 Ja, vi vred os i fødselsveer,
men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
Intet fødtes af vore anstrengelser.
19 Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
vil Herren lade sine døde se livets lys.
Israels befrielse
20 Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21 Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.
At skelne mellem sandhed og vildfarelser
4 Elskede venner, I skal ikke tro på alt, hvad I hører. Vurder det for at se, om det er inspireret af Gud. For der er mange falske profeter, som rejser rundt i verden med deres forførende budskaber. 2 Vi kan bedømme, om de taler ud fra Guds Ånd på følgende måde: Hvis de forkynder, at Jesus er den ventede Messias, og at han er kommet herned på jorden som et menneske af kød og blod, så er det et budskab, der kommer fra Gud. 3 Men hvis de forkynder noget andet om Jesus, er de ikke sendt af Gud. Så er de inspireret af den antikristelige ånd, den oprørsånd, som I har hørt skal komme, og som allerede er begyndt sit virke her på jorden.
4 Men I, kære børn, I tilhører Gud. I har vundet sejr over dem, for den Ånd, som bor i jer, er stærkere end den ånd, som styrer verden. 5 De falske profeter taler ud fra menneskelig tankegang, fordi de tilhører denne verden, og derfor lytter verden til dem. 6 Vi er derimod Guds børn. De, der kender Gud, lytter til os, men de, der ikke tilhører Gud, lytter ikke til os. Det er på den baggrund, at vi kan skelne mellem Guds Ånd, som taler sandt, og den ånd, som fører folk på vildspor.
Gud er indbegrebet af sand kærlighed
7 Elskede venner, lad os elske hinanden, for den sande kærlighed kommer fra Gud. De, der viser deres kærlighed i handling, er født af Gud og kender Gud. 8 Men de, der ikke har kærlighed, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. 9 Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. 10 Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud.
11 Elskede venner, når Gud har elsket os med en så overvældende kærlighed, bør vi så ikke også elske hinanden? 12 Ingen har nogen sinde set Gud direkte, men hvis vi elsker hinanden, så er Gud os nær, og hans kærlighed kommer til udtryk gennem os.
13 Det er ud fra den Ånd, han har givet os, at vi kan vide, at vi hører ham til, og at han bor i os. 14 Jeg kan personligt bevidne, at Gud Fader sendte sin Søn til jorden som verdens Frelser, for jeg har selv været sammen med Jesus. 15 De, der vedkender sig troen på, at Jesus er Guds Søn, vil opleve, at Gud bliver hos dem, og de bliver hos Gud. 16 Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os.
Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. 17 Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag.
18 Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed. 19 Vi elsker, fordi han elskede os først. 20 Hvis nogen siger, at de elsker Gud, samtidig med at de hader andre kristne, lyver de. Hvis du ikke kan elske en anden kristen, som du har set i levende live, hvordan kan du så elske Gud, som du aldrig har set? 21 Gud har befalet os, at vi, der elsker ham, også skal elske hinanden.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.