M’Cheyne Bible Reading Plan
Bileams sidste budskaber
24 Nu stod det klart for Bileam, at Herren ønskede at velsigne Israel. Derfor gik han ikke afsides som før for at få Herren i tale. I stedet kastede han et blik ud over ørkenen, 2 hvor folket havde slået lejr stamme for stamme. Da kom Guds Ånd over ham, 3 og han kom med følgende budskab:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
4 manden, som hører Guds stemme,
kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
5 Hvor er dine telte smukke, Israel,
dine boliger er skønne at se på.
6 Som frodige planter i en frugtbar dal,
som velvandede haver ved flodens bred,
som agaver, plantet af Herren selv,
som cedertræer, plantet ved vandløb.
7 Vand har de i overflod,
rigeligt til at vande deres korn.
Deres konge er mægtigere end Agag,
hans kongerige uden sidestykke.
8 Gud førte dem ud af Egypten,
han gav dem styrke som vildoksen.
De opæder de folk, som står dem i vejen,
skyder dem med pile, knuser deres knogler.
9 Som en sejrende løve lægger de sig til ro.
Hvem vover at vække deres vrede?
Velsignet er den, der velsigner dig.
Forbandet er den, der forbander dig.”
10 Kong Balak blev nu så rasende på Bileam, at han knyttede næverne og skreg: „Jeg sendte bud efter dig, for at du skulle forbande mine fjender, og i stedet har du nu velsignet dem tre gange! 11 Nu kan det være nok! Forsvind med dig. Rejs hjem til dit eget land. Jeg havde tænkt at lønne dig rigeligt, men det har Herren nu forhindret.”
12 Bileam svarede: „Jeg fortalte for længst dine sendebud, 13 at om du så gav mig et helt palads fuldt af guld og sølv, kunne jeg ikke modsætte mig Herrens vilje eller lave om på den. Jeg sagde udtrykkeligt, at jeg ikke kunne sige andet end det, Herren gav mig at sige. 14 Ja, nu vil jeg vende hjem til mit folk, men først vil jeg lade dig vide, hvad dette folk skal gøre ved dit folk i tiden, der kommer.”
15 Og Bileam fremkom med følgende profeti:
„Således siger Bileam, Beors søn,
manden, der ser med lukkede øjne,
16 manden, som hører Guds stemme,
og kender den Højestes hemmeligheder,
manden, som skuer syner fra den Almægtige,
hensunket med sit indre øje vidt åbent:
17 Jeg ser ham komme—dog ikke endnu.
Jeg skuer ham i det fjerne.
En stjerne stiger op fra Jakob,
en konge fremstår fra Israel.
Han knuser begge Moabs flanker,
tilintetgør alle Sets sønner.
18 Edom bliver underlagt Israel,
Seirs land bliver dets ejendom.
Israel skal vokse sig stærk,
Guds folk skal kue sine fjender.
19 En hersker skal fremstå fra Jakob,
han udrydder de overlevende i byen.”
20 Da vendte Bileam sig mod amalekitternes land og fortsatte:
„Først var amalekitterne en stormagt,
men de går undergangen i møde til sidst.”
21 Derefter vendte han sig i retning af kenitternes land og sagde:
„Du stoler på din stærke borg,
din rede er bygget på bjergets top.
22 Men jeres land bliver ødelagt,
når assyrerne fører jer bort i eksil.”
23 Bileams sidste budskab lød:
„Hvem kan bestå, når Gud sender sin hær?
24 Skibe skal komme fra grækernes[a] kyst,
de kuer både assyrerne og hebræerne.[b]
Men derefter går de selv til grunde.”
25 Så skiltes Bileam og kong Balak og drog hver til sit.
Lovsang til den nådige og trofaste Gud
66 Til korlederen: En lovsang.
Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
2 lovpris hans herlighed og magt.
Giv ham den ære, han fortjener.
3 Sig til ham: „Dine gerninger er underfulde, Gud,
fjenderne viger for din vældige magt.
4 Hele jorden skal tilbede dig
og lovprise din herlighed.”
5 Kom og se Guds undere,
han gør fantastiske mirakler for sit folk.
6 Han banede en vej gennem havet,
så folket kunne gå tørskoet over.
Lad os juble over hans vældige magt.
7 Han har herredømmet for evigt og altid,
han regerer over alverdens folk.
Kun en tåbe gør oprør mod ham.
8 Pris Gud, alle folkeslag på jorden,
lad lovsange lyde til hans ære.
9 Han holder vores liv i sin hånd,
han sørger for, at vi ikke snubler.
10 Du brugte ilden til at rense os, Gud,
som sølv i en smeltedigel.
11 Du fangede os i dit net
og gjorde os til slaver.
12 Du lod fjenderne underkue os,
vi gik gennem ild og vand,
men du førte os ud i frihed til sidst
og gav os fremgang og fred.
13 Jeg vil bringe dig brændofre i din helligdom
for at opfylde de løfter, jeg gav dig.
14 Jeg vil stå ved de ord, jeg sagde,
da jeg råbte til dig i min nød.
15 Jeg vil ofre mit fedekvæg til dig.
Tag imod mine vædderes vellugt,
duften fra mine tyre og geder.
16 Kom og hør, I, der ærer min Gud.
Jeg vil fortælle, hvad han har gjort for mig.
17 Jeg råbte til ham om hjælp,
jeg priste ham med min lovsang.
18 Havde jeg huset ondskab i hjertet,
ville han ikke have hørt min bøn.
19 Men han lyttede til mig,
han hørte min tryglende bøn.
20 Jeg priser dig, Gud, fordi du hørte min bøn
og omsluttede mig med din trofaste kærlighed.
Under Guds velsignelse
67 Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang.
2 Velsign os og vær os nådig, Gud.
Grib ind og udfør dine undere.
3 Alle jordens folk vil kunne se, hvem du er,
når de oplever din magt til at frelse.
4 Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
alle verdens nationer skal give dig ære.
5 Alle folkeslagene skal fryde sig over dig,
de vil lovprise dig med glædessange,
for alle dine handlinger er retfærdige,
og du regerer over alle nationer.
6 Alle folkeslag på jorden skal prise dig, Gud,
alle verdens nationer skal give dig ære.
7 Du har velsignet os, Gud,
og givet os en god høst.
8 Når Gud velsigner os mennesker så rigt,
bør alle folkeslag på jorden give ham ære.
Israels genoprettelse
14 Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk. 2 Fremmede folk skal føre dem hjem, og Israels folk vil bruge nogle af de fremmede som slaver i deres land. Deres fangevogtere bliver taget til fange, og deres undertrykkere bliver undertrykt.
En spottesang om Babylons konge
3 Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for, 4 vil de håne Babylons konge med sang:
„Så er tyrannen færdig!
Hans raseri er forbi!
5 Herren har knækket den ondes scepter
og brudt den gudløses herskerstav,
6 han, som jagtede andre folkeslag,
slog dem i sindssygt raseri
med skånselsløse stokkeslag.
7 Nu er der stilhed, nu er der fred.
Hele jorden bryder ud i sang.
8 Selv cypresserne glæder sig.
Libanons cedertræer synger:
‚Du havde tænkt at fælde os!
Men det var dig selv, der faldt!’
9 Hele dødsriget er på tæerne
for at møde dig, når du ankommer.
Hensovne dødninge rejser sig op,
tidligere stormænd, konger og herskere.
10 Som med én mund hilser de dig:
‚Også du blev afmægtig.
Nu er du som os!’
11 Din herlighed endte i dødsriget,
harpernes klang forstummede.
Dit leje er redt med råddenskab,
dit tæppe er larver og orme.
12 Tænk, at du faldt fra himlen,
du strålende morgenstjerne,
at du blev kastet til jorden,
du store verdenserobrer.
13 Du sagde til dig selv:
‚Jeg vil stige op til himlen,
rejse min trone højt over stjernerne,
indtage min plads blandt guderne
på bjerget i det yderste nord.
14 Jeg vil stige op til de øverste himle,
komme på højde med den almægtige Gud.’
15 I stedet blev du styrtet i dødsriget,
i dets allerdybeste afgrund.
16 De, der ser dig der, vil undre sig:
‚Er det ham, for hvem jorden bævede,
og verdens riger rystede?
17 Er det ham, som lagde verdens lande øde,
som jævnede storbyer med jorden
og aldrig satte krigsfanger fri?’
18 Alle jordens andre konger
hviler værdigt i deres grave,
19 mens dit lig ligger henslængt,
nedtrampet som en knækket gren
mellem andre, der blev dræbt af sværdet,
et kadaver kastet i et hul
og dækket med sten.
20 Du får ingen kongelig begravelse,
fordi du hærgede dit eget land
og bragte død over dit eget folk.
Din slægt skal uddø
på grund af din ondskab.
21 Dine sønner skal dræbes
som straf for din synd.
De skal ikke herske over jorden
og fylde verden med byer.”
22 „Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver. 23 Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”
Profeti om Assyriens fald
24 Herren, den Almægtige, har svoret: „De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske. 25 Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre. 26 Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag. 27 Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”
Profeti om filistrenes land
28 Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:[a]
29 Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted. 30 Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel. 31 Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere. 32 Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.
2 Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.
Kom til Jesus og lad ham forme jer
2-3 Har I oplevet Herrens godhed?[a] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[b] så I kan vokse i jeres frelse. 4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. 6 Skriften siger det sådan:
„Jeg lægger på Zions bjerg[c]
en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
vil ikke blive skuffede.”[d]
7 For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:
„Den sten, bygmestrene kasserede,
blev selve hjørnestenen.”[e]
8 „…en anstødssten, som de vil snuble over.”[f]
De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. 9 Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.
Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på
11 Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen. 12 Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.
13 Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 14 eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. 15 Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. 16 Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. 17 Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.[g]
Lev med Kristus som forbillede
18 I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige. 19 For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. 20 Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.
21 Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. 22 Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. 23 Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 24 Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 25 I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.