M’Cheyne Bible Reading Plan

30 Moses overbragte israelitterne alle disse forskrifter, som Herren havde givet ham.

Regler vedrørende løfter

² Moses gav stammelederne følgende instrukser: „Herren har befalet: ³ Hvis en mand aflægger Herren et højtideligt løfte eller ved en ed forpligter sig til afholdenhed på et bestemt område, så må han ikke bryde sit løfte. Hans løfte eller ed står fast.

⁴ Hvis en ugift kvinde, der endnu bor hjemme i sin fars hus, aflægger et løfte og forpligter sig til afholdenhed på et bestemt område, ⁵ og hvis hendes far efter at være gjort bekendt med løftet, ikke gør indsigelse, står løftet ved magt. ⁶ Men hvis hendes far, samme dag han hører om det, nægter at godkende hendes løfte, træder løftet ud af kraft. Da vil Herren tilgive hende, for hendes far har modsat sig løftet.

⁷ Hvis en kvinde gifter sig, mens hun stadig er forpligtet af et løfte, hun har aflagt uden at tænke så meget over konsekvenserne, ⁸ og hendes mand ikke gør indsigelse den dag, han bliver gjort bekendt med løftet, står løftet ved magt. ⁹ Men hvis hendes mand samme dag nægter at godkende løftet, træder det ud af kraft, og Herren vil tilgive hende.

¹⁰ Hvis kvinden er enke eller fraskilt, vil et løfte hun har aflagt, stå ved magt.

¹¹ Hvis kvinden allerede er gift og bor sammen med sin mand, når hun aflægger sit løfte, ¹² og manden bliver gjort bekendt med løftet uden at gøre indsigelse, står løftet ved magt. ¹³ Men hvis han modsætter sig løftet, samme dag han hører om det, træder løftet ud af kraft, og Herren vil tilgive hende. ¹⁴ Hendes mand kan altså enten bekræfte eller afkræfte et løfte eller en forpligtelse til afholdenhed, som hans kone ved en ed har fremsagt, ¹⁵ men hvis han ikke gør indsigelse den samme dag, han hører om det, har han dermed godkendt løftet som gyldigt. ¹⁶ Hvis han overskrider denne frist og senere får hende til at bryde sit løftet, bliver det hans ansvar, og straffen for løftebruddet rammer ham selv.”

¹⁷ Det var de regler, Herren gav Moses om forholdet mellem en mand og hans kone og mellem en far og hans ugifte datter.

Bøn om Israels genoprettelse

74 En visdomssang^[a] af Asaf

Et budskab om Jerusalems fald

22 Et budskab om Zions dal:^[a]

Hvorfor samles folk på hustagene? ² Hvorfor er der fest og ballade i byen?^[b]

De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. ³ Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.

⁴ Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” ⁵ Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget^[c] om hjælp. ⁶ Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. ⁷ De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. ⁸ Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. ^9-11 I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.

¹² Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. ¹³ Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” ¹⁴ Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.

En advarsel til Shebna og senere Eljakim

¹⁵ Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:

¹⁶ „Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? ¹⁷ Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. ¹⁸ Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. ¹⁹ Men først vil jeg tage din stilling fra dig ²⁰ og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. ²¹ Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. ²² Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. ^23-24 Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”

²⁵ „Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.

Dommen kommer, selvom den lader vente på sig

3 Det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, elskede venner. I dem begge har jeg opfordret jer til at leve med en ren samvittighed ² og huske på, hvad de hellige profeter har sagt for længe siden. I skal også huske at efterleve de påbud fra vores Herre og Frelser, som jeres apostle har undervist jer om.

³ I skal vide, at der i de sidste dage vil komme mennesker, der vil håne jer og følge deres egne ugudelige lyster. ⁴ De vil sige: „Nå, hvad bliver det til med, at Jesus kommer igen? Gud har jo ikke gjort noget siden vores forfædres tid. Verden er, som den har været fra tidernes morgen.” ^5-6 Men de, der siger sådan, lukker øjnene for den kendsgerning, at den Gud, som ved sit skaberord i begyndelsen dannede himlen og lod jorden stige frem af vandmasserne, er den samme Gud, som udryddede hele den daværende, onde verden gennem syndflodens vandmasser. ⁷ Det samme skaberord fra Gud bevarer den nuværende jord og himmel indtil dommens dag, hvor alle oprørske og ugudelige mennesker skal tilintetgøres i en mægtig brand.

⁸ Elskede venner, husk på, at for Gud er én dag som 1000 år, og 1000 år som én dag. ⁹ Det er ikke, fordi Gud er langsom til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener. Men han er uhyre tålmodig over for menneskeheden, fordi han ikke ønsker, at nogen skal gå fortabt, men at alle kan få lejlighed til at tage afstand fra deres synd og tage imod hans frelse.

¹⁰ Herrens dag kommer! Den kommer lige så uventet som en tyv om natten. Da vil himlen forsvinde med et stormsus, stjernebillederne^[a] vil brænde op og blive til intet, og jorden med alt, hvad mennesker har skabt på den, vil brænde op.^[b]

¹¹ Da nu vores jord står over for en total tilintetgørelse, bør I så ikke desto mere leve i lydighed mod Guds vilje? ¹² Vær i forventning til, at Guds dag kommer snart, og gør, hvad I kan, for at det skal ske hurtigt. Når den dag kommer, vil himlen bryde i brand og forsvinde, og stjernerne vil brænde op og smelte. ¹³ Men vi ser frem til den nye himmel og den nye jord, som Gud har lovet os, og dér hersker Guds vilje uden begrænsning.

¹⁴ Når I nu har det at se frem til, kære venner, så stræb efter, at der ikke skal være noget at udsætte på jer, men at I kan træde frem for Gud med fred i sindet. ¹⁵ Og I skal se Guds tålmodighed med verden som et udtryk for hans ønske om, at alle mennesker skal have mulighed for at blive frelst. Vores elskede ven og medarbejder Paulus har med den visdom, han har fået, skrevet om det i flere af sine breve. ¹⁶ I hans breve er der ting, som er svære at forstå, og som de, der ikke har fået en solid undervisning, fordrejer til deres egen ulykke, ligesom de fordrejer de andre skrifter.

¹⁷ I har fået alt det her at vide på forhånd, kære venner. Pas derfor på, at I ikke bliver revet med af de oprørske menneskers vildfarelser og dermed mister jeres faste ståsted. ¹⁸ Nej, I skal vokse i jeres forståelse af Guds nåde og i kendskabet til vores Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han skal have al æren nu og i al evighed. Amen!