Chronological
Habakkuks frustration og spørgsmål
1 Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring[a] fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:
2 „Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,
før du hører mig?
Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,
før du griber ind?
3 Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?
Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?
Ødelæggelse og vold er daglig kost.
Alle steder er der konflikter og skænderier.
4 Loven er sat ud af kraft,
der er ingen retfærdighed mere.
Når gudløsheden tager overhånd,
bliver sandheden undertrykt.”
Herrens svar
5 Herren svarede mig:
„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.
I vil blive forbavsede og stumme af undren.
For jeg gør noget i jeres samtid,
som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.
6 Jeg vil sende kaldæerne[b] imod jer,
et hidsigt og hensynsløst folk.
De strejfer omkring over hele jorden
og erobrer fremmede byer og lande.
7 De er grusomme og frygtindgydende
og gør lige, hvad der passer dem.
8 Deres heste er hurtigere end leoparder,
de kommer farende som ulve i tusmørket.
Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,
de styrtdykker som ørne over deres bytte.
9 Alle er de opsat på vold
med beslutsomhed malet i ansigtet.
De tager fanger i massevis,
talløse som havets sand.
10 De håner konger
og spotter fyrster.
De ler ad deres fæstningsværker
og løber dem over ende med lethed.
11 De farer frem som et stormvejr
og fortsætter videre på deres vej.
Men de gør deres egen styrke til deres gud,
og det er deres største synd.”
Habakkuks indvendinger
12 Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.
Du kan da ikke udrydde dit eget folk?
Du vil bruge vores fjender til at straffe os,
men du er stadig vores redning.
13 Du er jo en hellig Gud,
som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.
Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker
tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?
14 Vi bliver som havets fisk,
som krybdyr uden en anfører.
15 Fjenden vil fiske os op med kroge
eller fange os i deres vod.
Når de har fået en stor fangst,
vil de juble over deres bedrift.
16 De tilbeder deres vod
og ofrer røgelse til deres net,
for det er deres net, som har gjort dem rige
og givet dem velstand i overflod.
17 Herre, hvor længe får de lov at fiske?
Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?
2 Jeg vil spejde efter et ord fra Herren,
gå op på bymuren og holde udkig.
Jeg vil høre, hvad han har at sige,
så jeg kan få svar på min klage.
Guds svar til Habakkuk
2 Herren sagde til mig:
„Synet skal du skrive tydeligt på tavlerne,
så herolden kan løbe af sted med det.
3 Det handler om noget, som skal ske i fremtiden.
Når tiden er inde, vil det blive opfyldt.
Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud,
for han, som skal komme, vil komme,
og han kommer ikke for sent.
4 Den hovmodige har ikke den rette indstilling,
men den retskafne får livet ved sin tro.[c]”
5 Babylonierne er berusede af deres magt,
deres hovmod giver dem ingen hvile.
De er grådige som dødsriget,
der aldrig kan få nok.
De skraber alle folkeslag til sig,
men får aldrig fanger nok.
6 Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige:
„Ve jer, der stjæler og røver fra andre.
Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”
7 Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig
og gøre oprør imod jer babyloniere.
Så bliver det jeres tur til at skælve,
og jer, der bliver udplyndret.
8 Fordi I har plyndret mange lande,
vil de resterende lande nu plyndre jer.
I må bøde for alle de voldshandlinger og mord,
I har begået i andre byer og lande.
9 Ve jer, der bliver rige på andres bekostning.
I tror I kan købe sikkerhed,
både for jer selv og jeres familie.
10 Men fordi I har taget så mange menneskers liv,
har I selv mistet retten til livet.
11 Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer,
tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.
12 Ve jer, som opbygger en by
gennem vold og forbrydelser.
13 Herren, den Almægtige, har jo sagt,
at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg.
Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.
14 Men som verdenshavene er fyldt med vand,
vil jorden blive fyldt med erkendelsen af Herrens herlighed.
15 Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bæger
og bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.
16 Derfor skal I selv opleve skam
i stedet for hæder og ære.
Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret,
og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue.
Nu rækker Herren jer sit vredesbæger,
så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.
17 I bliver hugget ned,
fordi I huggede Libanons skove ned.
I bliver jaget,
fordi I jagtede skovens dyr.
Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere,
fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.
18 Hvad hjælper det at bede til en afgud,
når det er jer selv, der har lavet den?
Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds,
når de kun kan lyve og bedrage?
Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt,
og som ikke engang kan tale?
19 Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods
eller forsøger at vække en stenstøtte til live.
Kan de måske vejlede jer?
De er godt nok belagt med guld og sølv,
men der er ikke gnist af liv i dem.
20 Men Herren bor i sin helligdom.
Lad jorden fyldes af ærefrygt for ham.
Habakkuks sang
3 Denne bøn sang profeten Habakkuk for Herren:
2 Herre, jeg har hørt om dit ry.
Jeg er fuld af ærefrygt for de undere, du udførte.
Gør det igen, Herre.
Vis os snart dine underfulde gerninger.
Men vær barmhjertig midt i din vrede.
3 Den hellige Gud drog op fra Parans bjerg,
han førte sit folk gennem Teman i Edom.[d]
Hans herlighed dækkede himlen,
og hans storhed fyldte jorden.
4 Han kom med sit skarpe lys,
og de lyn, han kastede, viste hans kraft.
5 Han sendte plager mod sine fjender,
og lod pesten hærge dem.
6 Når han standsede op, rystede jorden af skræk,
et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve.
De ældgamle bjerge slog revner,
de evige høje sank sammen.
Hans kraft er for evigt den samme.
7 Midjans telte faldt sammen,
Kushans teltduge blev revet i stykker.
8 Var det floden, du var ude efter, Herre,
da du standsede dens løb?
Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad,
og reddede os med dine heste og stridsvogne?
9 Du blottede din bue,
skød dine lyn mod det fastsatte mål,
lod tordenskyller lave kløfter i jorden.
10 Bjergene så dig og vred sig i panik,
et skybrud passerede forbi.
Havdybet[e] råbte i rædsel
og rakte fortvivlet hænderne i vejret.
11 Solen og månen stod stille i deres baner,
overvældet af dine lynglimt
og lyset fra dine glinsende spyd.
12 I vrede trampede du på jorden,
du trådte på alle dine fjender.
13 Du drog ud for at frelse dit folk,
for at redde din udvalgte tjener.
Du knuste ondskabens herre
og tilintetgjorde hele hans hær.
14 Fjendernes hær stormede frem
og frydede sig over det lette bytte.
Men du sendte dine pile imod dem
og gennemborede deres hoveder.
15 Du brugte vandmasserne som dine stridsvogne
og tilintetgjorde fjenden i et frådende hav.
16 Da jeg hørte om det, bankede mit hjerte vildt,
mine læber skælvede,
mine ben gav efter under mig,
mine skridt vaklede.
Jeg ser frem til den dag,
da du vil straffe dem, der angriber os.
17 Selv om figentræet ikke blomstrer,
vinstokken står uden frugt,
olivenhøsten slår fejl,
markerne ligger øde hen,
fårene er forsvundet fra folden,
og stalden er tom,
18 så vil jeg alligevel glæde mig i Herren
og fryde mig over min Gud og Frelser,
19 for den Almægtige gør mig stærk.
Han gør mine skridt sikre som gazellens
og giver mig fodfæste på bjergene.
(Til korlederen: Denne sang skal akkompagneres af strengeinstrumenter).
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.