Chronological

Rekabitternes lydighed og judæernes ulydighed

35 Herren gav mig følgende budskab, dengang Jojakim, Josias’ søn, var konge i Juda:

² „Gå hen i den bydel, hvor rekabitterslægten holder til, og indbyd slægtens overhoveder til at komme op til templet. Når de indfinder sig, skal du føre dem ind i et sideværelse og servere vin for dem.”

³ Så opsøgte jeg Ja’azanja, Jeremjas søn, sønnesøn af Habazzinja, hvorefter jeg førte ham, hans brødre og sønner til templet som repræsentanter for alle rekabitterne. ⁴ Jeg samlede dem i det værelse, hvor profeten Hanan, Jigdaljas søn, underviste sine elever. Det værelse lå ved siden af hofmarskalens værelse, umiddelbart over tempeldørvogteren Ma’asejas, Shallums søns, værelse. ⁵ Jeg satte bægre og vinkarafler frem og indbød dem til at drikke. ⁶ „Nej tak,” sagde de, „vi drikker ikke vin, for vores forfar Jonadab, Rekabs søn, forbød én gang for alle sine efterkommere at drikke vin. ⁷ Ved samme lejlighed advarede han os imod at eje fast ejendom og befalede os at bo i telte i stedet. Han forbød os at bygge huse, plante vinmarker og så korn. Han lovede os, at hvis vi overholdt de regler, ville vi få fremgang i det land, hvor vi bor som nomader. ⁸ Indtil nu har vi gjort, som han sagde, så hverken vi selv, vores koner eller børn har nydt vin. ⁹ Vi har heller ikke bygget huse eller anskaffet os gårde og marker, og vi har hverken dyrket korn eller vin. ¹⁰ Vi har altid levet som nomader i lydighed mod vores forfar Jonadabs ord. ¹¹ Den eneste grund til, at vi nu bor i Jerusalem, er, at vi blev bange, dengang kong Nebukadnezar af Babylonien besatte landet. Derfor flygtede vi ind i byen.”

¹² Da sagde Herren til mig: ¹³ „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Gå ud og sig til Judas og Jerusalems indbyggere: Her har I noget at lære. ¹⁴ Rekabitterne drikker ikke vin, fordi de ønsker at være lydige mod deres forfars befaling. Men hvor er jeres lydighed? Jeg har gang på gang talt til jer, men I nægter at høre efter. ¹⁵ Jeg har sendt den ene profet efter den anden til jer for at få jer til at vende om fra jeres ondskab og afgudsdyrkelse. Og jeg har givet jer det løfte, at I skulle få fred og gode kår i det land, jeg gav til jer og jeres forfædre, hvis I adlød mig. ¹⁶ Men I har nægtet at adlyde mig i modsætning til rekabitterne, der har adlydt deres forfar til punkt og prikke. ¹⁷ Derfor siger Herren, den Almægtige, Israels Gud: Fordi I ikke vil høre på mig og nægter at adlyde mig, vil jeg straffe jer med alle de ulykker, jeg har truet jer med.”

^18-19 Derefter gik jeg tilbage til rekabitterne og sagde: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Fordi I adlød jeres forfar til punkt og prikke, vil Jonadab, Rekabs søn, altid have efterkommere, der tjener mig.”

Kong Jojakim brænder Jeremias’ bogrulle

36 I kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår sagde Herren til mig: ² „Tag en bogrulle og sørg for at få nedskrevet alle mine budskaber om Israel, Juda og de øvrige nationer. Begynd med de budskaber, jeg gav dig tilbage i Josias’ dage, og nedskriv dem alle sammen helt op til i dag. ³ Måske vil Judas folk vende om fra deres ondskab, når de læser om den frygtelige straf, der venter dem. Hvis de omvender sig, vil jeg tilgive dem.”

⁴ Da sendte jeg bud efter Baruk, Nerijas søn, og han nedskrev alle profetierne efter mit diktat.

⁵ Da arbejdet var overstået, sagde jeg til Baruk: „Jeg har ikke lov til at gå op i templet. ⁶ Derfor skal du på den næste fastedag gå op i templet og læse alle budskaberne højt for folket. Den dag vil der være folk samlet fra hele Judas land. ⁷ Måske de så vil vende om fra deres ondskab og bede Herren om tilgivelse, før det er for sent. For Herren har truet sit folk med forfærdelige ting.”

^8-10 Baruk gjorde, som jeg havde bedt ham om. I den niende måned i kong Jojakims femte regeringsår blev der udråbt en faste, og folk fra hele Juda kom til templet for at deltage i højtiden. Da gik Baruk op i templet for at oplæse alle budskaberne i bogrullen. Han placerede sig i den øvre forgård ved indgangen til Den Nye Port, hvor Gemarja, der var søn af statssekretæren Shafan, havde et værelse. Fra det sted kunne alle i tempelforgården høre ham.

¹¹ Da Gemarjas søn, Mika, hørte alle disse budskaber fra Herren, ¹² gik han hen til statssekretærens værelse i kongens palads, hvor landets øverste embedsmænd sad i møde. Blandt de tilstedeværende var sekretæren Elishama; Delaja, søn af Shemaja; Elnatan, søn af Ahbor; Gemarja, søn af Shafan; og Zidkija, søn af Hananja. ¹³ Mika fortalte dem nu om alt det, han havde hørt Baruk læse op for folket. ¹⁴ Derefter sendte embedsmændene en mand ved navn Jehudi hen for at sige til Baruk, at han skulle komme hen til dem med bogrullen. Det gjorde Baruk så. ¹⁵ „Sæt dig ned og læs op for os,” sagde embedsmændene, og Baruk læste for dem.

¹⁶ Da han var færdig, så embedsmændene forfærdede på hinanden og sagde: „Det må vi fortælle kongen.” ¹⁷ Så spurgte de Baruk: „Sig os, hvordan har du fået alt det skrevet ned? Var det Jeremias, der dikterede det for dig?” ¹⁸ „Ja, det var ham, der dikterede for mig, og jeg skrev det hele ned med blæk i denne bogrulle,” svarede Baruk. ¹⁹ „Du og Jeremias må hellere gå under jorden,” sagde embedsmændene til Baruk. „Fortæl ikke nogen, hvor I befinder jer.” ²⁰ Derefter gemte embedsmændene bogrullen i sekretæren Elishamas kontor og gik til kongen for at fortælle ham det hele.

²¹ Kongen sendte straks Jehudi af sted for at hente bogrullen i Elishamas værelse, og Jehudi læste den op for kongen og hans hoffolk. ²² Kongen sad foran ildstedet i paladsets vintersal, for det var koldt i årets niende måned. ²³ Hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen det læste stykke af rullen, og kastede det i ilden. Sådan blev han ved, indtil hele bogrullen var brændt. ²⁴ Hverken kongen eller hans hoffolk viste nogen tegn på forfærdelse over budskaberne, og ingen af dem rev deres klæder itu i fortvivlelse. ²⁵ Elnatan, Delaja og Gemarja bad kongen om endelig ikke at brænde bogrullen, men han hørte ikke på dem. ²⁶ Derefter gav kongen en befaling til Jerahme’el, der var medlem af kongefamilien, samt Seraja, Azriels søn, og Shelemja, Abde’els søn, om at arrestere både mig og Baruk. Men Herren beskyttede os, så vi ikke blev opdaget.

²⁷ Efter at kongen havde brændt bogrullen, sagde Herren til mig: ²⁸ „Få fat i en ny bogrulle og sørg for at få skrevet alle de ord ned, der stod i den første bogrulle, som kongen brændte. ²⁹ Og sig så til kongen: Herren siger: Du brændte bogrullen, fordi der stod, at den babyloniske konge skal ødelægge landet og gøre det folketomt. ³⁰ Derfor siger Herren til dig: Ingen af dine efterkommere får chancen for at blive konge efter dig. Dit lig bliver smidt på jorden og udsat for sol om dagen og frost om natten. ³¹ Jeg vil straffe dig, din familie og dine hoffolk for jeres ondskab. Ja, jeg vil lade alle de ulykker, jeg har truet med, ramme jer og Judas og Jerusalems folk, fordi I ikke ville lytte til mine advarsler.”

³² Så fik jeg fat i en ny bogrulle og begyndte forfra med at diktere budskaberne for Baruk. Alt, hvad der stod i den bogrulle, som kong Jojakim brændte, kom med, ja, endnu mere end før, for der blev gjort adskillige tilføjelser.

Håbet om hjælp fra egypterne forsvinder

37 Dengang Kong Nebukadnezar af Babylonien sendte Jekonja, Jojakims søn, i eksil, indsatte han Zidkija, Josias’ søn, som konge i Judas land. ² Hverken Zidkija, hans hoffolk eller den del af befolkningen, der var tilbage i landet, ville høre på de budskaber fra Herren, som jeg gav dem. ³ Alligevel sendte kong Zidkija to mænd, nemlig Jukal, søn af Shelemja, og præsten Zefanja, søn af Ma’aseja, hen til mig med følgende anmodning: „Vær venlig at bede til Herren, vores Gud, om at redde os.” ⁴ Det var før, jeg blev sat i fængsel, så jeg kunne færdes frit blandt folket.

⁵ Den egyptiske hær var på vej mod nord, og da babylonierne fik det at vide, brød de op fra deres belejring af Jerusalem. ⁶ Da sagde Herren til mig: ⁷ „Sig til Judas konge, der sendte bud om, at du skulle bede mig om hjælp: Hør, hvad Herren siger: Faraos hær, som er rykket ud for at komme jer til undsætning, vil snart vende tilbage til Egypten, ⁸ og så vil babylonierne komme tilbage hertil og angribe, indtage og brænde byen ned til grunden. ⁹ Tro ikke, at babylonierne er færdige med jer nu. Nej, de kommer snart tilbage. ¹⁰ Og selv om I ville være i stand til at besejre hele den babyloniske hær, så der kun var sårede krigere tilbage, ville de stadig vakle ud fra deres telte og sætte ild på byen.”

Jeremias sættes i fængsel og derefter i husarrest

¹¹ Da den babyloniske hær havde forladt Jerusalem for at rykke ud mod egypterne, ¹² begav jeg mig på vej ud af byen for at tage hjem til Benjamins land og få papirer på et jordstykke, jeg havde arvet.

¹³ Men da jeg gik gennem Benjaminporten, blev jeg anholdt af portvagten, som troede jeg ville slutte mig til babylonierne. Portvagten hed Jirija, søn af Shelemja, der var søn af Hananja. ¹⁴ „Det er en misforståelse!” protesterede jeg. „Det kunne aldrig falde mig ind at gå over til babylonierne.” Men Jirija ville ikke høre på mig og førte mig hen til hoffolkene. ^15-16 De blev rasende og lod mig piske, hvorefter de kastede mig i et fangehul i en kælder i sekretæren Jonatans hus, der var blevet omdannet til fængsel. Dér sad jeg i adskillige dage.

¹⁷ Senere sendte kong Zidkija bud efter mig, og jeg blev bragt til paladset. Dér spurgte kongen mig i al hemmelighed, om jeg havde et budskab fra Herren. „Ja, det har jeg,” svarede jeg. „Du vil blive udleveret til den babyloniske konge.”

¹⁸ Derpå sagde jeg til ham: „Hvilken forbrydelse har jeg gjort mig skyldig i, siden jeg er sat i fængsel? Har jeg måske forbrudt mig imod dig eller dine hoffolk eller andre mennesker? ¹⁹ Og hvor er for øvrigt alle dine profeter, der påstod, at den babyloniske konge ikke ville angribe landet? ²⁰ Hør, herre konge: Jeg beder dig om ikke at sende mig tilbage til fangehullet, det er den visse død.”

²¹ Så befalede kong Zidkija, at jeg skulle holdes i forvaring i den kongelige gardes boligkompleks, og hver dag skulle man bringe mig et frisk brød, så længe der var brød at få i byen. Derefter blev jeg holdt under opsyn af garden.