Old/New Testament
Regler for rene og urene dyr
11 Derefter sagde Herren til Moses og Aron: 2-3 „Sig til Israels folk, at de dyr på landjorden, som må spises, indbefatter alle drøvtyggere med spaltede klove. 4 Det vil sige, at følgende dyr regnes for urene, og de må ikke spises: Kamelen, som ganske vist tygger drøv, men ikke har spaltede klove, 5 klippegrævlingen, som tygger drøv, men heller ikke har spaltede klove, 6 haren, som tygger drøv, men som heller ikke har spaltede klove, 7 svinet, som godt nok har spaltede klove, men ikke tygger drøv. 8 I må ikke spise kød af disse dyr, eller røre dem, efter at de er døde, for I skal regne dem for urene.
9 Med hensyn til fisk må I spise alt, hvad der har både finner og skæl, uanset om I fanger dem i floderne eller i havet. 10 Men alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene. 11 I må hverken spise deres kød eller røre ved dem, når de er døde. 12 Jeg gentager: Alle dyr, der lever i vandet, og som ikke har både finner og skæl, skal I regne for urene, og de må ikke spises.
13-19 I må ikke spise følgende fugle: Ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, hornugler, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.[a] Flagermus er også urene og må ikke spises.
20-22 I må ikke spise insekter, undtagen de forskellige arter af græshopper. 23 Alle andre insekter skal I regne for urene.
24 Alle, der kommer i berøring med et dødt, urent dyr, bliver selv urene. 25 De skal vaske deres tøj med det samme og regnes for urene indtil samme aften.
26 Det samme gælder for alle, der rører ved dyr, der ikke er drøvtyggere eller har spaltede klove: de er urene indtil om aftenen. 27 Dyr med poter må I heller ikke spise. Hvis nogen rører et sådant dyr, når det er dødt, er de urene indtil aften. 28 Hvis nogen bliver nødt til bære på et sådant dødt dyr, skal de straks vaske deres tøj, og de er så urene til om aftenen.
29-30 Følgende smådyr skal I regne for urene: muldvarpe, mus, firben, gekkoer og kamæleoner.
31 Enhver, der rører ved døde dyr af den slags, er uren indtil aften. 32 Det samme gælder for ting, der kommer i berøring med sådanne døde dyr. De bliver urene. Hvis det drejer sig om en brugsgenstand af træ, tøj, skind eller sækkelærred, skal genstanden lægges i vand og regnes for uren indtil aften, men derefter kan den tages i brug igen. 33 Hvis et sådant urent, dødt dyr falder ned i en lerkrukke med vand, skal vandet regnes for urent, og krukken skal knuses. 34 Hvis noget af vandet sprøjter ud på nogle madvarer eller drikkevarer, skal de også regnes for urene.
35 Hvis et sådant dødt dyr kommer i berøring med en lerovn eller et ildsted af ler, skal de rives ned, for de er blevet urene. 36 Hvis dyret falder ned i en kilde eller et vandreservoir, bliver vandet ikke urent, men den, der fisker dyret op, bliver uren. 37 Hvis det døde dyr kommer i berøring med såsæd, bliver sæden ikke uren derved, 38 men hvis sæden er våd, og dyret falder ned i den, bliver sæden uren.
39 Alle selvdøde dyr er urene, også de dyr, som ellers ikke er urene. Hvis nogen rører ved et selvdødt dyr, vil de være urene indtil aften. 40 Hvis nogen spiser af dyrets kød eller bærer det døde dyr væk, skal de vaske deres tøj, og de er urene indtil om aftenen.
41-42 Dyr, som kravler på jorden, er urene og må ikke spises. Det indbefatter alle krybdyr, som glider på deres bug, såvel som krybdyr med ben. Intet dyr, som kravler på fire eller flere ben, må spises, for et sådant dyr er urent. 43 I må ikke engang røre ved et sådant dyr. Hvis I gør det, bliver I urene.
44-45 Jeg er Herren, jeres Gud, som førte jer ud af Egypten. Gør ikke jer selv urene med disse ting, men vær hellige, for jeg er hellig. 46 Disse love gælder jeres forhold til dyr og fugle inklusive alt, hvad der svømmer i vandet eller kravler på landjorden. 47 Når I kender disse love, kan I skelne imellem, hvilke dyr, der er rene og kan spises, og hvilke dyr, der er urene og derfor ikke må spises.”
Regler for renselse efter en fødsel
12 Herren befalede Moses at give Israels folk følgende instrukser:
2 „Efter at en kvinde har født en dreng, skal hun regnes for uren i syv dage ligesom under hendes menstruation. 3 Når drengen er en uge gammel, skal han omskæres. 4 Derefter har moderen en periode på 33 dage, hvor hun ikke må røre noget, som er helligt, og hun må ikke gå hen til åbenbaringsteltet.
5 En kvinde, der føder en pige, skal regnes for uren ligesom under hendes menstruation, men dobbelt så længe, altså i 14 dage. Og derefter må hun ikke komme i nærheden af noget helligt i 66 dage.
6 Følgende regler gælder, hvad enten barnet er en dreng eller en pige: Når perioden på de 40 eller 80 dage efter fødslen er overstået, skal moderen tage et etårs lam som brændoffer og en ung due eller en turteldue som syndoffer og bringe dem til præsten ved indgangen til åbenbaringsteltet. 7 Han skal så ofre dem til Herren som forsoning, og derefter er hun fuldstændig renset efter sin fødsel.
8 Men hvis kvinden er fattig og ikke har råd til at ofre et lam, skal hun bringe to turtelduer eller to unge duer. Den ene due skal bruges til brændofferet og den anden til syndofferet.”
De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen(A)
26 Da Jesus var færdig med at undervise sine disciple, sagde han til dem: 2 „I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder.[a] Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”
3 Ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere holdt møde i ypperstepræsten Kajfas’ hus. 4 De diskuterede, hvordan de uden at vække opsigt kunne få Jesus pågrebet og slået ihjel. 5 „Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død(B)
6 Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.[b] 7 Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.
8 Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. 9 „Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” 10 Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 11 De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. 12 Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. 13 Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus(C)
14 Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne. 15 „Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?” spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. 16 Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.
Forberedelsen til påskemåltidet(D)
17 På den første af påskefestens[c] dage kom disciplene til Jesus og spurgte: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?” 18 Han svarede: „Gå ind i byen, find frem til en bestemt mand og sig til ham: ‚Mesteren siger: Øjeblikket er kommet. Jeg vil gerne spise påskemåltidet i dit hus sammen med mine disciple.’ ”
19 Disciplene gjorde, som Jesus havde sagt, og forberedte påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi(E)
20 Ved mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv, og de lagde sig ned ved bordet og begyndte måltidet. 21 Mens de spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” 22 Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig, Herre?”
23 Jesus svarede: „Ham, der har sin hånd i skålen sammen med mig, vil forråde mig. 24 Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
25 „Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.
„Jo, det er!” svarede Jesus.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.