Old/New Testament

Regler vedrørende kønslig urenhed

15 Herren befalede Moses og Aron at give Israels folk følgende instrukser:

² „Hvis en mand har udflåd fra sit kønsorgan, gør det ham uren. ³ Det gælder, hvad enten udflåddet varer ved eller er kortvarigt. ⁴ Alt, hvad han har ligget eller siddet på, skal regnes for urent, ^5-6 og enhver, som kommer i berøring med noget, han har ligget eller siddet på, er uren indtil aften og må sørge for at bade sig og vaske sit tøj. ^7-8 De samme regler gælder, hvis nogen kommer i fysisk berøring med manden, eller hvis manden kommer til at spytte på nogen. ⁹ Hvis manden har siddet i en sadel, er sadlen uren, ¹⁰ ja, hvad som helst, han har haft under sig, skal regnes for urent, og de, som rører derved, skal vaske deres tøj og bade, og de er så urene indtil aften. ¹¹ Hvis den urene mand rører ved en anden person uden først at have vasket hænder, er den anden person uren indtil aften og må vaske sit tøj og bade. ¹² Hvis den urene mand rører ved en lerkrukke, skal den knuses, og et redskab af træ, som han har været i berøring med, skal renses med vand.

¹³ Når udflåddet er ophørt, skal han tælle syv dage frem og derefter vaske sit tøj og vaske sig grundigt i rent kildevand. ¹⁴ På den ottende dag skal han tage to turtelduer eller to unge duer og komme frem for Herren ved åbenbaringsteltets indgang. Så skal han overrække offergaverne til præsten, ¹⁵ og præsten skal ofre den ene due som syndoffer, og den anden som brændoffer og således skaffe soning for manden hos Herren.

¹⁶ Når en mand har haft sædafgang, skal han vaske hele sin krop og regnes for uren indtil aften, ¹⁷ og det tøj eller lagen, som sæden eventuelt har dryppet på, skal straks vaskes og regnes for urent indtil aften. ¹⁸ Hvis en mand ligger sammen med sin kone, når det sker, skal hun også vaske sig og regnes for uren indtil aften.

¹⁹ Når en kvinde menstruerer, skal hun regnes for uren i syv dage, og enhver, der rører hende i den periode, skal regnes for uren indtil aften. ²⁰ Også alt, hvad hun ligger på eller sidder på i den periode, skal regnes for urent. ^21-23 Og rører nogen ved sengen eller noget, hun har siddet på, skal den person vaske sit tøj og bade og regnes for uren indtil aften. ²⁴ Hvis en mand ligger sammen med sin kone og kommer i kontakt med hendes menstruationsblod, skal han også regnes for uren i syv dage, og en hvilken som helst seng, han ligger på i de syv dage, skal regnes for uren.

²⁵ Hvis menstruationen fortsætter ud over den normale tid, eller hvis kvinden bløder uden for den månedlige periode, gælder samme regler som nævnt ovenfor: ²⁶ Det, hun ligger på eller sidder på, skal regnes for urent. ²⁷ Det gælder på samme måde, at enhver, som kommer i berøring med noget, hun har siddet på, er uren. Vedkommende skal bade, vaske sit tøj og regnes for uren indtil aften. ²⁸ Men syv dage efter at hendes blødning er standset, skal hun ikke længere regnes for uren.

²⁹ På den ottende dag skal hun tage to turtelduer eller to unge duer og bringe dem til præsten ved indgangen til åbenbaringsteltet, ³⁰ og præsten skal ofre den ene due som syndoffer og den anden som brændoffer. På den måde skal han skaffe soning for hende hos Herren efter hendes blødning. ³¹ Det er retningslinierne for, hvordan I skal rense Israels folk for urenhed, så de undgår at besmitte min bolig iblandt dem.”

³² Sådan skal I udføre renselsesceremonien for en mand med udflåd eller sædafgang, ³³ for en kvinde, der menstruerer, eller en mand, der har ligget hos hende i den periode, hvor hun regnes for uren.

Forsoningsdagen

16 Siden Herren havde dræbt to af Arons sønner, da de trådte frem for ham uden at følge forskrifterne, sagde han til Moses: ² „Advar din bror Aron imod at gå ind bag forhænget i helligdommen, hvor arken med forsoningsstedet står. Der er helt bestemte regler for hvornår og hvordan, han skal gå derind, og hvis han overtræder de regler, skal han dø. Jeg er nemlig personligt til stede i skyen over forsoningsstedet.

³ Det følgende er betingelserne for at træde ind i det allerhelligste rum: Aron skal bringe en ung tyr som syndoffer og en vædder som brændoffer. ⁴ Han skal vaske sig grundigt over hele kroppen og iføre sig den indviede præstedragt: linnedkjortlen, bukserne, bæltet og turbanen. ⁵ Derpå skal Israels folk bringe ham to gedebukke som syndoffer og en vædder som brændoffer. ⁶ Den unge tyr skal han ofre til Herren som et syndoffer for sig selv, så han kan skaffe soning for sig selv og sin familie. ⁷ Han skal føre de to gedebukke frem for Herren ved åbenbaringsteltets indgang ⁸ og kaste lod for at afgøre, hvilken af dem der skal tilfalde Herren, og hvilken der skal sendes bort. ⁹ Den gedebuk, der tilfalder Herren, skal Aron ofre som et syndoffer. ¹⁰ Den anden buk skal bringes til Herren i levende live og forsoningsritualet skal udføres over den, hvorefter Aron skal slippe den løs i ørkenen, for at den kan være syndebuk for folket.

¹¹ Når Aron har ofret den unge tyr som syndoffer for sig selv og sin familie, ¹² skal han tage et røgelseskar, fylde det med glødende trækul fra Herrens alter og sætte det ind bag forhænget. Derefter skal han fylde hænderne med den hellige, vellugtende røgelse, der er knust til pulver, ¹³ og lægge det på trækullene, så en sky af røgelse skjuler forsoningsstedet over arken, der indeholder stentavlerne med de ti bud. Gør han det, skal han ikke dø. ¹⁴ Desuden skal han bringe noget af tyrens blod derind og med fingeren først stænke det på den ende af forsoningsstedet, der vender mod øst, og derefter syv gange foran arken.

¹⁵ Så skal han gå ud og ofre folkets syndofferbuk, bringe blodet ind bag forhænget og stænke det på forsoningsstedet og foran det, ligesom han gjorde med tyrens blod. ¹⁶ På den måde skal han skaffe soning for det allerhelligste rum, for det er blevet besmittet af Israels folks synder, og samtidig skal han skaffe soning for åbenbaringsteltet, som står midt iblandt dem og er omgivet af deres urenhed. ¹⁷ Ingen anden end Aron må opholde sig i åbenbaringsteltet fra det tidspunkt, han går ind i det allerhelligste rum, til han kommer ud igen. Han alene skal forsone sig selv, sin familie og hele Israels folk med Herren. ¹⁸ Derefter skal han gå ud til brændofferalteret og rense det ved at smøre noget af blodet fra tyren og gedebukken på alterets horn ¹⁹ og med sin finger stænke blodet mod alteret syv gange. Derved renser han alteret for folkets synd og gør det helligt.

²⁰ Når Aron har udført forsoningsritualerne for det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet og brændofferalteret, skal han føre den levende buk frem, ²¹ og han skal lægge begge hænder på dens hoved og bekende al Israels folks synd og oprør over den. På den måde lægger han alle folkets synder på bukkens hoved. Derpå skal bukken føres ud i ørkenen af en mand, som er udvalgt til at gøre det. ²² Bukken skal derefter slippes løs og således bære folkets synder langt ud i ødemarken.

²³ Derefter skal Aron gå ind i åbenbaringsteltet igen og tage linnedklæderne af, som han havde på bag forhænget, og han skal efterlade klæderne der. ²⁴ Derpå skal han bade på et indviet sted, tage sit andet tøj på og gå ud og ofre de to væddere som brændofre, så han skaffer soning for sig selv og for dem. ²⁵ Alt fedtet fra syndofferdyrene skal også brændes på alteret.

²⁶ Den mand, som slipper bukken løs i ørkenen, skal umiddelbart efter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren. ²⁷ Syndoffertyren og syndofferbukken, hvis soningsblod er blevet båret ind i det allerhelligste rum af Aron, skal begge bæres uden for lejren og brændes med hud og hår. ²⁸ Den person, som har ansvaret for at brænde dem, skal derefter bade og vaske sit tøj, før han vender tilbage til lejren.

^29-31 Det her er en permanent lov om forsoningsdagen, som skal gælde både for indfødte israelitter og de fremmede, som bor blandt Israels folk. På denne dag, den tiende dag i den syvende måned, må I ikke udføre noget arbejde, for det skal være en hvile- og fastedag. På den dag skal I forsones med Herren og renses for al jeres synd. ³² Denne forsoningsceremoni skal fremover altid udføres af den ypperstepræst, der er salvet og indviet til dette embede i sin stamfar Arons sted. Han skal iføre sig de hellige linnedklæder ³³ og skaffe det allerhelligste rum, åbenbaringsteltet, alteret, præsterne og hele folket soning. ³⁴ Det skal være en permanent lov iblandt jer, at der på forsoningsdagen denne ene gang om året skaffes Israels folk soning for deres synder.”

Efter at Herren havde givet Moses alle disse instruktioner, og Moses havde givet dem videre til Aron, udførte Aron det alt sammen.

Jesus sendes til Pilatus^(A)

27 Så snart det blev lyst,^[a] afsagde ypperstepræsterne og de øvrige ledere deres officielle dom, som lød på dødsstraf. ² Derefter blev Jesus bundet og ført til den romerske guvernør, der hed Pilatus.

Judas begår selvmord

³ Da forræderen, Judas, så, at Jesus blev dømt til døden, fortrød han, hvad han havde gjort. Han returnerede de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og de øvrige ledere. ⁴ „Jeg har begået en fejl,” sagde han. „Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden.”

„Hvad kommer det os ved?” svarede de. „Det bliver din sag.” ⁵ Så smed Judas pengene ind i templet og gik ud og hængte sig.

⁶ Ypperstepræsterne samlede pengene op. „Vi kan ikke lægge dem i templets indsamlingsbøsse,” sagde de til hinanden. „Der klæber blod ved de penge, så de kan ikke bruges til arbejdet i templet.” ⁷ Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe den mark, hvor pottemagerne hentede deres ler. Den kunne bruges som begravelsesplads for de fremmede, der døde i Jerusalem. ⁸ Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for „Blodmarken”. ⁹ Sådan opfyldtes det, som profeten Jeremias havde talt om: „De tog 30 sølvmønter—det var alt, hvad Israels folk vurderede ham til— ¹⁰ og de brugte dem til at købe pottemagermarken, som Herren havde sagt til mig.”^[b]

Jesus i forhør hos Pilatus^(B)

¹¹ Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. „Er du jødernes konge?” spurgte han.

„Det kan man godt sige,” svarede Jesus. ¹² Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han.

¹³ „Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spurgte Pilatus. ¹⁴ Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.

Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste^(C)

¹⁵ Der var tradition for, at guvernøren hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. ¹⁶ På det tidspunkt sad der en berygtet forbryder i fængsel. Han hed Barabbas. ¹⁷ Da folket nu stimlede sammen, spurgte Pilatus dem: „Hvem vil I helst have, at jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?” ¹⁸ Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, de havde slæbt Jesus for retten. ¹⁹ Desuden havde Pilatus, mens han sad dér på dommersædet, modtaget følgende besked fra sin kone: „Lad den uskyldige mand være i fred. Jeg har i nat haft en forfærdelig drøm på grund af ham.”

²⁰ Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet. ²¹ Da guvernøren gentog spørgsmålet: „Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: „Barabbas!”

²² „Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?”

„Han skal korsfæstes!” råbte mængden.

²³ „Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?”

Men de råbte blot endnu højere: „Han skal korsfæstes!”

²⁴ Da Pilatus så, at han ikke kom nogen vegne, og at det var ved at udvikle sig til gadeoptøjer, sendte han bud efter et fad med vand. Mens han vaskede sine hænder foran den store folkemængde, sagde han: „Jeg er uskyldig i denne mands død. Det bliver jeres ansvar.” ²⁵ Hele mængden råbte tilbage: „Ja, vi påtager os skylden for hans død, vi og vores efterkommere!”

²⁶ Derefter løslod han Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.