Old/New Testament

Israelitternes religiøse fester

23 ^1-2 Herren bad Moses give israelitterne følgende instrukser: „Det følgende er mine hellige dage, hvor I skal komme sammen for at holde højtid for mig.

Hviledagen

³ Ugens syvende dag skal være en fuldstændig hviledag, hvor I skal samles for at tilbede Herren. I kan udføre jeres arbejde på ugens øvrige seks dage, men sabbatsdagen skal være helliget mig, lige meget hvor I bor.

Påskedagen og de usyrnede brøds fest

⁴ De følgende højtider skal I fejre hvert år på det fastsatte tidspunkt.

⁵ Påskedagen falder på den 14. dag i den første måned, og påskemåltidet skal fejres efter solnedgang.

⁶ De usyrnede brøds højtid begynder den 15. dag i den samme måned, og den skal vare i syv dage. Under den fest må I ikke spise brød, der er bagt med surdej. ⁷ På festugens første dag skal folket mødes og tilbede mig, og I skal afholde jer fra alt hårdt arbejde. ⁸ Det samme skal I gøre på festugens sidste dag, og hver eneste af de syv festdage skal I bringe ildofre til Herren.”

Festen for den første høst

⁹ Herren fortsatte med at tale til Moses: ¹⁰ „Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, og begynder at høste afgrøde fra jeres marker, skal I hvert år bringe det første neg fra jeres kornhøst til præsten. ¹¹ Det skal I gøre dagen efter sabbatsdagen,^[a] og præsten skal så svinge det foran Herrens alter, så Herren kan tage imod jeres taknemmelighedsgave. ¹² Samme dag skal I ofre et etårs lam uden skavanker som et brændoffer til Herren. ¹³ Offeret skal ledsages af et afgrødeoffer på fire liter fint mel rørt op i olivenolie. Det skal være et ildoffer til Herren sammen med et drikoffer bestående af en liter vin. ¹⁴ I må hverken spise friske kerner, brød eller ristet korn fra jeres nye høst, før I har bragt denne gave til Herren. Denne lov skal altid gælde, hvor I end bor.

Festen for den store høst

¹⁵ Fra dagen efter denne sabbat, den dag, hvor det første neg blev svunget for Herrens ansigt, skal I så tælle nøjagtig syv uger frem, ¹⁶ indtil I når frem til dagen efter den syvende sabbat. I skal altså tælle 50 dage^[b] frem, og så skal I bringe endnu et høstoffer til Herren.^{[c] 17} I skal komme med to brød hjemmefra. Brødene skal bages af fire liter fint mel ved brug af surdej, og de skal svinges foran Herrens alter som en taknemmelighedsgave for høsten. ¹⁸ Foruden dette afgrødeoffer og drikofferet skal I ofre syv etårs lam uden skavanker, en ung tyr og to væddere som et lifligt brændoffer. ¹⁹ Dernæst skal I ofre en gedebuk som syndoffer og to etårs vædderlam som takoffer.

²⁰ Sammen med brødene, som repræsenterer jeres høst, skal præsten svinge disse offergaver foran Herrens alter. De er givet til Herren, men præsterne må spise dem. ²¹ Denne dag skal udråbes til en hellig festdag for hele folket. Ingen må udføre hårdt arbejde den dag. Dette er en permanent forordning, som skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor.

²² Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. Det er til føde for de fattige og fremmede, som ikke selv ejer jord. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Nytårsfesten

²³ Herren fortsatte med at tale til Moses: ²⁴ „Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et vædderhorn.^{[d] 25} Ingen må udføre hårdt arbejde på den dag, men I skal bringe Herren ildofre.”

Forsoningsdagen

²⁶ Herren fortsatte sine instruktioner til Moses: ²⁷ „Den tiende dag i den syvende måned skal være forsoningsdagen. På den dag skal I faste^[e] og holde højtid for Herren med ildofre. ²⁸ I må ikke udføre normalt arbejde, for den dag er afsat til at skabe forsoning mellem jer og Herren, jeres Gud. ²⁹ Enhver, der undlader at faste på den dag, ³⁰ og enhver, som udfører normalt arbejde på den dag, skal dø. ³¹ Dette er en permanent forordning, der skal gælde fra slægt til slægt, hvor I end bor. ³² Det skal være en fuldkommen hviledag, hvor I skal undlade at spise noget. Forsoningsdagen begynder ved solnedgang den niende og varer til solnedgang næste dag.”

Løvhyttefesten

³³ Herren fortsatte: ³⁴ „På den 15. dag i den syvende måned skal I påbegynde løvhyttefesten for Herren, og festen skal vare i syv dage. ³⁵ På den første dag skal folket samles til højtid, og der må ikke udføres noget hårdt arbejde på den dag. ³⁶ På hver af festens syv dage skal I bringe ildofre til Herren. På den ottende dag skal folket samles igen til højtid og bringe ildofre til Herren. Heller ikke på den dag må der udføres hårdt arbejde.

³⁷ Dette er de hellige fester, hvor folket skal holde højtid og bringe ildofre til Herren, både brændofre og afgrødeofre, madofre og drikofre. ³⁸ Disse festdage er ekstra højtider ud over sabbatsdagene, og de ofre, I bringer ved disse fester, skal være i tilgift til jeres normale gaver og taknemmelighedsofre til Herren.

³⁹ Hvad løvhyttefesten angår, skal den vare i en hel uge. Når høsten er overstået, skal festen påbegyndes på den 15. dag i den syvende måned, og både den første dag og den ottende dag skal være hviledage. ⁴⁰ På den første dag skal I komme med de flotteste frugter, palmegrene, løvrige grene og pilegrene, og i syv dage skal I danse og juble for Herren. ⁴¹ Husk, at festen skal være en tilbagevendende begivenhed, som I fejrer år efter år. ⁴² I syv dage skal alle indfødte israelitter bo i løvhytter, ⁴³ for at de kommende generationer kan vide, hvordan det var, da jeg, Herren, jeres Gud, førte jer ud af Egypten og lod jer bo i løvhytter.”

⁴⁴ Da Herren var færdig med alle disse instruktioner om festerne, gav Moses dem videre til Israels folk.

Om at passe lamperne og bordet med de hellige brød

24 Herren sagde nu til Moses: ^2-4 „Giv Israels folk besked om at bringe dig ren olivenolie, så lamperne på guldlysestagen, der står uden for forhænget til det allerhelligste rum, kan blive ved at brænde. Hver morgen og aften skal Aron gøre lamperne i stand og fylde olie på, for at de kan blive ved at brænde for Herrens ansigt fra slægt til slægt.

^5-6 Sørg for, at der hver sabbat bliver placeret 12 runde fladbrød i to stabler, seks i hver, på det guldbelagte bord, som står for Herrens ansigt. Brødene skal bages af det fineste hvedemel, og der skal bruges fire liter til hvert. ⁷ Oven på hver stabel skal der anbringes en skål med ren røgelse, der skal brænde som et mindeoffer^[f] til Herren. ⁸ Israelitterne skal bringe deres gaver som en permanent pagtsforpligtelse, så nye brød kan blive lagt frem for Herrens ansigt hver sabbat. ⁹ De gamle brød skal tilfalde præsterne, som skal spise dem på et indviet sted, for de er et helligt offer og præsternes retmæssige andel fra ildofferet til alle tider.”

Straffen for at forbande Gud

¹⁰ En dag skete det, at en ung mand, hvis mor var israelit, og hvis far var egypter, kom i slagsmål med en israelit. ¹¹ I kampens hede kom den unge mand til at misbruge Herrens navn ved at komme med en forbandelse, og han blev ført til Moses for at få sin dom. Mandens mor hed Shelomit, en datter af Dibri af Dans stamme. ¹² Manden blev varetægtsfængslet, indtil Herren ville vise, hvad der videre skulle ske med ham.

¹³ Da sagde Herren til Moses: ¹⁴ „I skal føre manden uden for lejren, og de, der hørte ham udsige forbandelsen, skal lægge deres hænder på hans hoved. Derefter skal alle de forsamlede stene ham. ^15-16 Sig til Israels folk, at enhver, der forbander Gud, skal idømmes dødsstraf og stenes af folket. Denne lov gælder for de indfødte israelitter såvel som for de fremmede iblandt jer: Enhver, der udtaler Herrens navn i en forbandelse, er skyldig i blasfemi og skal idømmes dødsstraf.

¹⁷ Der skal også være dødsstraf for mord. ¹⁸ Hvis nogen slår et dyr ihjel, som tilhører en anden, skal vedkommende give ejeren et tilsvarende levende dyr. ¹⁹ Hvis man lemlæster en anden, skal man selv lemlæstes tilsvarende: ²⁰ Brud for brud, øje for øje, tand for tand. Straffen skal svare til den skade, man har forvoldt.

²¹ Altså: Den, der slår en andens husdyr ihjel, skal erstatte dyret, men den, der slår et andet menneske ihjel, må betale med sit eget liv. ²² Den samme lov skal gælde for alle indbyggere i landet, hvad enten de er fremmede eller indfødte, for jeg er Herren, jeres Gud.”

²³ Moses gav nu disse instruktioner videre til israelitterne, hvorefter de førte den unge mand udenfor lejren og stenede ham. Israelitterne gjorde, som Herren havde befalet.

Johannes Døber og hans budskab^(A)

1 Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

² At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.^[a] Der står jo skrevet:

³ og:

⁴ Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. ⁵ Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. ⁶ Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.^[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. ⁷ Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.^{[e] 8} Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”^[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd^(B)

⁹ Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. ¹⁰ Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. ¹¹ Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”^[g]

Fristelsen i ørkenen^(C)

^12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige^(D)

¹⁴ Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,^[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. ¹⁵ „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple^(E)

¹⁶ En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. ¹⁷ „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. ¹⁸ Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.^[i]

¹⁹ Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. ²⁰ Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder^(F)

²¹ Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. ²² Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.