Book of Common Prayer
Kærlighed til Guds ord
97 Jeg elsker dine bud, Herre.
Dagen igennem er de i mine tanker.
98 Jeg mediterer over dit ord hver dag,
det giver mig et fortrin frem for mine fjender.
99 Jeg har altid dine bud i mine tanker,
de gør mig visere end mine vejledere.
100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne,
for jeg adlyder dine befalinger.
101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab,
for jeg ønsker at adlyde dit ord.
102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud,
for du er den, der underviser mig.
103 Jeg elsker at smage på dit ord,
det er sødere på tungen end honning.
104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud,
des mere hader jeg løgnens vej.
Guds ords lys
105 Dit ord er en lygte for min fod,
et lys på vejen foran mig.
106 Dine love er gode og retfærdige,
jeg har lovet mig selv altid at overholde dem.
107 Der er mange, som er imod mig, Herre,
men du giver mig nyt mod, som du har lovet.
108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre,
fortsæt med at lære mig din vilje.
109 Dine bud vil jeg aldrig glemme,
også selv om det bringer mig i livsfare.
110 De gudløse sætter fælder for mig,
men jeg viger ikke en tomme fra dit ord.
111 Dine love er mit evige eje,
de fylder mit hjerte med glæde.
112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord,
indtil jeg drager mit sidste suk.
Helhjertet lydighed
113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg,
men jeg elsker din lov af hele mit hjerte.
114 Du er min tilflugt og mit skjold,
dit ord er det, der giver mig håb.
115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud,
de, der vil prøve, tager jeg afstand fra.
116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord.
Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig.
117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig,
betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud.
118 Du forkaster dem, der foragter dit ord,
de er falske og fulde af løgn.
119 Du lader alle de gudløse ende som aske.
Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord?
120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres,
derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.
Sang ved en festival
81 Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af Asaf.
2 Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
bryd ud i jubel for Israels Gud.
3 Syng til lyden af tamburiner,
til skønne toner fra harper og lyrer.
4 Vædderhornet indvarsler højtiderne,
både nymånefest og løvhyttefest.
5 Det er fester, som Gud har forordnet,
de er beskrevet i Israels love.
6 Han gjorde det til en regel i Israel,
da han førte os ud af Egypten.
Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[b]
7 „Jeg fjernede byrden fra din skulder,
jeg befriede dig fra det hårde slid.
8 Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
Jeg talte til dig fra tordenskyen.
Jeg prøvede din tro ved Meriba.
9 Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.
12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
det ville være slut med dem for altid.
17 Men jer ville jeg give den bedste hvede
og mætte jer med honning fra klippen.”
Guds dom over samfundets ledere
82 En sang af Asaf.
Gud kalder lederne sammen,
han anklager sit folks dommere:[c]
2 „Hvor længe vil I dømme uretfærdigt?
Hvor længe vil I favorisere de gudløse?
3 Døm de fattige og faderløse retfærdigt,
forsvar de svage og hjælpeløse,
4 red de magtesløse og undertrykte,
fri dem fra onde menneskers magt.
5 I er tåbelige, uvidende og blinde.
Derfor vakler verden i sin grundvold.
6 Jeg har kaldt jer guder,
for I er indsat af mig og burde handle som jeg,[d]
7 men I skal dø som de gudløse mennesker, I er,
akkurat som andre landes gudløse ledere.”
8 Ja, træd frem, Gud, og døm denne verden,
for du har magt over alle folkeslag.
David viser særlig godhed imod Mefiboshet
9 En dag kom David til at tænke på, om der mon stadig var nogle tilbage af Sauls efterkommere, som han kunne vise godhed mod, sådan som han havde lovet Jonatan. 2 Der var en mand ved navn Ziba, der engang havde været en af Sauls betroede tjenere. Ham sendte David bud efter.
„Er du Ziba?” spurgte han.
„Ja,” svarede manden.
3 Kongen fortsatte: „Er der ikke nogen tilbage af Sauls efterkommere, som jeg kan vise godhed og derved indfri et løfte, jeg har givet for Guds ansigt?”
„Jo, det er der,” svarede Ziba, „der er en søn af Jonatan, men han er lam i benene.”
4 „Hvor bor han?” spurgte kongen.
„Han bor i Lodebar hos Makir, Ammiels søn.”
5-6 Så sendte kong David bud efter Mefiboshet, Jonatans søn, Sauls barnebarn. Mefiboshet frygtede det værste, og da han kom ind til David, bøjede han sig underdanigt for kongen. 7 Men David sagde beroligende:
„Vær ikke bange! Jeg vil behandle dig godt på grund af din far Jonatan. Du skal få al Sauls ejendom tilbage og bo her i paladset!”
8 Da bøjede Mefiboshet sig endnu en gang for kongen og udbrød: „Skulle kongen virkelig vise en sådan godhed imod en død hund som mig?”
9 Kongen tilkaldte nu Sauls tjener, Ziba. „Jeg har givet din herres barnebarn familiens ejendom tilbage,” forklarede han. 10-11 „Det bliver din opgave at bestyre ejendommen og sørge for, at dine sønner og tjenere opdyrker jorden, så den giver udbytte og føde til hans familie. Men Mefiboshet skal fremover bo her i paladset.”
Ziba, der havde 15 sønner og 20 tjenere, svarede: „Jeg skal sørge for at efterkomme kongens ønske.” Og fra da af spiste Mefiboshet regelmæssigt sammen med kong David, og han blev behandlet som Davids egne sønner. 12 Mefiboshet havde selv en lille søn, der hed Mika.
Zibas husstand kom altså til at bestyre Mefiboshets ejendom, 13 mens Mefiboshet, der jo var lam i benene, flyttede til Jerusalem og tog ophold i kongens palads.
En stærk menighed grundlægges i Efesos
19 Mens Apollos opholdt sig i Korinth, rejste Paulus videre fra Galatien gennem det indre højland og kom ned til Efesos. 2 Der traf han en flok disciple og spurgte dem: „Fik I Helligånden, dengang I kom til tro?”
„Vi har ikke engang hørt, at der findes en hellig Ånd,” svarede de.
3 „Hvilken dåb blev I da døbt med?” spurgte han.
„Johannes Døbers dåb,” svarede de.
4 „Johannes døbte dem, der havde taget afstand fra deres synd, og han sagde til folk, at de skulle tro på én, som kom bagefter ham, det vil sige Jesus.” 5 Så snart de hørte det, lod de sig døbe til at tilhøre Herren Jesus. 6 Og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. 7 Der var omkring 12 mænd i alt.
8 I de følgende tre måneder kom Paulus til stadighed i synagogen, hvor han frimodigt debatterede med jøderne og talte overbevisende om Guds rige. 9 Men nogle af dem nægtede hårdnakket at tage imod budskabet, og de talte offentligt imod dem, som blev kaldt „Vejen”. Så forlod Paulus synagogen og tog gruppen af disciple med sig over i Tyrannos’ forelæsningssal, hvor de holdt daglige samtaler. 10 Det fortsatte de næste to år, så alle indbyggere i provinsen Asien, både jøder og grækere, fik anledning til at høre Herrens ord.
Det koster dyrt at følge Guds vilje(A)
34 Han kaldte nu alle disciplene og hele folkeskaren sammen og sagde: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet. 35 De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der mister livet, fordi de holder fast ved mig og mit budskab, vil få det evige liv. 36 Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? 37 Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 38 Hvis I fornægter mig og mine ord, når I står over for denne verdens vantro og syndige mennesker, så vil jeg, Menneskesønnen, også fornægte jer, når jeg kommer i min Fars herlighed sammen med de hellige engle.”
9 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Guds herredømme blive åbenbaret med kraft.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.