Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 112

At adlyde Herren giver velsignelse

112 Halleluja!
At adlyde Herren giver velsignelse.[a]
    Budene er til for at blive overholdt.
Du og dine efterkommere får fremgang og magt,
    enhver, der handler ret, bliver velsignet.
Familien vil opleve velstand,
    gode mennesker vil altid blive husket.
Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket,
    især når de er venlige og barmhjertige.
Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme,
    kendetegnet på deres handlinger er ærlighed.
Lever de sådan, får de styrke og fasthed,
    mennesker med et godt ry bliver husket længe.
Når modgangen kommer, som kunne skabe frygt,
    opgiver de ikke, for de stoler på Herren.
På trods af fjendens angreb
    rider de stormen af og ender med sejr.
Sådanne mennesker giver gavmildt til dem, der er i nød,
    taknemmelighed og ære bliver dem til del,
uselvisk godhed vil aldrig blive glemt.
10     Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede.
Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder,
    ærgrelsen står malet i deres ansigter.

Ordsprogene 18:6-12

Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,
    deres tale inviterer til slagsmål.
Tåbernes ord bringer dem til fald,
    deres tale kan koste dem livet.
Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.
At være doven og forsømme sit arbejde
    er lige så slemt som at øve hærværk.
10 Herren er som et stærkt fæstningstårn,
    den retskafne løber derind og er i sikkerhed.
11 Den riges velstand er hans falske tryghed,
    han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.
12 Hovmod fører til fald,
    ydmyghed bringer ære.

1 Peter 4:7-11

Tjen hinanden i kærlighed

Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede. Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[a] Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer. 10 Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre. 11 Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.