Revised Common Lectionary (Complementary)

Guds bud og samvittigheden

Rehabeam vender sig fra Herren og bliver straffet^(A)

12 Men efter at Rehabeam havde befæstet sin kongemagt, holdt han og hele folket op med at følge Herrens lov. ² Derfor sendte Herren egypterkongen Shishak imod dem. Det skete i Rehabeams femte regeringsår. ³ Shishak marcherede frem med en hær på 1200 stridsvogne, 60.000 ryttere og en utallig skare af fodfolk. Foruden egyptere var der libyere, sukkijitter og kushitter,^{[a] 4} og de indtog hurtigt Judas befæstede byer. Kort efter nåede hæren frem til Jerusalem.

⁵ Så kom profeten Shemaja til Rehabeam og de judæiske ledere, der var flygtet til Jerusalem for at være i sikkerhed der, og han sagde til dem: „Herren siger: ‚I har vendt mig ryggen! Derfor vil jeg også vende jer ryggen og prisgive jer til Shishaks hær.’ ”

⁶ Efter at kongen og lederne havde hørt det budskab, ydmygede de sig og indrømmede: „Herren er i sin gode ret til at straffe os!” ⁷ Da Herren så deres reaktion, sendte han Shemaja tilbage til dem med følgende budskab: „Fordi I har ydmyget jer, vil jeg ikke udslette jer helt. Det bliver ikke så slemt, som det kunne være blevet, og Shishak får ikke lov til at ødelægge Jerusalem. ⁸ Men I kommer under hans herredømme, for at I kan mærke, at det er bedre at tjene mig end Shishak.”

⁹ Shishak erobrede derefter Jerusalem. Han plyndrede både Herrens hus og kongens palads og ribbede byen for kostbarheder, blandt andet de guldskjolde, som Salomon havde ladet fremstille. ¹⁰ Bagefter fik Rehabeam lavet nogle efterligninger i bronze, som paladsgarden så brugte, ¹¹ hver gang de eskorterede kongen til templet. Derefter blev de hængt tilbage i depotet, hvor de blev opbevaret. ¹² Fordi Rehabeam havde ydmyget sig, blev Herren formildet, og han gjorde det ikke helt af med sit folk, for der var dog stadig noget godt i Judas land.

⁷ Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer. Se på, hvad de har udrettet, og efterlign deres tro. ⁸ Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid. ⁹ Lad jer ikke rive med af forskellige, fremmede lærdomme. Det er godt for det indre menneske at hente styrke i Guds nåde og ikke i religiøse spiseregler, som alligevel ikke hjælper dem, der prøver at overholde dem.

¹⁰ Vi har et alter, som de præster, der gør tjeneste i templet, ikke har adgang til. ¹¹ Ypperstepræsten bragte på forsoningsdagen blodet fra syndofrene ind i åbenbaringsteltets allerhelligste rum, men dyrenes kroppe blev brændt uden for lejren.^{[a] 12} Jesus skabte forsoning mellem Gud og folket ved sit eget blod, da han blev dræbt uden for byen. ¹³ Lad os derfor samles med ham uden for lejren, selvom vi bliver hånet for det. ¹⁴ Der findes nemlig ikke noget sted i denne verden, som kan være vores blivende hjem. Vi ser i stedet frem til vores evige hjem i den himmelske verden.

¹⁵ Lad os på grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord. ¹⁶ Men forsøm heller ikke at gøre godt og at dele med andre, for sådanne ofre glæder Gud.

¹⁷ Adlyd jeres åndelige ledere og ret jer efter dem. De våger over jer, fordi de har ansvar for jer og en dag skal aflægge regnskab for deres tjeneste over for Gud. Hvis I adlyder lederne, vil de kunne gøre deres arbejde med glæde, i stedet for at det bliver en byrde. Det sidste ville ikke være godt for jer.

¹⁸ Bed for os, venner, for vi mener at have en god samvittighed, da vi altid søger at gøre det rigtige. ¹⁹ Netop nu har jeg særligt brug for jeres forbøn, så jeg hurtigt kan få mulighed for at besøge jer.

²⁰ Jesus, vores Herre, er den store Hyrde for fårene, og han beseglede en evig pagt med sit eget blod. Jeg beder om, at Fredens Gud, som oprejste Jesus fra de døde, ²¹ vil udruste jer med alt, hvad I har brug for for at kunne gøre hans vilje, og at han ved Kristi kraft vil fremelske alt det i os alle, som glæder ham. Æren tilhører Jesus Kristus i al evighed. Amen.