Revised Common Lectionary (Complementary)
Et kongeligt løfte om retfærdighed
101 En sang af David.
Jeg priser dig, Herre, for din trofasthed,
jeg vil synge om din godhed og retfærdighed.
2 Jeg ønsker at leve et ulasteligt liv,
og derfor har jeg brug for din hjælp.
Alt, hvad jeg gør i mit kongelige palads,
vil jeg gøre af et oprigtigt hjerte.
3 Jeg vil ikke tage del i ondskab,
jeg hader dem, der gør oprør imod dig.
4 Jeg vil stræbe efter ubetinget ærlighed,
ikke tolerere falskhed og ondskab.
5 De, der nedgør andre bag deres ryg,
vil jeg sørge for, bliver straffet.
Jeg tager afstand fra stolte mennesker,
hovmodige folk kan jeg ikke holde ud.
6 Men de gudfrygtige, der lever i landet, er velkomne hos mig.
Jeg vil kun have ærlige folk i min tjeneste.
7 Bedragere skal ikke få plads under mit tag,
løgnagtige folk bliver ikke lukket ind.
8 Jeg vil gøre det af med de onde dag efter dag,
fjerne alle forbrydere fra Herrens by.
19 „Assyrerkongen har sendt mig med følgende budskab, som I skal bringe videre til Hizkija,” sagde Sankeribs næstkommanderende. „Det lyder sådan: Hvad har du at bygge din selvtillid på? 20 Tror du, man kan føre krig med ord? Hvem, tror du, vil hjælpe dig i oprøret mod mig? 21 Er det Egypten, du støtter dig til, så pas på! For Egypten er som et knækket siv, der stikker hul i hånden på den, der støtter sig til det. Det er den hjælp, man kan forvente af Farao. 22 Eller vil du sige, at det er Herren, jeres Gud, I stoler på? Er det ikke den Gud, som du hånede ved at nedrive hans templer og altre på offerhøjene og tvinge alle i Juda til kun at bringe ofre ved alteret i Jerusalem? 23 Assyrerkongen vil gerne indgå et væddemål med jer: Han vil stille 2000 heste til rådighed, hvis I kan finde ryttere til dem. 24 Jeres hær er så lille, at I ikke engang kan modstå et angreb fra en af mine ringeste officerer. Tror I virkelig, at egypterne vil sende deres heste og vogne for at kæmpe for jer? 25 For øvrigt er det efter Herrens vilje, at jeg er kommet, for han har selv sagt, at jeg skal angribe jer og ødelægge jeres land!”
Hizkija søger hjælp hos Esajas
19 Da kong Hizkija fik assyrerkongens budskab, blev han så fortvivlet, at han rev flænger i sit tøj, klædte sig i sæk og aske og gik ind i Herrens hus for at bede. 2 Samtidig sendte han Eljakim, Shebna og de ledende præster til profeten Esajas,[a] Amotz’ søn. De havde også klædt sig i sæk og aske 3 og skulle overbringe følgende besked fra kongen: „Vi er blevet ydmyget og skældt ud og er i stor nød. Vi føler os som en kvinde, der er i gang med at føde, men ikke kan føde barnet alligevel. 4 Måske har Herren, din Gud, hørt, hvordan den assyriske næstkommanderende har hånet den levende Gud, og måske vil Herren selv straffe ham. Gå derfor i forbøn for den rest af folket, som endnu er i live.”
5-6 Esajas svarede: „Herren har følgende besked til kongen: Du skal ikke tage dig af assyrernes store ord, som de har hånet mig med. 7 Jeg vil sørge for, at assyrerkongen snart hører dårligt nyt hjemmefra, så han rejser tilbage til sit land. Der vil han senere blive dræbt.”
Hvordan man får det evige liv(A)
18 En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
19 „Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20 Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.”
21 „Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,” svarede manden.
22 Da Jesus hørte det svar, sagde han: „Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig!” 23 Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.
24 Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! 25 Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26 De omkringstående var forbløffede. „Hvem kan så få det evige liv?” udbrød de.
27 Jesus svarede: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.”
Lønnen for at følge Jesus(B)
28 „Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.” 29 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, 30 skal få det mange gange igen i denne verden—og evigt liv i den kommende verden.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.