Revised Common Lectionary (Complementary)
Om at sætte sin lid til Herren
146 Halleluja!
Min sjæl, pris Herren!
2 Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
3 Stol ikke på stormænd,
for mennesker kan ikke frelse jer.
4 De dør og bliver lagt i deres grav,
da er det slut med alle deres planer.
5 Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
de, der sætter deres lid til Herren.
6 Han skabte himlen og jorden,
havet og alt, hvad der lever deri.
Han er trofast til evig tid.
7 Han står på de undertryktes side
og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
8 og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
han elsker dem, der gør hans vilje.
9 Han tager sig af de fremmede,
viser omsorg for enker og forældreløse,
men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!
11 En, der er rig, tror, han ved alt,
men en fattig med sund fornuft ved bedre.
12 Når retfærdigheden sejrer, er der grund til fest,
men når ondskaben hersker, søger folk i skjul.
13 Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang,
den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance.
14 Velsignet er den, som har ærefrygt for Gud,
den, som kun tror på sig selv, ender i store problemer.
15 Farlig som en brølende løve eller en sulten bjørn
er en ondsindet hersker for det folk, han regerer.
16 En regent, der undertrykker sit folk, er en tåbe.
En god leder udnytter ikke sin magt til egen fordel.
17 Den, der har mord på samvittigheden, er altid på flugt,
lad være med at dække over ham.
18 Den retsindige bliver reddet,
den uærlige går sin undergang i møde.
19 Den, der passer sit arbejde, har nok at spise,
den, der drømmer tiden bort, må sulte.
20 Den, der er ærlig og trofast, bliver rigt belønnet,
den, der uærligt bliver rig, undgår ikke straf.
21 Partiskhed i retten er altid af det onde,
og nogle kan bestikkes bare med et stykke brød.
22 Den griske har kun øje for at vinde sig rigdom,
han ser ikke, at det er fattigdom, der venter ham.
23 I sidste ende er en ærlig irettesættelse bedre
end altid at høre på smigrende ord.
24 Den, der stjæler fra sine forældre,
er ikke bedre end en simpel røver.
25 Selviskhed fører til skænderier,
tillid til Herren fører til fremgang.
26 Den, der kun stoler på sig selv, er en tåbe,
den, der vandrer i visdom, er tryg.
27 Den, der giver til mennesker i nød, vil altid selv have nok,
den, der lukker øjnene for nøden, bliver foragtet.
28 Når et ondt menneske regerer, søger folk i dækning,
når den onde styrtes, blomstrer retfærdigheden.
43 Folk var slået af forundring over et sådant Guds under.
Jesus taler igen om sin død(A)
Mens alle stadig undrede sig over det, Jesus havde gjort, sagde han til disciplene: 44 „Hør godt efter og glem ikke, hvad jeg nu siger til jer: Det varer ikke længe, før Menneskesønnen bliver forrådt og overgivet i menneskers vold.” 45 Men disciplene forstod ikke, hvad han mente. Det var simpelt hen en gåde for dem, så de ikke kunne fatte det, men ingen af dem turde spørge ham.
Den største er den, som vil tjene(B)
46 Disciplene begyndte nu at diskutere, hvem der var den mest betydningsfulde af dem. 47 Men da Jesus kendte deres tanker, fik han fat i et barn og stillede det ved siden af sig. 48 Så sagde han: „Enhver, der accepterer sådan et barn, fordi det hører mig til, har i virkeligheden accepteret mig; og den, der har accepteret mig, har accepteret min Far, som sendte mig. Den af jer, som er parat til at være den mindste, er i virkeligheden den største.”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.