Revised Common Lectionary (Complementary)

Herrens velsignelse over arbejde og hjem

127 En valfartssang af Salomon.

Findes livets mening i rigdom og forlystelser?

2 Jeg sagde til mig selv: „Lad mig prøve livets goder. Nu vil jeg have det sjovt og nyde livet.” Men også det var meningsløst. ² Det er tåbeligt at le hele tiden. Hvad opnår man ved at more sig dag ud og dag ind? ³ Jeg forsøgte at komme i godt humør ved at drikke vin og slå mig løs, imens jeg tænkte over, hvordan man bedst kan bruge sit korte liv her på jorden.

⁴ Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde, ⁵ anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer, ⁶ gravede damme med vand til mine plantager. ⁷ Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig. ⁸ Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem. ⁹ Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.

¹⁰ Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid. ¹¹ Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.

Er livets mening at få visdom?

¹² Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på? ¹³ Jeg indså, at visdom er at foretrække frem for tåbelighed, ligesom lys er at foretrække frem for mørke. ¹⁴ Den vise tænker over hvilke konsekvenser, hans handlinger får for fremtiden, mens tåben famler rundt i mørke. Men jeg indså også, at den samme skæbne rammer os alle. ¹⁵ Så tænkte jeg: „Når både tåben og jeg lider samme skæbne, hvad gavner så al min visdom? Så er selv det at søge visdom jo meningsløst!” ¹⁶ Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt. ¹⁷ Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.

De indbyrdes relationer i hjem og samfund^(A)

¹⁸ En gift kvinde skal underordne sig sin mand, som det passer sig for dem, der hører Herren til. ¹⁹ Manden skal elske sin kone og må ikke blive bitter på hende.

²⁰ Børn skal adlyde deres forældre i alle ting, for det glæder Herren. ²¹ Forældre må ikke være hårdhændede over for deres børn, så de mister modet.

²² I, som er slaver, skal i alle forhold være lydige mod jeres jordiske herrer og ikke kun arbejde, når der bliver holdt øje med jer. Gør jeres arbejde helhjertet og til ære for Herren. ²³ Hvad I end gør, så læg hele jeres sjæl i det, som om det var Herren selv og ikke mennesker, I arbejdede for. ²⁴ I ved jo, at I vil modtage jeres løn fra Herren engang. Kristus er jeres sande Herre. ²⁵ Men de, der gør andre uret, skal få deres straf, og så er det lige meget, hvilken status de har haft.

4 De af jer, som ejer slaver, skal behandle dem anstændigt og retfærdigt. Sørg for, at de får, hvad de har brug for. I ved jo, at I også selv har en Herre i Himlen, som en dag vil gøre regnskabet op med jer.