Revised Common Lectionary (Complementary)
12 Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud,
dem han valgte som sit ejendomsfolk.
13 Herren ser ned fra Himlen,
han ser på alle menneskene.
14 Fra sin bolig iagttager han dem alle,
han holder øje med verdens befolkning.
15 Det er ham, der har skabt dem alle,
han kender deres motiver og handlinger.
16 En konge sejrer ikke ved sin store hær,
en helt vinder ikke ved sin egen styrke.
17 Stridsheste kan være nok så stærke,
det er dog ikke dem, der giver sejren.
18 Men de, der ærer Herren og stoler på ham,
oplever hans trofasthed og nåde.
19 Han redder dem fra døden
og hjælper dem i hungersnøden.
20 Vi venter på, at Herren griber ind,
det er ham, der hjælper og beskytter os.
21 Det er en stor glæde at kende ham,
vi stoler på hans magt og herlighed.
22 Herre, vis os din trofaste kærlighed,
til dig alene har vi sat vores håb.
Jobs syvende tale: Et svar til Zofar
21 Job gav ham følgende svar:
2 „Den eneste trøst, I kan give mig,
er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.
3 Gid I ville finde jer i at høre på mig.
Bagefter kan I altid håne mig igen!
4 Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.
Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?
5 Prøv engang at se på mig!
Er det ikke et chokerende syn?
6 Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,
så jeg ryster over hele kroppen.
7 Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?
Hvorfor lever de længe og bliver rige?
8 De ser deres børn vokse op og etablere sig,
de kan glæde sig over samværet med familien.
9 De lever trygt i deres sikre hjem,
og Guds straf når dem ikke.
10 Deres tyre avler uden problemer,
deres køer aborterer ikke.
11 Deres småbørn løber frit omkring,
boltrer sig på marken som uskyldige lam.
12 De gudløse danser og synger og morer sig
til trommer, harper og fløjter.
13 De lever lykkeligt til deres dages ende
og får en nem og smertefri død,
14 selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,
vi vil ikke have noget med dig at gøre.’
15 ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’
‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.
16 ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.
Men sådan vil jeg ikke tænke.
Paulus’ sorg over jødernes vantro
9 1-2 Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, 3 at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. 4 Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. 5 De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias. Lovet være Gud til evig tid, han som er Herre over alle ting. Amen.[a]
Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter
6 Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.[b] 7 Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. 8 Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham,[c] men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. 9 Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: „Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.”[d]
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.