Old/New Testament
Zofars første tale til Job
11 Så var det Zofars tur til at gå i rette med Job:
2 „Hold lige en pause, jeg har en kommentar.
Du snakker og snakker, men nu skal du få svar!
3 Vi kan ikke bare sidde og høre på den slags.
Når du håner Gud, må vi sætte dig på plads.
4 Du hævder, at din adfærd er fejlfri,
at du i Guds øjne er helt uden skyld.
5 Om Gud dog bare ville åbne sin mund,
give dig ren besked og sige, hvad han mener.
6 Hvis han åbner for sin visdoms gemmer,
vil du indse, hvor lidt du egentlig har forstået,
for han straffer dig mindre, end du faktisk fortjener.
7 Forstår du Guds skjulte tanker og planer?
Kender du omfanget af hans guddommelige magt?
8 Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget.
Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt.
9 Hans visdom går ud over jordens grænser,
er mere vidtstrakt end havets horisonter.
10 Når Gud nu har afsagt sin dom over dig,
er der så nogen, der kan standse straffen?
11 Han gennemskuer menneskers bedrag
og lægger mærke til alle deres synder.
12 Det er sværere for en tåbe at blive vis
end for et vildæsel at føde et menneske.
13 Gid du ville vende dig fra din synd
og trygle din Gud om nåde.
14 Tag afstand fra alle dine synder,
luk hjertets dør for al ondskab.
15 Så kan du løfte hovedet frit igen
og leve i sikkerhed uden at frygte.
16 Så kan du glemme dine tidligere trængsler,
som flodvand, der for længst er flydt videre.
17 Dit ansigt vil stråle som middagssolen,
dit tungsind forsvinde som morgentågen.
18 Du får nyt mod og fornyet håb,
du får lov til at leve i fred og sikkerhed.
19 Du kan lægge dig trygt til hvile.
Mange vil komme til dig for at få hjælp.
20 Men for de gudløse er der intet håb.
De har ingen steder at søge tilflugt
og kan kun se frem til at dø.”
Jobs fjerde tale: Et svar til Zofar
12 Hertil svarede Job:
2 „I er så kloge og har svar på alt!
Hvor trist, at visdommen skal uddø med jer!
3 Men jeg er nu heller ikke uden forstand,
jeg står ikke tilbage for jer i noget.
Der er jo intet nyt i det, I har sagt.
4 Jeg er en retskaffen og retsindig mand.
Når jeg beder til Gud, svarer han mig.
Alligevel håner mine venner mig.
5 Det er nemt nok at foragte dem, der har problemer,
når man ikke selv har nogen.
Hvorfor sparker I til en mand, der ligger ned?
6 Røvere lever i fred,
de, der trodser Gud, er i sikkerhed.
De tror kun på sig selv og deres egen styrke.
7 Du kan lære noget af dyrene!
Fuglene kan fortælle dig det,
8 krybdyrene på landjorden ved det,
fiskene i havet kan forklare det for dig.
9 De ved alle som en,
at Herren har skabt det hele.
10 Han holder enhver skabning i sin hule hånd,
et menneskes liv afhænger af ham.
11 Man må vurdere alt, hvad man hører,
ligesom man smager på maden, før man spiser den.
12 Visdom søger man hos de ældre,
for livserfaring kommer med årene.
13 Gud er kilden til al visdom og magt,
hos ham får man indsigt og gode råd.
14 Hvad han bryder ned, kan ikke bygges op.
Hvad han lukker i, kan ingen lukke op.
15 Holder han regnen tilbage, bliver jorden til ørken.
Slipper han uvejret løs, bliver der oversvømmelse.
16 Visdom og styrke finder du hos ham.
Både bedrageren og den bedragne er i hans magt.
17 Han kan sætte samfundets ledere fra magten
og fratage dommere deres ret til at dømme.
18 Han kan fjerne konger fra tronen
og gøre dem til slaver i stedet.
19 Han kan fratage præster deres tjeneste
og sætte mægtige mænd fra magten.
20 Han kan gøre de bedste rådgivere målløse
og fratage de kloge deres tænkeevne.
21 Han kan ydmyge de stolte fyrster
og afvæbne de stærke krigere.
22 Han kan bringe lys ind i de mørkeste afkroge
og afsløre de dybeste hemmeligheder.
23 Han kan gøre nationer stærke,
men også opløse dem igen.
Han kan udvide et lands grænser,
men også sprede befolkningen for alle vinde.
24 Han kan berøve regenter deres sunde fornuft
og lade dem vakle rundt i en vejløs ørken,
25 så de famler sig frem i mørket uden lys,
raver omkring som berusede.
13 Jeg kender det alt sammen,
jeg har hørt det før og forstår det udmærket.
2 Jeg ved det samme, som I ved,
jeg står ikke tilbage for jer i visdom.
3 Men det er den Almægtige, jeg vil tale med!
Det er ham, jeg ønsker at høre fra.
4 I er kvaksalvere og bruger tomme ord
som salve til mine sår i sjælen.
5 Bare I dog ville holde mund,
det er det klogeste, I kan gøre.
6 Hør dog, hvad det er, jeg siger,
så I kan forstå, hvorfor jeg klager.
7 Tror I, Gud har brug for, at I forsvarer ham?
Så burde I i det mindste sige sandheden.
8 Hvorfor vil I føre sagen for ham?
Tror I, han har brug for jeres hjælp?
9 Mon ikke han kender jeres motiver?
Eller tror I, at I kan føre Gud bag lyset?
10 Gud selv vil gå i rette med jer,
fordi I bevidst fordrejer hele sagen.
11 Har I slet ingen ærefrygt for ham?
Skælver I ikke for hans majestætiske storhed?
12 Jeres hule fraser er blot tomme ord,
jeres forsvar falder som et korthus.
13 Ti stille, så jeg kan bringe min klage til Gud,
og så må jeg selv tage følgerne.
14 Jeg er parat til at vove skindet
og sætte livet på spil.
15 Jeg vil lægge min sag frem for ham.
Måske slår han mig ihjel, men han er mit eneste håb.
16 Jeg tror dog snarere, at han vil frikende mig,
for hvis jeg var skyldig, turde jeg ikke træde frem for ham.
17 Hør nu efter, hvad jeg siger.
Læg godt mærke til mine ord.
18 Jeg er parat til at fremlægge min sag for Gud,
for jeg ved, at jeg har retten på min side.
19 Hvis nogen kan bevise det modsatte,
tier jeg stille og tager imod min straf.
Job taler til Gud
20 Jeg beder dig om at gøre to ting for mig, Gud,
derefter vil jeg ikke mere løbe fra dig.
21 Først må du fjerne mine lidelser
og derefter holde op med at skræmme mig.
22 Hvis du vil være den første til at fremføre anklage,
så vil jeg forsvare mig.
Hvis du lader mig tale først,
så forventer jeg, at du svarer mig.
23 Hvad er det egentlig, jeg har gjort forkert?
Forklar mig min overtrædelse og min synd.
24 Hvorfor har du vendt mig ryggen?
Hvorfor ser du på mig som en fjende?
25 Hvorfor sparker du til et nedfaldent blad?
Hvorfor jagter du et udtørret halmstrå?
26 Du dømmer mig alt for hårdt, Gud,
min ungdoms dumheder trækker du frem.
27 Du har lagt mine fødder i lænker,
du følger alle mine bevægelser
og undersøger mine fodspor.
28 Mennesker smuldrer som råddent træ,
som et stykke tøj, der ædes op af møl.
Saul bliver standset af Jesus
9 Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem 2 og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til „Vejen”,[a] både mænd og kvinder, og bringe dem til Jerusalem som fanger.
3 Kort før han nåede frem til Damaskus, blev han pludselig omsluttet og blændet af et stærkt lys fra himlen. 4 Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme, der sagde: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?”
5 „Hvem er du, Herre?” spurgte han.
Stemmen svarede: „Jeg er nazaræeren[b] Jesus, som du forfølger! 6 Men rejs dig nu op og gå ind i byen. Dér vil du få at vide, hvad du skal gøre.”
7 De mænd, der var sammen med Saul, stod målløse. De kunne høre, at der var en, der talte til Saul, men de kunne ikke se nogen. 8 Saul rejste sig langsomt op, men da han åbnede øjnene igen, kunne han intet se. Hans ledsagere tog ham ved hånden og førte ham ind til Damaskus. 9 I de næste tre dage kunne han intet se, og han hverken spiste eller drak noget i den tid.
10 I Damaskus boede der en discipel, som hed Ananias. Til ham sagde Herren i et syn: „Ananias!” „Ja, Herre,” svarede han. 11 „Gå hen i Den Lige Gade. Find frem til det hus, der tilhører en mand ved navn Judas, og spørg efter Saul fra Tarsos. Han er ved at bede, 12 og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind til ham og lægge hænderne på ham, for at han kan få sit syn igen.”
13 „Jamen, Herre,” udbrød Ananias, „jeg har hørt så mange fortælle om alle de frygtelige ting, han har gjort mod de troende i Jerusalem. 14 Det siges, at han nu har fået fuldmagt fra ypperstepræsterne, så han kan arrestere alle, der tror på dig.”
15 „Gør det nu alligevel,” sagde Herren, „for jeg har udvalgt ham til at forkynde mit budskab både for Israels folk og for andre folkeslag, endog for konger. 16 Jeg vil vise ham, hvor meget han skal komme til at gå igennem for min skyld.”
17 Så gik Ananias hen og fandt Saul, lagde hænderne på ham og sagde: „Bror Saul! Herren Jesus, som åbenbarede sig for dig på vejen hertil, har sendt mig, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligåndens kraft.” 18 Straks faldt der noget ligesom skæl fra Sauls øjne, og han kunne se igen, hvorefter han rejste sig og blev døbt. 19 Så spiste han igen og kom hurtigt til kræfter.
Saul i Damaskus
Saul blev hos de Jesus-troende i Damaskus i nogle dage, 20 og i synagogerne begyndte han straks at forkynde, at Jesus virkelig er Guds Søn. 21 Alle, der hørte ham, blev meget forbavsede og spurgte hinanden: „Er det ikke den mand, som i Jerusalem bekæmpede de mennesker, som tror på Jesus? Kom han ikke netop hertil i samme ærinde for at arrestere dem og føre dem som fanger til ypperstepræsten?”
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.