Old/New Testament
5 Beklag dig bare, så meget du vil,
der er ingen, der hører dit råb.
Tror du, englene vil tale din sag?
2 Vrede kan tage livet af en tåbe,
deres bitterhed kan koste dem livet.
3 En tåbe kan klare sig godt for en tid,
men pludselig ligger alt i ruiner.
4 Hans familie er prisgivet andres begær,
der er ingen til at forsvare dem i retten.
5 De sultne kommer og stjæler hans høst,
de lader intet tilbage på marken,
begærlige folk overtager hans ejendele.
6 Ingen bliver straffet uden grund,
ulykker kommer ikke af sig selv.
7 Nej, årsagen findes i mennesket selv,
der kommer jo kun røg, hvor der er ild.
8 Derfor må du bekende din synd for Gud
og lade ham være din dommer.
9 Hans visdom og storhed er grænseløs,
hans undere kan man ikke tælle.
10 Han sender regn på jorden
og vander både haver og marker.
11 Han rejser de ydmyge op
og bringer de forliste i sikkerhed.
12 Men de listige spænder han ben for,
så der intet kommer ud af deres onde planer.
13 Han fanger de kloge i deres egen snedighed,
så deres kunstfærdige planer går i vasken.
14 De famler sig frem som i blinde,
de kan ikke finde vej selv ved højlys dag.
15 Men de magtesløse redder han fra de stærkes kløer,
han frelser dem fra de magtfuldes intriger.
16 Han giver de svage nyt håb
og standser uretfærdigheden imod dem.
17 Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud!
Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig!
18 For selv om han slår og sårer,
så forbinder han også og helbreder.
19 Gang på gang beskytter han dig,
både seks og syv gange redder han dig.
20 Under hungersnød redder han dig fra sultedøden,
under krig redder han dig fra sværdets hug.
21 Han beskytter dig mod ondskabsfuld sladder
og redder dig fra voldelige overfald.
22 Du kan le ad ulykker så vel som hungersnød,
selv de vilde dyr behøver du ikke at frygte.
23 Markens sten skader ikke din plov,
du kan passe din jord i fred for vilde dyr.
24 Du kan bo i tryghed i dit hus
uden frygt for at miste dine ejendele.
25 Dine efterkommere bliver mange,
så frodige som det grønne græs.
26 Som korn, der modnes, før det høstes,
skal du nå en moden alder, før du dør.
27 Jeg har talt ud fra min egen erfaring,
så hør efter og følg mit råd.”
Jobs anden tale: Et svar til Elifaz
6 Hertil svarede Job:
2 „Hvis min frustration kunne måles,
hvis min ulykke kunne vejes på en vægt,
3 da ville den være tungere end sandet på stranden.
Det er grunden til min bitterhed.
4 Den Almægtiges pile har ramt mig,
giften trænger ind i mit indre,
jeg føler mig omringet af en mægtig hær.
5 Brøler en ko, når krybben er fuld?
Skryder et æsel, når græsset er grønt?
6 Jeg spiser ikke smagløs mad uden salt,
og dine smagløse ord kan jeg ikke sluge.
7 Jeg får kvalme af at høre på dem,
har ikke appetit på mere af den slags.
8 Gid Gud ville høre min bøn
og give mig det, jeg længes efter!
9 Det eneste, jeg ønsker, er at dø,
at han skærer min livstråd over.
10 Jeg har kun én trøst i mine pinsler:
Jeg har altid troet på Guds ord.
11 Men jeg har ikke styrke til at udholde mere,
jeg ser ingen mening med livet længere.
12 Min krop er ikke lavet af bronze,
jeg er ikke så hård som en sten.
13 Nej, der er intet at stille op,
jeg har mistet min livskraft og styrke.
14 Den, der er hård imod en fortvivlet ven,
har ingen respekt for den almægtige Gud.
15 Mine venner har svigtet mig,
de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.
16 Om foråret er den fuld af is,
og smeltevandet får den til at svulme.
17 Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,
dens vand er sporløst forsvundet.
18 En karavane satser på at finde en oase,
men går til af tørst, hvis den er tørret ud.
19 Karavaner fra Tema spejder efter vand,
rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,
20 men når de kommer derhen, skuffes de,
alle deres forhåbninger var forgæves.
21 Sådan har I skuffet mig nu.
I vender jer fra mig i afsky.
22 Har jeg bedt jer om at komme med gaver
eller dele jeres rigdomme med mig?
23 Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens hånd
eller betale løsesum for at sætte mig i frihed?
24 Hvis I giver mig et fornuftigt svar,
skal jeg nok høre efter.
Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,
lytter jeg gerne til jer.
25 Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,
men jeres udgydelser gavner mig intet.
26 Måske er mit ordvalg kritisabelt,
men tænk dog på, hvor desperat jeg er!
27 I ville udnytte et forældreløst barn
eller sælge jeres venner som slaver.
28 Prøv at se på mig!
Tror I, jeg lyver jer op i ansigtet?
29 Hvorfor går I ud fra, at jeg er skyldig,
når jeg intet forkert har gjort?
30 Aldrig er en løgn kommet over mine læber.
Tror I ikke, jeg kender forskel på godt og ondt?”
Jobs spørgsmål til Gud
7 „Det er hårdt at være menneske,
at slide som en slave dagen lang.
2 Men en slave kan se frem til, at dagen får ende,
en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.
3 Men jeg belønnes med elendighed,
smertefulde nætter i massevis.
4 Når jeg går til ro, tænker jeg:
‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’
Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,
jeg finder ingen ro før daggry.
5 Min krop er dækket af ækle sår,
min hud er betændt og væsker.
6 Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,
dagene går uden håb om en ændring.
7 Mit liv er som et vindpust,
aldrig mere får jeg lykken at se.
8 Snart vil mit liv være slut,
jeg forsvinder fra jordens overflade.
9 Når mennesker når til livets afslutning,
er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10 De er borte for evigt, ses ikke mere,
vender aldrig tilbage til deres hjem.
11 Derfor kan jeg ikke bare tie stille,
for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,
bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12 Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,
siden du har lukket mig inde i et bur?
13 Når jeg lægger mig til at sove
for at glemme mine smerter en stund,
14 skræmmer du mig med syner,
med onde drømme og mareridt.
15 Jeg foretrækker at blive kvalt,
jeg vil hellere dø end være i evig pine.
16 Jeg kan ikke holde livet ud længere!
Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!
17 Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig,
hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?
18 Hvorfor plager du mig hver morgen,
udfordrer min tålmodighed dagen lang?
19 Hvorfor ikke bare ignorere mig,
lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?
20 Selv om jeg skulle have syndet,
går der vel ikke skår af din almagt for det?
Du holder jo øje med hele verdens befolkning.
Hvorfor er jeg blevet skydeskive?
Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?
21 Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld
og lukker øjnene for mine fejltrin?
Snart ligger jeg i min grav,
leder du efter mig, er jeg borte.”
8 Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt.
Forfølgelse i Jerusalem
Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2 Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham. 3 Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.
Filip bringer Guds rige til Samaria
4 De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. 5 Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias. 6 Store menneskeskarer lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde. 7 Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt, 8 og der blev stor glæde i byen.
9 Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort. 10-11 Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”
12 De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder. 13 Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.
Helligånden falder på de troende i Samaria
14 Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15 Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft, 16 for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre. 17 Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.
18 Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde: 19 „Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”
20 Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge! 21 Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud. 22 Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23 Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”
24 „Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”
25 Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.