Old/New Testament

Israel skal renses for synd

13 Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. ² Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. ³ Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ‚Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!’ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. ⁴ De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. ⁵ Tværtimod vil de sige: ‚Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.’ ⁶ Og hvis nogen spørger dem: ‚Hvordan har du fået de ar på armene?’^[a] skal han svare: ‚Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.’ ”^[b]

En rest bliver renset som gennem ild

⁷ „Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,” siger Herren, den Almægtige. „Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.^{[c] 8} To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. ⁹ Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ‚De er mit folk!’ hvortil de skal svare: ‚Herren er vores Gud!’ ”

Herren skal herske

14 ^1-2 Der vil komme en tid,^[d] hvor Herren vil samle nationerne til en sidste kamp mod Jerusalem. Byen vil blive indtaget, husene plyndret, kvinderne voldtaget og halvdelen af befolkningen sendt i eksil, mens den anden halvdel bliver i byen.

³ Men da vil Herren skride til handling og nedkæmpe de fjendtlige nationer, sådan som han gjorde i gamle dage. ⁴ Når han sætter sine fødder på Olivenbjerget øst for Jerusalem, vil det kløves midt igennem fra øst til vest. Bjergets ene halvdel vil bevæge sig mod nord og den anden halvdel mod syd, så der dannes en stor dal imellem dem. ⁵ Gennem den dal skal I undslippe, for den når hele vejen til Atzal.^[e] I skal flygte, som man flygtede for jordskælvet på kong Uzzija af Judas tid. Da skal Herren, vores Gud, komme, og han har sine hellige med.^[f]

⁶ Til den tid skal det naturlige lys forsvinde, for de mægtige lysgivere på himlen skal smelte. ⁷ Det bliver helt enestående, og kun Herren ved, hvornår det vil ske. Der skal ikke længere være dag og nat, for om aftenen vil det være lige så lyst som midt på dagen.

⁸ Til den tid skal der strømme livgivende vand ud fra Jerusalem, dels i retning af Dødehavet, dels i retning af Middelhavet, og vandet skal strømme både sommer og vinter.

⁹ Da skal Herren være konge over hele jorden, og alle skal erkende, at der ikke er nogen anden Gud. ¹⁰ Hele landet fra Geba i nord til Rimmon i syd skal sænkes, så det bliver en mægtig slette, men Jerusalem skal ligge hævet derover og dække arealet fra Benjamins Port over til den gamle port og videre til Hjørneporten og Hananeltårnet og til de kongelige vinperser. ¹¹ Da kan de bo trygt i byen, for den vil aldrig igen opleve Guds straf og blive ødelagt.

¹² Herren vil sende en plage over de folk, som drog i krig mod Jerusalem. De bliver som omvandrende lig. Deres krop begynder at rådne, mens de endnu er i live, øjnene rådner i øjenhulerne, og tungen rådner i munden på dem. ¹³ De bliver så panikslagne, at de griber fat i hinanden og hugger hinanden ned. ¹⁴ Hele Judas befolkning skal gå ind i kampen for at forsvare Jerusalem. De skal tage rigt bytte fra deres fjender, mængder af guld, sølv og fornemt tøj. ¹⁵ Fjendernes heste, muldyr, kameler, æsler og alt deres kvæg skal rammes af den samme frygtelige plage.

¹⁶ Men de overlevende fra de nationer, der angreb Jerusalem, skal nu hvert år tage derhen for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, og fejre løvhyttefesten. ¹⁷ Hvis nogen nægter at komme til Jerusalem for at tilbede Kongen, den almægtige Herre, vil de blive nægtet regn i deres land. ¹⁸ Og hvis Egypten nægter at komme, vil Gud straffe landet med en ny plage. ¹⁹ Sådan vil Herren straffe både Egypten og alle andre nationer, som ikke vil drage op for at fejre løvhyttefesten.

²⁰ Til den tid skal hestenes bjælder have følgende indskrift: „Indviet til Herren!” Kødgryderne i Herrens tempel skal være lige så hellige som alterets offerskåle. ²¹ Ja, hver eneste gryde i hele Jerusalem og Juda skal være indviet til Herren og til fri disposition for enhver, som kommer for at ofre til Herren. Og der skal ikke mere være nogen, der driver handel i Herrens tempel.

En ny himmel og en ny jord

21 Derefter så jeg en ny himmel og en ny jord, for den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var der ikke mere. ² Jeg så den hellige by, det ny Jerusalem, være på vej ned fra Himlen parat til at tage imod sine indbyggere som en brud, der har smykket sig og er parat til at møde sin brudgom. ³ Så hørte jeg en høj stemme fra tronen: „Se! Guds bolig er nu hos menneskene. Han vil bo sammen med dem, og de skal være hans folk. ⁴ Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.”

⁵ Han, der sad på tronen, sagde: „Se, jeg gør alting nyt!” Og han fortsatte: „Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.” ⁶ Så sagde han til mig: „Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. ⁷ De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn. ⁸ Men de, der mangler tillid til og tro på Gud, de afskyelige mennesker og voldsmændene,^[a] de, der lever i seksuel synd, de okkulte og de, der dyrker afguder, og alle løgnerne—deres plads er i søen, der brænder med ild og svovl. Det er den anden død.”

Det ny Jerusalem

⁹ En af de syv engle, der havde hældt de syv sidste plager ud over jorden, kom hen til mig og sagde: „Kom! Jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.” ¹⁰ Så førte han mig i ånden op på et stort og højt bjerg, hvorfra han viste mig den hellige by, Jerusalem, som var på vej ned fra Guds Himmel. ¹¹ Den var fyldt med Guds herlighed og strålede som en kostbar ædelsten, som en krystalklar diamant. ¹² Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer. ¹³ Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest. ¹⁴ Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.

¹⁵ Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur. ¹⁶ Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier^[b] i hver retning, både længde, bredde og højde. ¹⁷ Derefter målte han muren til at være 144 alen^[c] efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte. ¹⁸ Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der skinnede som krystalglas. ¹⁹ Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd, ²⁰ onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacinth og ametyst. ²¹ De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.

²² Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet. ²³ Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. ²⁴ Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen. ²⁵ Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere. ²⁶ Folkene skal ære og lovprise byen, ²⁷ og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.